Litteratur

En af vinderbøgerne: ”Møgmis – hævnen er sød og stinker af fisk” er skrevet af Sophie Souid og Thomas Hjorthaab, der her modtager prisen. Sebastian Klein vandt også i en anden kattegori.

13.000 børn har stemt: Se vinderne af stor børnebogspris

Orlaprisen hylder den nye, danske børnelitteratur. Og det er børnene selv, der har valgt vinderne. Se dem her. 

Publiceret

Der var smæk på guld, glimmer og høj stemning på Dokk1 i Aarhus torsdag d. 23. november, da vinderne af Orlaprisen blev offentliggjort. 

450 børn overværede showet, og i alt 13.000 børn har stemt til Orlaprisen 2023. Vinderne modtog en pris på 10.000 kroner og en sjov Orla Frøsnapper-statuette i Lego.

Vinderne i de fem kategorier er:

  • Spænding: ”Min kat er gangster” af Charlotte Berwald
  • Fakta: ”Verdens 100 mest berømte dyr” af Sebastian Klein
  • Fantasy: ”De glemte vogtere 1” af Andrea Boeskov
  • Teen-liv: ”Happy Happy” af Mette Vedsø
  • Sjov: ”Møgmis – hævnen er sød og stinker af fisk” af Sophie Souid og Thomas Hjorthaab

Orlaprisen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og afvikles i et samarbejde mellem Aarhus bibliotekerne og eReolen GO – bakket op af Boghandlerforeningen.

Orlaprisen hylder den nye, danske børnelitteratur. De indstillede bøger skal være udgivet inden for de seneste to år og være rettet mod de 9-12-årige. Forlagene indstiller selv deres nyeste børnebøger, men børn kan også indstille deres yndlingsbøger på Orlaprisen.dk.

Orlaprisen blev første gang uddelt i 2005 og har tidligere været afviklet af DR.