Debat
9   118

Formandsvalg - jeg genopstiller til formandsposten

I næste uge er der kongres i Danmarks Lærerforening. Punkt 9 på dagsordenen er valg af formand. Jeg vil være kandidat. Nedenfor kan du læse om overvejelserne bag mit kandidatur.

Mit fagpolitiske arbejde har gennem årene været båret af en nogle vigtige grundprincipper:

  • Medlemmernes dagligdag er udgangspunktet
  • De professionsrettede og faglige interesser er uadskillelige
  • Sammenhold er Danmarks Lærerforenings og fagbevægelsens forudsætning og styrke
  • De bedste resultater opnår vi gennem et samarbejde
  • Jeg skal påtage mig mit ledelsesansvar
  • Mit arbejde skal være kendetegnet ved ordentlighed

Fortsætter jeg som formand efter kongressen, vil mit arbejde forsat være båret af disse 6 grundprincipper, som jeg vil uddybe i det følgende.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Medlemmernes daglige arbejdssituation er udgangspunktet

Jeg kommunikerer ofte med udgangspunkt i helt konkrete medlemmers oplevelser af deres daglige arbejdssituation. Det gør jeg, fordi det altid må være udgangspunktet for foreningens indsats. Når vi som et resultat af OK18 indleder et samarbejde med KL om ”Ny Start”, gør vi det med det klare mål at skabe bedre rammer for, at medlemmerne kan lykkes med deres opgave.

Vores medlemmer udfører en række opgaver af helt vital betydning for samfundet. Det at være lærer er verdens bedste job – hvis man har mulighed for at lykkes med det. Jeg vil vedholdende knokle for bedre arbejdsvilkår for medlemmerne. Det vil jeg gøre for medlemmernes skyld og for samfundets skyld.

 

De professionsrettede og faglige interesser er uadskillelige

En gang var mottoet i Danmarks Lærerforening, at vi skulle gå på to ben: Det pædagogiske/professionsrettede og det faglige. Jeg mener, at det er et fejlagtigt udgangspunkt for foreningens arbejde, da de to interesseområder i den grad er sammenfaldende. Det kommer jo også til udtryk, når vi siger, at vi ønsker en arbejdstidsaftale, der understøtter muligheden for at kunne levere god undervisning. Og når vi har afvist en individualisering af lønnen, er det jo med begrundelsen, at det vil skade vores samarbejde og dermed muligheden for at give eleverne den bedste undervisning. Jeg har ofte udtalt, at det ikke er vores mål at gøre det nemt for lærerne. Det er derimod vores opgave at sikre, at lærerne har gode rammer for deres vanskelige og vigtige arbejde.

Jeg har engageret mig med liv og sjæl i diskussionerne om det folkeskoleideal, der ligger til kongressens behandling. Det har jeg gjort, fordi jeg brænder for den gode folkeskole, og fordi jeg er overbevist om, at kan vi skabe en høj grad af konsensus om, hvilken skole vi ønsker, så har vi også et langt bedre afsæt til at drøfte rammerne for lærernes arbejde – herunder en arbejdstidsaftale. Jeg håber meget på, at kongressen med stor opbakning færdiggør folkeskoleidealet, og jeg har en række ideer til, hvordan vi med udgangspunkt heri kan etablere en konstruktiv og værdifuld samtale om, hvad vi vil med folkeskolen. Det vil give os et langt bedre udgangspunkt for at drøfte rammerne om skolen og rammerne om lærernes arbejde.

 

Sammenhold er Danmarks Lærerforenings og fagbevægelsens styrke

Mit fagpolitiske arbejde er på alle niveauer præget af min grundlæggende tro på, at sammenholdet er fagbevægelsens forudsætning – uden sammenhold ingen fagbevægelse. Første gang jeg stillede op til formandsposten i Danmarks Lærerforening udtalte jeg: ”Jeg vil aldrig stille mig tilfreds med, at 51 procent stemmer et overenskomstresultat hjem” underforstået, at vi altid må stræbe efter den størst mulige medlemsopbagning til foreningens politik og resultater.

Opbakning opnår vi kun, hvis vi er i stand til at lytte og i stand til at inddrage medlemmer og tillidsvalgte i foreningens arbejde. Jeg vil i mit arbejde fortsat prioritere at deltage i medlemsarrangementer og TR-arrangementer og stille mig til rådighed, når kredsformænd mødes. Og så vil jeg sikre, at foreningen forsat er præget af et højt informationsniveau og er udfarende i forhold til at sikre at organisationen bliver inddraget.

I den valgperiode, der er ved at udløbe, har vi afholdt 16 møder for kredsformænd, 16 møder for tillidsvalgte, 17 møder for medlemmer, 40 regionale møder for kredsene. Hertil kommer så alle kredsenes medlems- og TR-arrangementer. Midt under OK18 forhandlingerne afholdt vi som bekendt 14 medlemsmøder med deltagelse af omkring 10.000 medlemmer. Dette aktivitetsniveau er uden sidestykke det højeste i foreningens historie (og nok også det højeste målt i forhold til alle andre faglige organisationer i Danmark). Vi er naturligvis opmærksomme på, at nogle tillidsvalgte giver udtryk for, at der er et mætningspunkt i forhold til antallet af arrangementer, som de kan deltage i, men et højt informationsniveau og en høj grad af inddragelse vil fortsat være min målsætning –  ikke mindst i forhold til forårets vigtige periodeforhandlinger om en ny arbejdstidsaftale.

Vil vi fastholde et stærkt sammenhold i foreningen, skal vi tage medlemmernes kritik og bekymring alvorligt. Vi kan umuligt altid stille alle medlemmer tilfredse specielt ikke i en overenskomstsituation, hvor valget står mellem et JA og NEJ – mellem en aftale eller en konflikt. Men vi har en forpligtigelse til grundigt at forklare og begrunde vores valg. Og vi kan og skal vise respekt for alles holdninger og tage alle synspunkter alvorligt. Det var eksempelvis målet med den mail, jeg sendte til alle medlemmer 8. maj i kølvandet på OK18.

På trods af det massive pres, der fulgte i kølvandet på overgrebet i 2013 har vi forsat en stor opbakning blandt medlemmerne. Det har krævet en jætteindsats fra hele organisationen, og jeg vil som formand forsat påtage mig mit ansvar for, at det forsat præger Danmarks Lærerforening. Jeg har stor glæde af at blive inviteret til TR- og medlemsarrangementer og være på besøg på skoler rundt om i landet. Det vil jeg forsat prioritere højt. Lige nu er jeg ved at få arrangeret en række skolebesøg, der i de fleste tilfælde bliver kombineret med en snak med den lokale borgmester.

Jeg har altid været fortaler for og arbejdet aktivt for et stærkt sammenhold på tværs af organisationerne i fagbevægelsen. Og jeg har altid forsøgt at placere Danmarks Lærerforening der, hvor indflydelsen er og skabe respekt om Danmarks Lærerforening i de øvrige organisationer. Det vil forsat være mit mål. Jeg skal ærligt erkende, at de ti år som formand for KTO/Forhandlingsfællesskabet var en stor opgave, men jeg vurderer, at den var nødvendig for, at vi i første omgang kunne fastholde et KTO og senere skabe Forhandlingsfællesskabet. Jeg har gennem min næstformandspost i det statslige forhandlingsfællesskab CFU gjort, hvad jeg kunne, for at styrke samarbejdet mellem organisationerne på tværs af de offentlige sektorer, hvilket kulminerede ved OK18.

Jeg har fra dag et været bærer af visionen om en ny stærk fælles hovedorganisation. Jeg synes, at vi er kommet rigtigt godt fra land, og jeg glæder mig over, at der flere steder lyder positiver toner om det lokale samarbejde på trods af, at den lokale struktur forsat ikke er på plads. Den gode start er et godt afsæt for, at vi kan realisere målsætningen om en fagbevægelse der står med en langt stærkere stemme, når vi skal diskutere udviklingen af det danske samfund. Mit mål er, at Danmarks Lærerforening fortsat er en helt central spiller i dette arbejde.

 

De bedste resultater opnår vi gennem et samarbejde

Den danske model er i bund og grund en samarbejdsmodel, hvor parterne finder løsninger i fællesskab. Konflikten er et helt nødvendigt kampmiddel, men konfliktens primære funktion er at presse parterne i forhandlingssituationen. Vi har endnu til gode at opleve, at en konflikt på det offentlige område har været løsningen på den udfordring, der var konfliktens årsag.

Som lokal kredsformand landede jeg flere omfattende aftaler, hvor kredsen forhandlede med seks kommuner på en gang. Jeg har medvirket ved 6 overenskomstforhandlinger på det offentlige område herunder 5 som chefforhandler for KTO/Forhandlingsfællesskabet. Min kreativitet består i høj grad i at kunne finde nye veje og forslag i fastlåste situationer. Det rakte ikke i 2013, fordi den danske model var afmonteret med politikernes beslutning om, at vores arbejdstidsregler skulle finansiere skolereformen. Arbejdsgiverne gik aldrig i nogen form for drøftelse, fordi de kun ville acceptere den løsning, der på forhånd var aftalt med regeringen.

På trods af dette åbenlyse overgreb fortsatte vi med at insistere på samarbejdet såvel i forhold til KL som regeringen, og vi fik hurtigt genopbygget gode samarbejdsrelationer til alle partier i Folketinget.

Jeg er blevet kritiseret for, at vi har lagt den linje i forhold til de partier og organisationer, der stod bag overgrebet. Jeg har stor forståelse for kritikernes bevæggrund og kan selv fyldes med stor harme, når jeg tænker tilbage på det, der skete i 2013, men jeg er forsat overbevist om, at det, at vi insisterede på samarbejdet lokalt og centralt, på det lange træk har været og er til fordel for medlemmerne.

Efter min vurdering står vi i dag med mulighed for at lande en bedre arbejdstidsaftale end det forventelige resultat af en konflikt i 2018.

Jeg vil som formand forsat opbygge stærke samarbejdsrelationer og bruge de samarbejdsrelationer, jeg har, i vores fælles indsats for at skabe gode arbejdsbetingelser for vores medlemmer.

 

Jeg skal påtage mig mit ledelsesansvar

Jeg har bestræbt mig på at have en åben og inddragende ledelsesstil i forhold til alle led i organisationen. Jeg tror i al beskedenhed, at det har været en afgørende årsag til, at alle de overenskomster, der er forhandlet hjem har haft 100 procent tilslutning i hovedstyrelsen bortset fra, at et enkelt medlem i 2018 anbefalede et nej.

I min optik er det imidlertid også vigtigt, at jeg som formand tager ansvaret for at anvise veje, komme med nye ideer og inspirere. I 2018 havde den mest oplagte – og nemmeste – løsning uden tvivl været at bruge opbakningen fra de øvrige organisationer og tage konflikten. Med en fælles analyse af, at vi herigennem næppe nåede en tilfredsstillende løsning, var det et ledelsesansvar at tænke i nye baner.

Jeg har hele tiden set store perspektiver i fusionen mellem LO og FTF. Jeg er helt klar over, at der i DLF var en ikke ubetydelige skepsis. Det er også en ledelsesopgave at udvise engagement og forsøge at skabe følgeskab.

Jeg forsøger at lytte og finde løsninger, der kan samle, men det er også min pligt at have mod evne og energi til at præsentere nye veje, når der opstår en fastlåst situation.

Ledelsesansvar forudsætter en klar kompasretning, som man er parat til præsentere for og drøfte med medlemmer og tillidsvalgte. Blandt andet med udgangspunkt i ovenstående grundholdninger vil jeg efter bedste evne forsat påtage mig mit ledelsesansvar.

 

Mit arbejde skal være kendetegnet ved ordentlighed

Jeg har fra dag et haft fokus på, at jeg er hele organisationens formand. Jeg har stillet mig til rådighed for de forskellige samarbejdsfora, der ønskede informationer om og/eller diskussioner af foreningens politik og strategi. Jeg har tilstræbt et højt informationsniveau, og jeg har aldrig oplevet, at en anmodning om fortrolighed ikke er blevet respekteret. Det har været en stor styrke.

For mig betyder ordentlighed at tilstræbe en ærlig og åben ledelsesstil, og at jeg samtidigt med, at jeg påtager mig mit ledelsesansvar, som beskrevet ovenfor, tilstræber at finde løsninger, som så mange som muligt kan se sig selv i.

For mig er det også ordentlighed, at jeg er ærlig om mine forudsætninger for at kunne løse den vigtige opgave, det er at være formand for Danmarks Lærerforening. En klar forudsætning for mig er, at der er høj grad af gensidig tillid i formandskabet. Jeg mener, at det vil være ødelæggende for foreningen, hvis den ikke har et velfungerende formandskab, og derfor har jeg meddelt, at jeg ikke kan se mig selv som en del af et formandskab uden indbyrdes tillid.

Jeg opfordrede derfor hovedstyrelsen til at sikre, at der til kongressen blev opstillet kandidater, så der kan vælges et velfungerende formandskab.

Jeg skal ikke være formand, hvis jeg ikke levere den indsats, som er nødvendig. Foreningen er vigtigere end min person. Jeg synes, at det er udtryk for ordentlighed, at jeg fortalte hovedstyrelsen om forudsætningerne for mit kandidatur i god tid, før den skulle indstille kandidater.

Anders Bondo Christensen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen