Thomas Aastrup Rømer forsker i pædagogik og skole. Han forstår ikke, hvorfor han er blevet varslet fyret fra sin forskerstilling på DPU.
Thomas Aastrup Rømer forsker i pædagogik og skole. Han forstår ikke, hvorfor han er blevet varslet fyret fra sin forskerstilling på DPU.

Skoleforsker i oprør over fyringsvarsel: Der er åbenbart ikke plads til kritik

Lektor Thomas Rømer er blevet varslet fyret fra sin forskerstilling på DPU. Han beskylder ledelsen for at fyre ham for at have været kritisk over for ledelsen.

Publiceret Senest opdateret

”Svingende eller mindre god kvalitet i opgaveløsningen inden for undervisning eller forskning”.

Sådan lyder ét af fire kriterier, som ledelsen på DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning, har lagt til grund for fyringsvarslet af lektor Thomas Aastrup Rømer og fem forskerkolleger.

Afskedigelsesvarslet tikkede tirsdag morgen ind på mail, og om eftermiddagen havde Thomas Aastrup Rømer en personlig samtale med institutleder Claus Holm for at få en begrundelse for varslet.

Men Thomas Aastrup Rømer, der har arbejdet på DPU i 14 år, fortæller, at han stadig ikke aner, hvorfor han ikke skulle leve op til kriterierne, og at han ikke kunne få det uddybet i samtalen med institutlederen.

De fire kriterier

Alle ansatte på DPU er vurderet efter følgende fire kriterier:

  • Færre uddannelsesaktiviteter vurderet ved en sammenligning med øvrige medarbejdere (kvantitativ vurdering)
  • Færre forskningsaktiviteter vurderes ved en sammenligning med øvrige medarbejdere (kvantitativ vurdering)
  • Mindre evne eller vilje til kollegialt samarbejde vurderet ved en sammenligning med øvrige medarbejdere (kvalitativ vurdering)
  • Svingende eller mindre god kvalitet i opgaveløsningen inden for undervisning eller forskning vurderet ved en sammenligning med øvrige medarbejdere (kvalitativ vurdering)

”Jeg får gode tilbagemeldinger på min undervisning, udgiver en masse bøger og artikler, og jeg har et godt forhold til mine kolleger. Så jeg er ret blank på, hvad der egentlig er galt, og det er frustrerende, at jeg ikke kan få noget at vide”, siger han.

Efter Thomas Aastrup Rømer offentliggjorde fyringsvarslet på sin egen Facebook-side, har blandt andet forskerne Svend Brinkmann og Lene Taangaard, lærer Erik Schmidt og forfatter Rune Selsing offentligt erklæret deres støtte til ham.

Flere mener, at fyringen må bunde i faglig uenighed mellem Thomas Aastrup Rømer og DPU’s ledelse, siden ledelsen ikke ønsker at uddybe begrundelsen, og fordi han flere gange offentligt har kritiseret ledelsen.

Rømer: Åbenbart ikke plads til kritik

Ifølge Thomas Aastrup Rømer har ledelsen hverken til medarbejderudviklingssamtaler eller på anden vis tidligere indikeret nogen form for utilfredshed med ham.

Og til tirsdagens samtale med institutleder Claus Holm var det ifølge Thomas Aastrup Rømer ikke muligt at få en mere konkret begrundelse, end at ”fyringerne sker ud fra en samlet vurdering af, hvad DPU har brug for i fremtiden”.

Det får ham til at tænke, at fyringerne handler om noget helt andet end de fire kriterier. Nemlig den kritik af DPU, Rømer flere gange har sagt højt. En kritik, der blandt andet går på, at Thomas Aastrup Rømer mener, at DPU’s forskning har et forfejlet fokus på pædagogiske begreber og metoder, som øger et uheldigt fokus på kontrol og læringsresultater.

”Min hypotese er, at ledelsen blander tingene sammen. Jeg har flere gange fagligt kritiseret Claus Holms linje og beslutninger på forskningsområdet, og det har der åbenbart ikke været plads til. Jeg ved jo ikke, om det er årsagen, men jeg tror det. Og det synes jeg er helt forkert”.

Fagforening: Medarbejdere har ikke krav på mere

Muligvis finder Thomas Aastrup Rømer aldrig ud af, hvad begyndelsen helt specifikt har været. En højesteretsdom afgjorde nemlig i 2007, at arbejdsgivere ikke behøver at give en individuel begrundelse for en afskedigelse, når den overordnede årsag til fyringen er besparelser.

Det mener juridisk konsulent i akademikernes fagforening DM Charlotte Fog-Nielsen er rigtig ærgerligt:

”Vi er meget utilfredse med, at man som afskediget medarbejder slet ikke har krav på nogen begrundelse. Det eneste, man har at forholde sig til, er de her kriterier, som ofte er lidt en sang fra de varme lande”.

Men Charlotte Fog-Nielsen understreger, at det juridisk er efter bogen at opstille en række kriterier, der danner grundlag for afskedigelser i sager om besparelser.

Hun vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men fortæller at medarbejdere generelt ikke har krav på en individuel begrundelse i afskedigelsessager, der sker som grund af besparelser.

”Så længe kriterierne er saglige og ikke handler om noget meget irrelevant som hudfarve, religion eller andet, så har ledelsen meget vide beføjelser for at afgøre, hvilken medarbejder man mener bedst kan undværes”, forklarer Charlotte Fog-Nielsen.

Vil klage over beslutningen

Efter fyringsvarslet tirsdag har de otte fyringsvarslede medarbejdere 14 dage til at påklage beslutningen. Den mulighed har Thomas Aastrup Rømer tænkt sig at gøre brug af.

”Nu vil jeg lave en masse rabalder og råbe op om det her, så ledelsen måske tænker sig om. Måske vil de opdage, at de har overset nogle ting, når jeg giver dem min indsigelse”, siger han.

Thomas Aastrup Rømer påpeger, at der i 2010 var en lignende sag, hvor tre filosoffer på DPU blev afskediget. Her var det også på grund af besparelser, men efter kras kritik i forskningsmiljøet, blev afskedigelserne trukket tilbage med forklaringen om, at økonomien var bedre end først antaget.

Spørger man Charlotte Fog-Nielsen, er høringsfristen mest til for, at medarbejdere kan gøre opmærksom på juridiske eller praktiske forhold, som arbejdsgiveren ikke har forholdt sig til eller kendskab til.

For eksempel hvis medarbejderen alligevel havde tænkt sig at gå ned i tid, hvis medarbejderen er gravid, eller hvis medarbejderen for eksempel er tillidsrepræsentant.

”De 14 dage handler generelt ikke om, at man skal tale sig selv op eller begrunde, hvorfor man er for dygtig eller vigtig til at blive. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet, at et varsel er trukket tilbage efter en indsigelse, som udelukkende beror på ren argumentation. Der skal noget særligt til, gerne med ophæng i jura”, siger Charlotte Fog- Nielsen.

Juristen understreger dog, at arbejdsgiveren er forpligtet til at forholde sig til de indsigelser, der kommer i høringssvaret.

Institutleder på DPU Claus Holm oplyser til Folkeskolen, at han har tavshedspligt og ikke må udtale sig i personalesager. Han har derfor ingen kommentarer til kritikken om, at kriterierne for fyringen er for subjektive.

I alt otte medarbejdere er varslet fyret i kølvandet på, at instituttet blev pålagt besparelser på cirka 15 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS