Kristendomskundskab
0   13

Halloween og allehelgen giver liv til døden, mørket og det onde

Halloween-traditionen er over os. Lærer Maria Mæng glæder sig over at tage skikkene og traditionerne om halloween og allehelgen op med sin 3.-klasse og tale om livets store spørgsmål i kristendomskundskab.

Den nærmer sig. Aftenen som mange børn ser frem til med længsel. Græskar står og kalder på en uhyggelig udskæring foran supermarkedet, imens zombiemasker ler fælt til mulige aftagere indenfor.

I løbet af de seneste år har den amerikanske tradition halloween vundet indpas, ikke kun hos børnefamilier, men også i folkekirker, daginstitutioner og i skolen. Lærer på Brårup Skole i Skive Maria Mæng glæder sig over anledningen til at tale med eleverne om de store spørgsmål om livet og døden og gøre dem klogere på traditionen. Hun vil for første gang i år tage halloween op i sin 3.-klasse som et forløb i kristendomskundskab.

Artiklen fortsætter under banneret

To datoer

Halloween ligger altid den 31. oktober, mens allehelgens dag i den danske folkekirke ligger den første søndag i november, i 2018 altså den 4. november.

"Halloween har ofte hørt til i engelskundervisningen, men elevernes stigende interesse har givet en god grobund for et forløb, hvor børnene får mulighed for at tale om døden på en god måde", siger hun.

"Børnene skal have viden om halloween og allehelgen, og de skal blive i stand til at gennemskue ligheder og forskelle. Mange møder jo halloween uden rigtig at vide, hvad det er. De ser det som en fest med mørket og døden tilsat lidt humor. Døden bliver lidt afmystificeret, men det bagvedliggende kender de ikke ret meget til".

Tre traditioner

Det kan være svært at gennemskue halloweentraditionen, for den en blanding af keltisk mytologi, den katolske allehelgensaften og har forbindelse til de mexicanske dødeskikke.

Lektor i praktisk teologi Kirstine Helboe Johansen fortæller, at der er tale om tre forskellige traditioner, som forholder sig til det svære og mytebelagte felt mellem de levende og de døde. 

Halloweentraditionerne kan spores tilbage til jernalderen, hvor det europæiske folkeslag kelterne fejrede den sidste dag i året med en stor fest. Dagen hed samhain, og her hædrede man de døde, priste høsten og klædte sig ud, som et symbol på, at verdensordenen var sat midlertidigt ud af spil. Afstanden mellem de dødes og de levendes rige skulle efter sigende være meget kort på denne dag, og man tændte lygter af udhulede roer for at holde genfærdene væk.

Skikken med græskar kom først senere, da emigranter fra Irland og Skotland tog traditionen med sig til Amerika.

Allehelgen har sin opringelse i en katolsk højtidelighed, hvor man fejrer de helgener, som ikke har deres egen helgendag. Herhjemme mindes man de døde, både dem man selv har mistet, og dem der er døde gennem generationer. Ofte tændes også lys for de døde.

I Mexico fejrer man den 2. november de dødes dag, hvor de døde vender tilbage til jorden. Herfra stammer også af skikkene omkring halloween i USA.

Tal om det onde

"Tematisk kan halloween bruges som udgangspunkt for at
tale meningsfuldt med børn om det onde, mørket og døden i både folkekirken og skolen, men traditionen også ses som et nyt ritual, der er ved at finde sin plads" forklarer Kirstine Helboe Johansen.

Hun ser halloween som en fællesskabsdannende begivenhed
i efteråret, som ellers er fattigt på højtider.

"Vi har brug for ritualerne, fordi de er fælleskabsstiftende og er med til at skabe rytme i livet", siger hun og pointerer, at nogle kirker laver forløb sammen med skoler omkring halloweeen og allehelgen og holder halloweenarrangementer i kirkerne.

Minder og myter

Maria Mæng fortæller om planerne for forløbet i sin 3.-klasse:

"Planen er at jeg starter med delen om allehelgen, hvor jeg tænder et lys og vi skal snakke om at mindes de døde og det at give plads til at være ked af det og savne, og ikke mindst at vi godt kan miste på en god måde, når vi mindes. Hvordan var det i gammel tid og hvordan vi praktiserer det nu? Hvad siger kristendommen om, hvad der sker, når vi dør? Kender børnene nogen, der er gået bort i det forgangne år? Man kunne for eksempel nævne Kim Larsen, altså tage noget op omkring det lidt nære. Det kunne også være deres kanin, hvis det er den de har mistet og savner".

Klassen skal også på opdagelse i myten om Jack O'Lantern, som græskarlygterne er opkaldt efter. Myten handler om den frække dreng Jack, der narrer Fanden til ikke at sende ham i helvede, når han dør. Men grundet hans dårlige opførsel igennem livet er himmelens porte også lukkede for ham, så nu vandrer han hvileløst mellem himmel, jorden og helvede med en roelygte med glødende kul fra helvede. 

Maria Mæng vil have et græskar med tændt lys stående, når de kommer ind på halloween. Også her er der mulighed for i trygge omgivelser at tale om mørke, det man er bange for og døden på en god måde.

"Vi skal også se på det, de er fælles om. Ikke kun om døden, men også tale om lysets betydning i traditionerne. Lyset er jo fælles, men med forskellig betydning".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.187 andre er allerede tilmeldt