Uskolet
38   120

Læringsmålstyring: Okay, ministeriet, forskere, Eva og Skolerådet får kritik – men er det virkelig en nulfejlskultur, vi ønsker?

Ja, ja, denne Keld Skovmand er blevet mopset på vores undervisningsministerium og evalueringsinstitut og Rambøll og Skolerådet og forlaget Dafolo og en række forskere. Men er det nu også så slemt, hvad den lille nævenyttige, indebrændte pedant påstår at have gravet frem på sit studerekammer? Uskolet går kritikken efter i sømmene.

1 Okay, det var måske ikke optimalt, at daværende undervisningsminister Antorini fik antydet, at læringsmålstyret undervisning var baseret på evidens og international forskning. Og at folkeskolereformen havde »summen af den bedst tilgængelige viden« som fundament. Det, må vi være ærlige at sige, var nok en ærgerlig lodret løgn.

Artiklen fortsætter under banneret

2 Også fordi det så, indrømmet, var embedsmændene i Undervisningsministeriet, der selv havde stået ude ved vandkøleren og fundet på begrebet »læringsmålstyring«. Men altså, faktisk burde vi være stolte. Skolereformen er måske ikke baseret på forskning - til gengæld er forskning baseret på skolereformen.

3 Danmarks Evalueringsinstitut og konsulenthuset Rambøll kom til lidt klodset i en rapport at fremføre, at der med 1993-loven skete et »paradigmeskift«, og at det betød, at undervisning skulle ske »med afsæt i læringsmål for den enkelte elev«. Det var så noget, de selv havde fundet på. Havde de dog bare skrevet »ifølge anonyme kilder«, så havde der ikke været så meget brok.

4 Og nå ja. Skolerådet og forlaget Dafolo kom måske lidt til at legitimere målstyringen yderligere ved at oversætte skoleforsker John Hatties begreb »intentions« med mål. Og hans begreb »goals« med mål. Og hans begreb »success« med mål. Men hvis det alt sammen åbenbart er åh så nuanceret, så kan vi da i det mindste konstatere, at denne Hattie måske slet ikke er så slem, som mange lærere har gået og troet, og det er da positivt?

5 Måske var det ikke »videnskabeligt« i snæver forstand at bruge et citat fra en naturfagslærer som dokumentation, når hun nu skrev om noget helt andet. På sin private blog. Og viste sig slet ikke at arbejde med læringsmål. Og i øvrigt ikke arbejder i den danske folkeskole. Okay. Men Marsha fra Kansas var vel dog stadig bedre, end hvis man for eksempel havde citeret fra en Tumblr med vintagetips til boligindretning fra Ontario?

6 Og så var der et par forskerkory­fæer, der vist kom til at plagiere lidt. Og manipulere lidt og fortolke lidt, måske også opdigte lidt (redaktionen kender deres navne) (det gør alle andre også). Men hey, er det ikke rart at vide, at vores forskerstand ikke bare er en verdensfjern elite, men snyder ligesom os andre dødelige? Og er det ikke netop kreativitet og innovation, der hele tiden efterspørges? Hvorfor opfinde den dybe tallerken, hvis man kan opfinde en henvisning til, at andre har gjort det?

7 Så. Alt i alt. Jo, der er da måske nok begået et par fodfejl, ser det ud til. Bevares. Men vi må spørge os selv: Er det virkelig en nulfejlskultur, vi ønsker? Skal en indspist gruppe af politiserende embedsmænd, sjuskede forskere og styringsivrige politikere ikke have lov til at slå en skæver en gang imellem?

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ