Anmeldelse Engelsk
0   48

Til de travle engelsklærere

Materialet er en håndsrækning til den, der skal have 9. klasse i engelsk, savner inspiration til prøven og vil have styr på processer, rammer og regler. Det hjælper med at skabe overblik over prøvens elementer og giver ideer til indholdssiden, der i det store hele er varieret og rammer ind i forskellige aspekter af de præsenterede temaer.

A Piece of Cake - Klar til prøven i engelsk

Fakta


Titel
A Piece of Cake - Klar til prøven i engelsk

Forfatter
Heidi Kokholm, Lene Nielsen

Pris
1.243,75

Sider
96

Forlag
Alinea


"A Piece of Cake - Klar til prøven i engelsk" består af et kopimateriale og en webdel med seks kapitler. Webdelen har elever og lærer adgang til, når bogen er købt til skolen. På webdelen er der også en "Teacher’s Lounge", og du får som lærer her for eksempel prøveoplæggene i digital form, "Working with Words"-ideer med opgaver og temaordlister, hvor især sidstnævnte er et relevant afsæt for klassens og elevernes eget arbejde med ordlister eller udtryk.
Temaerne i prøvematerialet er ikke helt de samme som i grundbogen "A Piece of Cake", men der er tråde til temaerne, blot med nogle andre og bredere overskrifter. Man er fint dækket ind med dette prøvemateriale, hvis man i større udstrækning har brugt grundbogens temaer.
I prøvematerialet er der seks temapakker med oversigter indeholdende forslag til tekster – de tekster, som findes i "A Piece of Cake 9" og andre kilder, for eksempel tekster fra nogle af "Focus on"-titlerne. Derudover er teksterne på webdelen til prøvematerialet nævnt, herunder de film, der naturligvis kun optræder med filmtrailer på websitet.
I kopimaterialet er der først et grundigt overblik over prøvens dele og rammer, blandt andet information om temaer og tekstopgivelser, prøveoplæg og det selvvalgte emne. Derpå følger et kapitel med fem CL-strukturer, der kan bruges til at styrke de mundtlige kompetencer, og andre tips til prøveforberedelsen, som kan bruges både i løbet af året og i ugerne op til prøven.
Til hvert tema er der en post-it-side med ideer til "topics" til elevens præsentation. Post-its til de respektive temaer indikerer forskellige vinkler på et tema, eksempelvis har "Colorblind – is Race an Issue?" både historiske indfaldsvinkler, nyere hændelser med sorte involveret og organisationer, der arbejder for eller imod "color" med videre. I kapitlet "Immigration" er der også historiske og helt nutidige perspektiver, og desuden er forskellige engelsktalende områder repræsenteret som muligheder for, at eleverne tager fat på emner inden for det tema.

Artiklen fortsætter under banneret

Til hvert tema er der et eksempel på en outline, kopiark med "Express Yourself" med "conversation questions" og en række konkrete prøveoplæg, der har forskellige kilder som afsæt. De fleste af prøveoplæggene er så generelt formuleret, at de vil kunne fungere med andre materialer end "A Piece of Cake". Nogle oplæg vil naturligt nok skulle justeres.
Relevansen af "Extra Teaching Ideas" (flere forefindes på websitet) er ikke så indlysende. Der er næppe brug for sådanne, efter at klassen har arbejdet med et tema eller er ved at repetere. Så skal man være opmærksom på ideerne, inden temaet påbegyndes.
Der giver "Express Yourself" meget bedre mening, fordi eleverne via oplæggene, som indeholder nutidige eller tidløse perspektiver, får lejlighed til at fremkalde perspektiver og argumenter i en afsluttende eller repeterende fase i forbindelse med de respektive temaer.

Forskellige genrer er repræsenteret i materialets webdel med supplerende tekster til elevens selvvalgte emne, enten som klip fra film, musikvideoer, tekster eller som henvisning til konkrete websites. 
Især kapitlet "Immigration" byder på varierede og relevante link til YouTube-klip med forskellige perspektiver på temaet i flere engelsktalende lande samt både et historisk og et nutidigt perspektiv. Virkelig godt og hjælpsomt udvalg, mens "Coming of Age"-materialet er kedeligt. Måske er temaet bare fortærsket. "Terrorism" har relevante websider med forskellige vinkler. Desværre er alle de digitale kilder (filmtrailere, sange og YouTube-klip) relateret til 9/11.
Teksterne i "Urban Life" dækker bredt temaet og kan være en resurse for forskellige vinkler på dette og dermed en hjælp for eleverne. Overordnet set kunne det være hjælpsomt, hvis forfatterne havde henvist til aktuelle tv-dokumentarudsendelser og lignende, som kan streames fra mitcfu, og som både elever og lærere kan finde frem til.

Materialet sætter overordnet set rammen for forberedelsen til prøven og selve prøven. Der er hjælp at hente til kilder og til strukturer, der kan støtte og inspirere læreren. Både den uerfarne og den travle lærer, og dem er der jo en del af.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.646 andre er allerede tilmeldt