21 københavnske skoler må undvære den sunde skolemad fra EAT efter nytår
Jakob Wärme Hansen
21 skoler må droppe sund mad
Den københavnske madordning EAT, der leverer sund frokost til kommunens skolebørn, lukker flere steder. Der er ikke nok kunder i butikken. Prisen er for høj, lyder en forklaring. Også i andre kommuner er der svingende interesse for skolemad.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Københavns Kommune har fra årsskiftet besluttet at nedlægge skolemadsordningen EAT på 21 skoler, hvor der ikke er gang i salget. Direktør for Københavns Madhus, der har ansvaret for udviklingen af den sunde skolemadordning, Anne-Birgitte Agger, er dog stadig optimist på skolemadens vegne.
"Vi havde egentlig frygtet, at vi var blevet bedt om at spare på kvaliteten. Men konceptet fastholdes, og de skoler, der er med nu, er superengagerede og har stigende salgstal", siger hun til 24timer.
For dyrt
Hos EAT koster et måltid i gennemsnit 21 kroner. Seniorkonsulent hos Center for Alternativ Samfundsanalyse, Karl Vogt-Nielsen, der i foråret var med til at lave en undersøgelse af skolemadordninger i hele landet, kalder prisen afgørende.
"Forældre mener, at en rimelig pris er omkring 15 kroner for et måltid, og nogle mener helt ned til 10 kroner", siger han.
I Sverige har man gennem årtier finansieret sund mad til skolebørn over skattebilletten. Og hvis man mener det med skolemad alvorligt, bør man kombinere det gode koncept fra EAT med hel eller delvis skattefinansiering, siger Karl Vogt-Nielsen.
"Så ville langt de fleste benytte det, og det ville være en vigtig investering i den fremtidige arbejdsstyrke", siger han med henvisning til, at ernæringsrigtig mad styrker indlæringen.
Skoleledernes ansvar
Anne Birgitte-Agger erkender, at prisen betyder noget, men pointerer, at EAT er salgbart på de skoler, der fortsætter. Hun siger, at dyrere madordninger virker i lande som Italien og Frankrig. Derfor ligger den vigtigste opgave hos skolernes ledelser. De skal ændre den danske madpakketradition.
"Hvis hele skolen går ind i det, byder nye børn velkommen med smagsprøver og viser engagement omkring maden i alle sammenhænge, så virker det. Men det tager tid. Visionen er stadig at gøre det her til en succes i København og udbrede det på landsplan. Kan vi ikke det med et prestigeprojekt som dette, så har skolemad trange udsigter i Danmark", siger Anne Birgitte-Agger.
I andre kommuner er der vidt forskellige ordninger, og i både Århus og Odense kalder man interessen "svingende".
FAKTA
EAT blev lanceret i august 2009 og leverer sund mad til københavnske folkeskoleelever.
Fra årsskiftet må 21 skoler undvære madordningen.
Nogle har selv valgt at trække sig, nogle kan ikke have en madbod på grund af ombygning, mens ni skoler ufrivilligt lukker.
Kommunen sparer fem millioner kroner.
Fælles for de skoler, der lukker, er lave salgstal. På nogle skoler bruger under fem procent af eleverne EAT.
En undersøgelse fra CASA (marts 2010) af skolemadordninger viste, at forældre synes, det er rimeligt at betale 15 kroner. Hos EAT koster et måltid i gennemsnit 21 kroner.
Kilder: CASA og Københavns Madhus.
