Han er ikke bare professor i psykologi. Han er også verdensberømt forsker i mobning fra Bergen Universitet i Norge. Han har lavet undersøgelser på svenske og norske skoler - i alt med 150.000 børn. USA har valgt hans program sammen med ni andre metoder, der skal forebygge mobning på de amerikanske skoler.

Og så har han som den eneste forsker fulgt mobbere og mobbeofre i årene efter skolen.

'Jeg vil gøre op med nogle myter, for der er mange opfattelser af mobning, som har vist sig at være fejlagtige', siger Dan Olweus.

Folkeskolen mødte ham, da han var i Danmark for at holde oplæg på to konferencer, 'En Skole Uden Mobning', som Danmarks Lærerforening har arrangeret sammen med Skole og Samfund.

'En af myterne er, at mobberne er ængstelige og usikre personer, som det bare gælder om at møde med venlighed og forståelse. Det er forkert. Det er tværtimod elever, der ofte er fysisk stærke og aggressive over for børn og voksne. De har generelt en mere positiv holdning til vold end gennemsnittet. Og de har ingen eller kun lidt indlevelsesevne og medfølelse over for ofrene', siger Dan Olweus.

Han har fulgt mobbeofre og mobbere, til de blev 24 år gamle. Her viste det sig, at 60 procent af de tidligere mobbere i en alder af 24 år havde en dom for en kriminel handling. 35-40 procent af dem havde så meget som tre eller flere domme bag sig, mens det samme tal for kontrolgruppens medlemmer kun var ti procent.

Dan Olweus har undersøgt mobberne ved hjælp af en række forskellige metoder. For at være sikker på, at det er det rigtige billede af mobbernes psykologi, har han også brugt flere indirekte metoder som blækplettest og måling af stresshormoner.

'Det er den sædvanlige opfattelse, at mobberne kompenserer for usikkerhed og et dårligt selvbillede, når de mobber andre. Jeg tror, at det billede er opstået for at gøre det mere acceptabelt eller forståeligt', siger Dan Olweus. Hans data peger i modsat retning - mobberne er ikke utrygge eller usikre.

'Det har vigtige konsekvenser for synet på og holdningen til mobberne. Mange tror, at hvis man bare giver dem et stærkere selvbillede, vil de holde op med at mobbe. Men det kan tværtimod være med til at forstærke den udvikling, de er kommet ind i. Det er også nødvendigt med negative konsekvenser'.

Negative konsekvenser er ikke straf og skældud. Men i Dan Olweus' program en klar og tydelig udmelding om, at mobning er uacceptabel adfærd. I første omgang tager en voksen en alvorlig samtale med eleven uden så meget diskussion. 'Vi ved, at det og det er sket'. I de næste ombæringer kan det komme på tale at informere forældrene, klassen, øvrige lærere og skolelederen. Under specielle omstændigheder må politi eller socialforvaltning kontaktes.

'I et toårigt projekt med 42 skoler i Bergen blev niveauet af mobning reduceret med 50 procent eller mere. Et godt program kan altså gøre livet lidt lettere for et stort antal elever', siger Dan Olweus.

For lidt omsorg - for meget frihed

'Mobberne har en stærk overvægt i kriminalitetsstatistikkerne, når de bliver ældre. Men det program, jeg har udviklet for at undgå mobning på skolerne, har ikke bare positiv effekt på mobningen. Det har også stor betydning for øvrig antisocial adfærd. Det kan være hærværk, skulkeri, alkoholforbrug og skænderi og slåskampe med politiet. Man kan altså spare en del penge, samtidig med at man får et langt bedre miljø på skolerne'.

Mobbernes familier er også blevet undersøgt. Her er nogle af de brede konklusioner, at en 'typisk' mobber har fået for lidt kærlighed og omsorg fra den primære omsorgsperson. Forældrene kan have vist for stor eftergivenhed og tolerance over for barnets aggressive adfærd. Hvis barnet er vokset op i et miljø med magtorienterede opdragelsesmetoder med autoritære holdninger, eventuelt vold, voldsomme følelsesmæssige udbrud fra forældrene, kan det også have betydning. Endelig kan barnet også have et hidsigt og aktivt temperament, som betyder, at barnet i højere grad er aggressivt også senere i livet.

I enkelte tilfælde kan det være en alkoholiseret eller voldelig far, der gør et barn mere aggressivt og antisocialt.

Men mobning har ikke sammenhæng med sociale klasser:

'Undersøgelserne viser, at drengenes aggressionsniveau ikke har sammenhæng med socio-økonomiske faktorer som familiens indtægtsniveau, uddannelse og boligstandard. Man kan altså ikke forklare, at en elev mobber som en følge af dårlige socio-økonomiske forhold i familien', siger Olweus.

Hans undersøgelser viser ikke forskel på niveauet af mobning i store og små klasser.

'Det er fakta. Jeg ved, at det kan være nedslående ord for lærere. Men de må finde nogle andre argumenter end mobning, hvis de ønsker færre elever i klasserne'.

Der er heller ingen forskel på, om skolerne er store eller små, men Dan Olweus har fundet eksempler på, at der i en skole var fire gange så meget mobning som i andre skoler i samme kommune.

'Det helt afgørende er skolepersonalets holdning, adfærd og rutiner. Hvis mobning accepteres, eller der ikke skrides tilstrækkeligt ind, så er der mere mobning. Det, at skoler melder klart ud og følger op med passende tiltag, reducerer og forebygger mobning'.

Og så spiller fregner, rødt hår, briller og andre fysiske afvigelser en langt mindre rolle, end man ofte tror.

'Der er ingen overrepræsentation af ydre afvigelser hos mobbeofre i vore undersøgelser. Det kan i enkelte tilfælde udløse mobning, og det kan også være det, mobningen går på. Men vi har næsten alle sammen en eller anden fysisk afvigelse - det er ikke årsagen. Til gengæld har personligheden stor betydning. Personlighedstræk, som at et barn græder let, er forsigtigt, ængsteligt eller usikkert, kan bidrage til, at det bliver mobbet'.

Kritisk over for mægling

Dan Olweus har fulgt diskussionerne om forskellige metoder mod mobning. De færreste har kunnet dokumentere en positiv effekt, og han er kritisk over for at give eleverne et alt for stort ansvar for at løse problemerne. 'Elevmægling og konfliktløsningsprogrammer er populære på enkelte skoler. Efter min mening er disse metoder uegnede i arbejdet mod mobning. Mobning er ikke en konflikt, det er et overgreb. Konfliktløsning eller mægling bygger på, at deltagerne er omtrent jævnbyrdige. Og det er netop ikke tilfældet med mobning. Her er en stærk part over for en svagere. Ofret skal beskyttes, og mobberen skal forstå, at det ikke er acceptabel adfærd. I konfliktløsning eller mægling skal mægleren ikke tage stilling eller komme med forslag til løsninger. Det er en helt vanvittig holdning. Det er netop uhyre vigtigt, at skolen og de voksne klart og tydeligt tager afstand fra mobningen og samtidig siger, at de vil sørge for, at det hører op. Det er de voksne, og ikke eleverne, der har hovedansvaret', siger Dan Olweus.

Dan Olweus har skrevet bogen 'Mobbing i skolen, hva vet vi og hva kan vi gjøre'. Den udkommer på dansk på Hans Reitzels Forlag i det nye år.-Lis Lyngbjerg Steffensen er freelancejournalist

Det er den sædvanlige opfattelse, at mobbere kompenserer for usikkerhed og et dårligt selvbillede, når de mobber, siger Dan Olweus. Hans data peger i modsat retning - mobberne er ikke utrygge eller usikre

Elevmægling og konfliktløsningsprogrammer er uegnede i arbejdet mod mobning. Mobning er ikke en konflikt, det er et overgreb