Anmeldelse

Stavning i grundskolen

Stavning med mening

Retstavning kan stadig bringe gemytterne i kog, selv om det ikke er det mest spændende emne i danskundervisningen. Men det gælder for dette område som for alle andre, at dansklærerne skal have deres faglige bagage i orden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til et forældremøde i min datters 1. klasse for en del år siden fortalte en dygtig, nyuddannet kvindelig lærer om sin danskundervisning. Blandt forældrene var en topchef fra det helt store erhvervsliv, som gik voldsomt til angreb. Han mente, at lærere generelt var slappe og ineffektive, og han forlangte, at læreren rettede alle stavefejl, når eleverne skrev, for ellers ville de sætte sig fast. Andre forældre fulgte trop, og efterhånden tegnede det til en massakre på lærerens troværdighed. Det var mig en udsøgt fornøjelse at bede om ordet og forklare topchefen og de andre forældre, hvad forskningen og erfarne lærere og konsulenter mente om den sag. Topchefen tog grueligt fejl, og læreren gjorde sit arbejde godt. Og så lagde stormen sig.

Fakta:

Titel: Stavning i grundskolen

Forfatter: Grete Wiemann Borregaard

Pris: 231,25

Sider: 136

Forlag: Dansklærerforeningen

Retstavning og tegnsætning kalder undertiden på voldsomme følelser. Forældede opfattelser bringes stadig til torvs med stor lidenskab: Når man ikke kan stave, er man nok ikke særlig begavet.

I denne bog kan lærere skaffe sig en god baggrund for at tilrettelægge en fagligt velfunderet staveundervisning, så man undgår forklaringsproblemer. Hovedvægten ligger på mellemtrinnet, hvor det snerper til med at nærme sig en korrekt stavning.

Forfatteren har tydeligvis stor teoretisk viden om emnet og omfattende praktisk erfaring. Hun gør udmærket rede for sammenhængen mellem de tre faktorer, der skal virke sammen, for at stavningen skal lykkes: masser af læsning, lystfyldt skrivning og korte perioder med fokus på sproglig opmærksomhed og stavningens regler og faldgruber. Stavningen kan være tæt knyttet sammen med  arbejdet med de tekster, som eleverne skriver, men det er også meningsfuldt og nødvendigt at fokusere på stavning som fagligt emne. Restavning skal være automatiseret, så det ikke skaber problemer for elevernes skriftlige produktion og deres kommunikation med andre.

Efter forfatterens mening er det også vigtigt at skærme elevernes engagerede børnestavning på begyndertrinnet mod for meget retteri, men lige så  afgørende, at der sættes ind med et systematisk arbejde med restavningen på mellemtrinnet. Stavning sættes i bogen i relation til Fælles Mål i dansk, og perspektivet udvides også til større læringspsykologiske horisonter.

Det er først og fremmest holdbare, praktiske forslag til arbejde med staveundervisning, der er bogens styrke: De er mangfoldige, systematiske, kreative og ofte præget af en legende tilgang. De rummer også forslag til at bruge en staveudviklingsmodel, som forfatteren har udviklet.

Efter bogens anvisninger vil fokus på stavning efter min opfattelse dog komme til at fylde mere tidsmæssigt, end jeg bryder mig om. Men lærerne kan selv vælge ud og tilpasse bogens ideer og teorier til deres egen undervisning.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at forfatteren i højere grad havde forholdt sig til muligheder, den moderne teknologi kan åbne på dette område. Men jeg kan anbefale bogen til lærere, der gerne vil have en grundig bagage, når de skal undervise i stavning og formidle meningen med deres undervisning til andre. Den er en opsummering af kendt teoretisk stof uden de store nyheder og solide forslag til praksis. Den er god, enkel formidling og underholdende at læse - også fordi den har et smukt layout.