Når 9. og 10. klasses elever går til skriftlig eksamen, ser deres lærer ikke deres produkt. Det er udelukkende en censor, som læser det og giver karakteren. 

Den model har længe være blevet beskyldt for at skade elevernes retssikkerhed, og siden har flere lærere gjort opmærksom på, at det gør det sværere at opdage, om en elev har snydt ved at bruge en ChatGPT eller en anden form for kunstig intelligens. 

For deres lærer har lettere ved at gennemskue end en censor, fordi læreren kender sine elever og deres faglige niveau.

Alligevel har ekspertgruppen, som i sidste kom med otte anbefalinger til, hvordan uddannelsessystemet skal håndtere kunstig intelligens, ikke foreslået at genindføre læreren som medbedømmer af sine egne elevers skriftlige produkter. 

Og det er det en god grund til, fortæller Mikkel Aslak, som er pædagogisk konsulent på CFU i Aarhus og repræsentant for grundskoleområdet i den omtalte ekspertgruppe.

”I ekspertgruppen vil vi gerne væk fra den ’snydedagsorden’, der præger debatten og hen mod en mere konstruktiv diskussion”, siger han til Folkeskolen. 

”Jeg har også hørt lærere sige, at de kan gennemskue snyd, fordi de kender deres elever, og det er til dels rigtigt. Men hvis vi fastholder prøveformen, som den er nu, ville lærerne skulle arbejde rigtig meget med at gennemskue, hvornår eleverne har snydt. Det ville let komme til at tage for meget plads i bedømmelsen. Så vi anbefaler faktisk, at man går væk fra den klassiske skriftlige prøveform”.

Kan snyderiet bevises?

Der er også et andet problem, fortæller Mikkel Aslak. Det er, at lærerne kan have en klar fornemmelse af, at en elev har snydt. De kan endda være sikre på det. Men de kan ikke bevise det. Og hvad skal der så ske?

”Jeg kender mange kolleger, som helst ikke vil lære deres elever, hvordan man prompter godt, for som det er nu, kan de gennemskue, at eleverne har været på for eksempel ChatGPT. Det vil blive sværere, hvis eleverne bliver bedre til at bruge kunstig intelligens. Men vi vil jo på den anden side godt have, at de lærer at bruge kunstig intelligens, så det er ikke en farbar vej i længden ikke undervise i det”.

Eleverne kommer til at arbejde med kunstig intelligens udenfor skolens lukkede verden, siger Mikkel Aslak. Derfor skal vi ikke fastholde en eksamensform, hvor produktet står alene.

”På kort sigt kan jeg godt forstå, at man som lærer synes, at man skal være med til at bedømme sine elevers skriftlige eksaminer, her til sommer for eksempel. Men på lidt længere sigt bliver man nødt til at kigge generelt på, hvordan bygger vi sådan en eksamen op. Giver det mening at sidde og modellere på et produkt? Ekspertgruppen foreslår, at vi kigger mere på, hvordan eleven kommet frem til den her tekst? Hvordan processen omkring det har været”.

Det kunne være en danskprøve, som ikke er opdelt mellem mundtlig og skriftlig, men handler mere omkring kommunikation, hvor man både laver teksten og forsvarer den mundtligt, forklarer Mikkel Aslak. 

Det skal ikke handle om at tage eleverne i at snyde, men i at de skal forklare sig i, hvordan de er kommet frem og gjort det.

”Og det er jo i virkeligheden en rigtig, rigtig god læring”, siger han.

Eksamensformen styrer undervisningen

Det betyder også, at der skal ændres i både fagenes indhold og måden, der bliver undervist på, understreger Mikkel Aslak.

”Vi kigger måske lidt længere frem her og rykker lidt mere ved prøvefaget. Så når vi nu skal ændre noget ved eksamen, så vil vi rigtig gerne ændre til noget, som har bedre sammenhæng med en mere og levende undervisning", siger han og fortsætter: 

"Det kunne være en eksamen, hvor man trækker en problemstilling, en case for eksempel, og man skal lave forskellige produkter til. Det bliver så en del af det, man skal fremlægge. Man skal vise, hvordan man har valgt at komme frem til det produkt. Måske også vise sin egen første gennemskrivning, og fortælle om hvordan man så har brugt en kunstig intelligens i sin proces. Eller forklare hvorfor man valgt ikke at bruge det”.

Når det er så vigtigt at have en moderne eksamensform, er det, fordi eksamen kommer til at styre, hvordan der bliver undervist, om man ønsker det eller ej.

”Når vi nærmer os 8. og 9. klasse, er der ikke så meget overskud til forløb, som ikke peger hen imod noget, som de skal prøves i. Men vi ved godt, at det er god undervisning at gøre alle mulige andre ting. Innovere og besøge virksomheder og alt muligt. Men det bliver fortrængt af det, som der bliver afprøvet i. Nu har vi chancen for at gøre op med det ved at åbne op med nogle andre typer prøver”.

Men, understreger han, den type af eksamensformer er krævende og svære at måle og sammenligne. Det kan embedsværket og politikkerne komme til at slå sig lidt på.

”Så det kan godt være, at det ikke kommer til at forløbe helt som os i ekspertgruppen håber på. Men så kommer det til at ske lidt senere, fordi det er nødvendighedens vej. Vi kan ikke have nogle prøver, hvor det handler om snyd og mistanke det hele”.

Bedre med en lærer, som er nybegynder, end ingen lærer overhovedet

At mange lærere er nybegyndere indenfor brugen af kunstig intelligens er at problem, men ikke et, der ikke kan overvindes, mener Mikkel Aslak. For der er ikke rigtigt noget alternativ.

”Eleverne har allerede taget de her redskaber til sig. Så hvad er alternativet til, at vi ikke tager det ind i undervisningen? At de gør det selv”, siger han. 

”Så er det faktisk bedre at have en usikker lærer, som siger ’lad os sammen undersøge, hvad det her kan. Vi går ind i det her med en undersøgende tilgang og er nysgerrige’. Det oplever jeg heldigvis, at mange lærere gør, og intelligente chatbots har den fordel, at indgangen til dem ikke er så svær. Man kommunikerer jo på et menneskesprog og skal ikke lære en masse programmer at kende, som man skal, hvis man for eksempel vil lave podcasts med sine elever". 

"Så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til den vanskelige kompetenceudviklingsopgave”.

Minister vil have udviklet prøver, der kan teste uden digitale hjælpemidler

I forbindelse med offentliggørelsen af ekspertgruppens anbefalinger roste børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gruppen for at komme "med nogle interessante bud".

Her understregede han dog også samtidig, at han mener, at det er vigtigt, at der bliver udviklet prøver, som kan teste eleverne uden brugen af digitale hjælpemidler. 

Hver fjerde lærer har oplevet snyd med ChatGPT

"Det er en vigtig dannelsesopgave at lære børn og unge at forholde sig til og bruge teknologi kritisk, og det stiller krav til, hvordan vi i undervisningen klæder eleverne på til det. Vi skal samtidig kunne stole på eksamenerne. Det er afgørende for mig, at vi udvikler prøverne, så vi også kan teste, uden der bruges digitale hjælpemidler", lød det fra Mattias Tesfaye. 

I forbindelse med skoleaftalen blev partierne i folkeskoleforligskredsen enige om, at der skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger om afgangsprøverne.

Gruppen, der endnu ikke er nedsat, skal undersøge, hvordan prøverne virker i dag og komme med anbefalinger til prøvernes rammer, indhold og udformning.

Folkeskolen har spurgt ministeriet, hvornår det forventes, at ekspertgruppen nedsættes. Ministeriet oplyser, at det er "forventningen, at ekspertgruppen nedsættes og kan påbegynde sit arbejde senere i år”.