Neuropsykolog Jane Evald og overlæge Martin Faber Boxill med et af de redskaber, de bruger i den neuropsykologiske udredning af skolebørn med eilepsi.

Forsøg: Fokus på, hvad epilepsi betyder i skolen

Selvom en epilepsi-sygdom er velbehandlet, og barnet ikke får anfald, kan sygdommen have betydning for både læring og trivsel. I Østjylland udreder en neuropsykolog børnene og fortæller forældre og lærere om, hvad de kan gøre.

Publiceret Senest opdateret

De fleste ved, at epilepsi kan give voldsomme krampeanfald. Men kramperne hos børn med epilepsi kan ofte dæmpes eller helt forsvinde ved medicinsk behandling. Og neuropsykolog Jane Evald oplever, at mange tror, de velbehandlede anfald betyder, at børnene fungerer ligesom de fleste andre børn.

"Mange i børnenes netværk har den opfattelse, at når først epilepsien er velbehandlet og anfaldene minimeres eller forsvinder, så fungerer alt andet. Men mange gange er både barnet og familien ængstelig for, om der kommer nye anfald, og det påvirker deres sociale liv", fortæller hun i en pressemeddelelse.

I epilepsiklikken på Aarhus Universitetshospital tilbyder Jane Evald alle skolebørn med epilepsi, der går i en almindelig folkeskole, en neuropsykologisk udredning for at afdække, om der er afledte problematikker som for eksempel udtrætning, hukommelsesproblemer eller opmærksomhedsforstyrrelser. Det sker som led i et projekt frem til udgangen af marts 2023.

"Da epilepsien kan forstyrre udviklingen forskellige steder i hjernen, er børnenes hjerner ofte mindre modne end deres jævnaldrendes, og det påvirker deres muligheder for sociale relationer i skolen, hvor mange er i almindelige folkeskoler. Andre har flere diagnoser ved siden af epilepsien som eksempelvis ADHD eller autisme. Det er nogle hårdt prøvede familier, jeg møder", forklarer hun.

Jane Evald tilbyder også at deltage i netværksmøder med skole og fritidstilbud.

Syvårige Arthurs far fortæller: "Jane startede med at undersøge Arthur grundigt hjemme hos os. Det resulterede i en rapport med anbefalinger til, hvordan vi bedst kan støtte Arthur både derhjemme og i skolen".

"Det er guld værd for os som forældre, at der er konkrete anbefalinger i Janes rapport. For eksempel er det en god idé, at Arthur møder en lille smule tidligere end resten af klassen, så han får en rolig start og møder sine kammerater lidt ad gangen. Han har også brug for lidt flere pauser i løbet af dagen, fordi han bliver træt".