Der er brug for en indsats for, at lærere og
andre medarbejdere i Aarhus Kommune kan føle sig trygge ved at råbe op, hvis de
oplever noget kritisabelt.
Sådan lyder det fra lærer og kommunalpolitiker
for Enhedslisten i Aarhus Katrine Vinther Nielsen.
Onsdag havde hun et forslag med i byrådet om både at styrke medarbejdernes indflydelse og
medbestemmelse og gøre det mere trygt at stå frem.
“Jeg
ser det som et landsdækkende problem, at medarbejdere sjældent føler sig trygge
ved at tale højt, hvis de oplever problemer på deres arbejdsplads. Og så har vi
jo også haft nogle sager i Aarhus, hvor arbejdsmiljøet har været udfordret, og
hvor medarbejdere ikke har oplevet, at de var blevet lyttet tilstrækkeligt til deres
kritik. Dette er selvom vi i kommunen har Ledelseslinjen, fagforeninger,
tillidsfolk, MEDsystem og whistleblowerordning”, siger hun.
”Erfaringerne
viser således, at disse systemer i sig selv ikke er nok til sikre et trygt
arbejdsmiljø. Derfor er der behov for at drøfte, hvordan vi yderligere kan
styrke systemet”.
Hun understreger, at udfordringen ikke alene gælder
på skoleområdet.
”Det gælder på hele det offentlige område, men
jeg har foreslået, at vi i første omgang tager den indledende debat på skoleområdet”, siger Katrine Vinther Nielsen, der også tidligere har siddet i kredsstyrelsen i Århus Lærerforening.
To store sager
i Aarhus
Aarhus Kommune er kendt for særligt to store
sager med kritisable forhold på skoleområdet. Den største var de mange anklager
om snyd og dårligt arbejdsmiljø på Søndervangskolen, som indtil da var kendt i
ind- og udland for imponerende resultater med at løfte tosprogede elever.
Landets næststørste kommune er også kendt for,
at Ombudsmanden i 2019 erklærede kommunens undervisningstilbud til elever i
modtageklasser for ulovlig. Det skete efter, at en lærer som whistleblower
anmeldte sin skole for blandt andet ikke at give eleverne nok
undervisningstimer, og at de blev frataget muligheden for at gå til
folkeskolens afgangseksamen.
Katrine Vinther Nielsen fortæller, at hun som
lærer faktisk også selv har prøvet at stå i en situation, hvor hun overvejede
at blive whistleblower. Men af frygt for at anmeldelsen kunne falde tilbage på
hende, valgte hun at lade være.
”Jeg overvejede at bruge kommunens
whistleblowerordning, fordi jeg mente, at kommunen på daværende tidspunkt ikke
levede op til lovgivningen. Men jeg turde ikke bruge ordningen, fordi jeg
frygtede, at min anmeldelse kunne pege direkte tilbage på mig”, siger hun og
tilføjer, at hun ikke ønsker at fortælle, hvad det nærmere handlede om.
Kommer ikke
selv med løsningen
Med sig på onsdagens møde havde Katrine Vinther
Nielsen konkret et forslag om en styrkelse af ”de nuværende strukturer for
medarbejderindflydelse” og kommunens whistleblowerordning. Hvordan det skal
gøres, ønsker hun en grundig debat om.
”Jeg ligger ikke inde med løsningerne. I
virkeligheden handler det mest om, at der er brug for at styrke den
psykologiske tryghed og skabe en kultur, hvor der er en anerkendelse af de
medarbejdere, der tør tale højt. For det kræver mod at gøre det”, siger Katrine
Vinther Nielsen.
I sagen om
Søndervangskolen var der faktisk nogle lærere, der både gik til den lokale lærerforening
og forvaltningen. Alligevel blev det først en stor sag, der sagen kom i
medierne. Hvad siger det dig?
“Sagerne har vist, at de etablerede systemer ikke
har været tilstrækkelige, men jeg kan ikke sige,
hvorfor der ikke blev handlet mere noget før”.
”Det er også derfor, at jeg stiller det her
forslag for at sige; Er der en ordentlig linje, og kommer tingene frem? Og er
det nemt nok at finde kommunens whistleblowerordning, hvis man føler, at man
har brug for fuld anonymitet, og kan man så faktisk være helt sikker på, at man
er totalt anonym?”
Hvor skal man
gå hen?
Konkret peger Katrine Vinther Nielsen på, at det
kan være vanskeligt som medarbejder at vide, hvor man skal gå hen, hvis man
oplever noget kritisabelt.
”Hvor går man som medarbejder hen, hvis man ikke
synes, at ledelsen tager ens kritik op, eller hvis kritikken handler om
ledelsen? Og hvis man mener, at skolen ikke lever op til folkeskoleloven, så
det fx ikke umiddelbart i MEDudvalget, at man finder en løsning på det. Men
hvad er så næste lag og duer det? Og er der tryghed nok til, at fagbevægelsen
kan gå videre til det politiske niveau? Der er mange snitflader i det her”,
siger hun.
Hun lægger derfor op til, at det ikke alene
bliver en politisk debat blandt politikerne i Aarhus.
”Jeg tror, at der er behov for, at vi får lavet
en dialog hele vejen rundt, både mellem politikere, de faglige organisationer
og medarbejdere. For det handler rigtigt meget om en kultur, hvor man skal føle
sig tryg”.
Savner mere
ærlighed
Katrine Vinther Nielsen håber, at det vil føre
til en mere åben og ærlig diskussion om tingenes tilstand.
”Man skal kunne sige tingene højt, så det
politiske niveau får den reelle indsigt. Jeg savner en ærlighed, hvor
medarbejdere ikke skal frygte at sige ’hov, der er noget her, der ikke er i
orden’. De skal anerkendes i stedet for at blive kastet under bussen”.
”Det gælder også, når vi politikere lover en
række rettigheder, samtidig med at der ikke er penge nok til det. For så bliver
forvaltningen presset til at forsøge at sikre retssikkerheden, imens de godt
ved, at pengene ikke er til det, og det pres ryger igen videre til næste lag,
og sådan fortsætter det”.
Efter mødet byrådsmødet fortæller Katrine
Vinther Nielsen, at de øvrige partier tog godt imod forslaget.
”Jeg oplevede en opbakning til, at der er brug
for psykologisk tryghed, medarbejderindflydelse og en velfungerende
whistleblowerordning. Men om der som sådan skal ændres noget, er endnu for tidligt
at sige. Sagen skal først behandles i Magistraten, og så kommer den derefter tilbage til byrådet”.
