Debat

Kan vi leve med digitaliseringen og centraliseringen af folkeskolen?

Claus Holm og Jens Rasmussen. Hvordan kan I forestille jer, at skolereformen har en fremtid, når den nye skolereform netop nu er ved at slukke lyset for ordentlig pædagogik og undervisning? Hvordan kan I understøtte reformens ensidige vægtning af, at eleverne skal lære »så meget, som de kan« velvidende, at interessen for børnene som hele mennesker og som kommende borgere i et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt, med en sådan ensidig vægtning, bliver som en provins i Kina?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærings- målings- og testdiskursen bag folkeskolereformen er fundamentalt fejlagtig, og den er ved at ødelægge skolen. Men I ukritiske forskere taler, på samme måde som ukritiske politikere (upåagtet den voldsomme folkelige kritik) om skolen som en input output institution, der har ét eneste formål: At uddanne børn og unge med konkurrencestatspædagogikkens opportunistiske vægtning af kompetencekvalifikationer (fremfor en demokratisk dannende pædagogik, hvor børnene ses som hele unikke mennesker) til at blive så dygtige som muligt. Til hvad? Med hvilket formål? Til at blive arbejdskraft til et konkurrencestatssamfund, hvor formålet er at optimere økonomisk vækst.

Med den hollandske uddannelsesforsker Gert Biestas udtryk minder den danske folkeskole efter reformen således mere om en svineproduktion end om en værdig folkeskole. Se evt. dette indlæg eller hør evt. denne radioudsendelse: https://www.folkeskolen.dk/632525/biestas-modstand-i-ny-bog-om-tidens-skoleopfattelse-taenk-jer-om--opdrag-ikke-boern-og-unge-til-robotter

https://www.dr.dk/radio/p1/supertanker/supertanker-13/#!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Claus Holm, du har udtalt, at udsatte børn fremover skal presses til et bedre liv. Et modstandsdygtigt barn sammenligner du med en plastisk membran. Du tror, at det barn, du står over for, er en objektiv størrelse. Du tror, at du neutralt iagttagende og objektivt analyserende kan regne ud, hvordan et barn skal behandles for at glide smertefrit ind i den eksisterende samfundsorden. Som om dette barn ikke er et menneske, som du selv, lige så værdigt, som du selv. Som om dette barn ikke har et ansigt, et navn, en evne til at tænke, føle, mærke, være sårbart.

Pædagogik og undervisning løsrives fra den menneskelige tilværelseseksistens, fra fagene, fra den fælles samfundsdiskussion. Som Danmarks pædagogiske leder fodrer du det politiske modedyr, konkurrencestatsdyret, mennesker reduceres, lærende kompetencedele i et skolesystem, anti-sårbare, duelige mennesketyper, membraner, sociologiske objekter til frit studie. Tilværelsesoplysning med helhedssyn på mennesket kendes du ikke ved. Under mottoet, indholdsstyring er død, længe leve målstyring, uddeler du forskningsguld til kompetenceudvikling med duelighedssyn.

Som Danmarks Pædagogiske leder surfer du på læringsbølgens top, sørger for at universitetet leverer it-didaktik og systemer, resultatmålinger og evidensberegninger, børn og unge skal presses til et dueligt liv i konkurrencesystemet.

Det er en tysk sociolog ved navn Niklas Luhmann, der tænker verden ind i systemer, han ser skolen som en maskine og børnene som konstruktioner. Politikerne og I forskere, som har støttet den nye folkeskolelov har taget Niklas Luhmann til jer, børnene skal presses ind i systemer og blive verdens dygtigste, pædagogik og undervisning transformeres til læringskompetencer tilpasset nye konkurrencesystemer, det er hele verden, vi konkurrerer med, der er ikke plads til filosofisk dialog eller eksistenspædagogik. Førertrøjen i globaliseringskapløbet jagtes, alt skal struktureres, staten er en koncern, børn og unge skal testes og måles, så de kan passe til Danmark-koncernen.

Det er arbejdsduelighed, der er selve formålet. Kultur, religion, historie, demokrati, kærlighed – ud til højre. Fryser du? Fryser samfundet? Kan vi leve i systemer uden næring fra jord, vand, luft, ild, fortællinger om det heles tilblivelse og fortsatte eksistens? Kan vi leve med den nuværende digitalisering og centralisering af folkeskolen?