Der er fortsat stor forskel på, hvor mange elever den enkelte kommune inkluderer i den almene undervisning, og det er der også i kommunernes rammevilkår.
Foto: Pernille Aisinger
Analyse skal kortlægge kommunale forskelle i inklusion
Trods faldende elevtal er der på tre år sket en stigning af elever i specialtilbud. 77 kommuner tegner sig for stigningen, og nu vil en benchmarkingenhed belyse, hvordan det går med elever med særlige behov og udfordringer i skolen på tværs af kommunerne.
Hovedresultater
- Andelen af elever, der er inkluderet i den almene undervisning,er faldet cirka 0,6 procentpoint fra godt 95,2 procent i 15/16 tilknap 94,7 procent i 18/19. I 11/12 var andelen af inkluderedeelever 94,6 procent., hvilket betyder, at inklusionsandelen stortset er tilbage på samme niveau som før indførelsen af96-procentsmålsætningen.
- Faldet i inklusion er både drevet af, at flere eleversegregeres i specialklasser på almene skoler, og at flere eleverend tidligere segregeres til specialskoler og dagbehandlingshjem.Samlet er antallet af segregerede elever steget fra 26.994 i 15/16til 29.440 elever i 18/19. Det svarer til en stigning på 2.446elever. I samme periode er det samlede elevtal endda faldet, ogtager man højde for det ved at se på segregeringsprocenten, kan detkonstateres, at segregeringsprocenten er steget fra knap 4,8 tilgodt 5,3 procent, hvilket svarer til en stigning på 11,7procent.
- Stigningen i andelen af segregerede elever er størst iindskolingen, hvor andelen er steget med 0,7 procentpoint fra 3,0til 3,7 procent siden 15/16. På mellemtrinet og i udskolingen harstigningstakten været noget mindre, henholdsvis 0,4 og 0,2procentpoint. Såfremt den øgede segregering i indskolingen er afmere permanent art, kan det vise sig i øget segregering på desenere klassetrin.
- I 77 kommuner har andelen af elever, der er segregeret, væretstigende siden 15/16. Der er stor spredning i forhold til, hvorkraftigt landstendensen til at faldende inklusion og stigendesegregering er slået igennem på tværs af kommunerne. I 22 kommunerer segregeringsprocenten steget markant med over etprocentpoint.
Kilde: Faldende inklusionsgrad på skoleområdet
Om Enheden
Social- og IndenrigsministerietsBenchmarkingenhed udarbejder benchmarkinganalyser af kommuner ogregioners opgaveløsning med henblik på at synliggøreforbedringspotentialer og sætte fokus på god praksis. Enheden er enselvstændig og uafhængig institution under Social- ogIndenrigsministeriet. Det betyder blandt andet, at enheden har sinegen bestyrelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I de seneste tre skoleår er der sket en stigning af elever i specialtilbud fra 26.994 i skoleåret 15/16 til 29.440 i 18/19. Dermed er andelen af elever, som er inkluderet i folkeskolens almene undervisning, faldet med 0,6 procentpoint til knap 94,7 procent.
Flere elever kommer i specialtilbud
Det bringer stort set inklusionsandelen tilbage på samme niveau, som før målsætningen om, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes, blev indført i 2012. Målsætningen blev ganske vist afskaffet i 2016, men med et budskab om, at der fortsat skulle være fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer.
Det er Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, som har kortlagt inklusionsgraden i folkeskolen. Analysen viser, at der er sket en stigning i andelen af segrerede elever i 77 kommuner. I 22 af dem er andelen steget med over et procentpoint, mens 17 kommuner har segregeret færre elever end for tre år siden.
Nødvendigt at tage højde for kommunernes rammevilkår
Den store forskel kommunerne imellem får Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed til at sætte gang i en ny analyse af kommunernes arbejde med inklusion. Analysen vil fokusere på, hvordan det går med de elever, der har særlige behov og udfordringer i skolen på tværs af kommunerne.
Igennem en risikobaseret statistisk model vil analysen først vise, hvor stor en andel af den enkelte kommunes elever der er blandt de elever med størst risiko for at blive segregeret. Herefter vil det være muligt at undersøge, om nogle kommuner inkluderer en større eller mindre andel af de mest udfordrede elever i den almene undervisning i forhold til, hvad man kunne forvente, når der tages højde for kommunernes rammevilkår. På den måde kan analysen vise spredningen i kommunernes visitationspraksis.
Kommuner må til lommerne: Behovet for specialundervisning vokser på ny
"Det er oplagt, at nogle kommuner segregerer flere elever end andre, fordi de har vidt forskellige rammevilkår. Der er for eksempel ikke noget odiøst i at sige, at Gentofte og Lolland Kommuner har forskellige vilkår", siger Peter Østergaard. Han er chef for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Rammevilkårene handler for eksempel om forældrenes uddannelsesniveau, børns diagnoser, befolkningens sammensætning og de øvrige socioøkonomiske vilkår.
"De forskelle har vi ikke taget højde for i den aktuelle analyse, men ved at gøre det, kan vi se, hvor mange udfordrede børn den enkelte kommune har statistisk set", siger Peter Østergaard.
Kommuner kan lade sig inspirere af hinanden
Samtidig vil analysen sætte fokus på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte resultaterne for de elever, der er i størst risiko for at være blandt de mest udfordrede på landsplan.
"Når vi har analysen af rammevilkårene på plads, kan vi se på, hvilke resultater de udfordrede elever opnår. Vi har endnu ikke lagt os fast på parametrene, men det kan være relevant at se på, om eleverne får 9. klasses eksamen, hvilke karakterer de får og på deres trivsel og fravær", siger Peter Østergaard.
De kommuner, som både formår at løfte de udfordrede elevers resultater og samtidig inkluderer en stor del af eleverne i almenmiljøet, kan fungere som inspiration for andre kommuner, der ønsker input til arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer.
"Vi vil muligvis selv afdække eksempler på inkluderende læringsmiljøer, men ellers er tanken, at den enkelte kommune kan sige: 'Hvordan ser tallene ud hos os?' Derefter kan kommunen tage fat i kommuner, som gør det bedre, og høre, hvordan de bærer sig ad", siger Peter Østergaard.
Skolerne får flere elever med særlige behov
Analysen bliver formentlig færdig i løbet af næste år.
Du kan læse den aktuelle analyse fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed via dette link:
Læs mere
Faldende inklusionsgrad på skoleområdet
