Elevplaner
1   5

Arbejdsgruppe skal forenkle elevplaner

Regeringen vil sætte en arbejdsgruppe til at se på, hvad der kan skæres væk fra de nuværende elev- og uddannelsesplaner. Folkeskolen har spurgt lærerne, hvad de gerne vil have ændret.

»JEG OPLEVER PÅ INGEN MÅDE, AT DET ER ET ANVENDELIGT VÆRKTØJ«

Annette Herford Gotthard, lærer og tillidsrepræsentant på 4kløverskolen i Nyborg Kommune:»Mit største ønske til arbejdsgruppen er, at de finder en måde at gøre de fremtidige elevplaner meget mere simple, brugbare og forståelige for forældrene på. Hverken jeg eller mine kollegaer oplever elevplanerne som et brugbart, fremadrettet værktøj efter folkeskolereformen, hvor netop det var i fokus. Jeg oplever på ingen måde, at det er et anvendeligt værktøj, der skaber dialog mellem hjemmet og skolen.

Det er vigtigt, at elevplanerne er enkle og forholder sig til få problemstillinger. Jeg tror eksempelvis ikke, at forældrene er interesserede i at høre, hvor dygtigt deres barn er til at skrive et referat. Men derimod om barnet trives i skolen, om det går, som det skal, og om der er behov for hjælp hjemmefra. Den del kan sagtens gøres mere enkel ved at have færre punkter i planen. Mange forældre forstår desuden ikke, hvis jeg skriver, at deres barn har gode moduleringskompetencer i naturfag. Dialog er derfor velkomment, så vi kan forventningsafstemme lærer og forældre imellem. Det er det, der ikke er sket hidtil.

Lige nu sluger elevplanerne en masse tid også set i forhold til forældrenes og elevernes udbytte. Jeg håber derfor, at arbejdsgruppen forholder sig til, hvor meget tid vi bruger på det her. Jeg kunne også godt ønske mig, at lærer, forældre og elev sammen udformede elevplanen. Det ville netop understøtte skole-hjem-samarbejdet. Endelig håber jeg virkelig, at der vil sidde en almindelig lærer, men også en elev i regeringens arbejdsgruppe. Det er jo eleverne, det handler om«.

»Jeg har i år otte klasser med 25 elever i snit. To til fire gange om året skal jeg skrive en vurdering af hver elev og sætte nye mål, som eleven skal arbejde hen imod inden for hvert færdighedsområde. Eksempelvis er der fire områder inden for matematik på 4.-6. årgang: matematiske kompetencer, tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed, og for andre fag er der tre færdighedsområder«.

Sådan skriver en lærer i kommentarsporet på folkeskolen.dk, hvorefter han laver et længere regnestykke og kommer frem til, at han bruger 232,2 timer årligt på at skrive elevplaner.

Artiklen fortsætter under banneret

Med kampagnen »Meld en regel«, hvor borgerne kunne komme med forslag til regeringen om at justere eller afskaffe en regel, havde flere lærere udtrykt ønske om at få forenklet de årlige elevplaner og uddannelsesplanerne for udskolingselever. Det vælger regeringen nu at imødekomme ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kortlægge, hvordan planerne bedst kan forenkles.

Alle elever i folkeskolen skal have en digital elevplan, der beskriver mål, status og opfølgning for eleven. De forskellige fag beskrives på forskellige klassetrin. Mange af landets lærere står derfor hvert skoleår med en stor bunke elevplaner, der skal udarbejdes. En arbejdsbyrde, der ifølge lærerne indeholder omfattende skriftlige dokumentationskrav og ikke svarer til udbyttet af elevplanerne.

»Det er vigtigt, at elevplanerne er enkle og forholder sig til få problemstillinger. Jeg tror eksempelvis ikke, at forældrene er interesserede i at høre, hvor dygtigt deres barn er til at skrive et referat. Men derimod om barnet trives i skolen, om det går, som det skal, og om der er behov for hjælp hjemmefra. Den del kan sagtens gøres mere enkel ved at have færre punkter i planen«, siger lærer Annette Herford Gotthard fra 4kløverskolen i Nyborg Kommune.

På Sønderskov-Skolen i Sønderborg Kommune opfordrer lærer Nanna Birgitte Stryhn-Johnsen arbejdsgruppen til at lytte til de fagprofessionelle:

»Elevplanerne skal skabe mening for læreren og forældrene. Det må ikke blive for tung en arbejdsbyrde at skulle udarbejde elevplanerne, så jeg håber, arbejdsgruppen vil kigge på tidsperspektivet i planerne, så de ikke tager for meget af lærerens sparsomme forberedelsestid«.

»ELEVPLANER SKAL FØLGES OP AF EN SKOLE-HJEM-SAMTALE«

Nanna Birgitte Stryhn-Johnsen, lærer og tillidsrepræsentant på Sønderskov-Skolen i Sønderborg Kommune:

»Elevplanerne er på nuværende tidspunkt et rigidt registreringssystem, der er enormt tidskrævende. Det er vigtigt, at de indeholder en enkel opbygning i forhold til brugerflade, men også enkle spørgsmål at skulle forholde sig til med få kategorier. Derudover skal der ikke kun lægges vægt på det faglige. Det sociale aspekt med trivsel er lige så vigtigt at tale med forældrene om.

Elevplanens vigtigste formål er at skabe solidt fundament for elevsamtalen mellem hjem og skole, så man hjælper barnet videre i dets udviklingsproces. Det er enormt vigtigt, at elevplanerne ikke står alene, og de skal følges op af en skole-hjem-samtale. Jeg oplever lige nu, at forældrene ikke læser elevplanerne, fordi de er for usammenhængende og svære at forstå.

Jeg håber, at arbejdsgruppen forholder sig til den praktiske hverdag og lytter til de fagprofessionelle. Elevplanerne skal skabe mening for læreren og forældrene. Det må ikke blive for tung en arbejdsbyrde at skulle udarbejde elevplanerne, så jeg håber, arbejdsgruppen vil kigge på tidsperspektivet i planerne, så de ikke tager for meget af lærerens sparsomme forberedelsestid«.

Politikere vil forenkle

Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, ser gerne, at arbejdet munder ud i, at lærerne fremover slipper for hvert år at udarbejde elevplaner for alle fag på alle klassetrin for alle elever. Ligesom hun gerne ser uddannelsesplanen og elevplanen integreret i én plan.

»Vi hører fra lærere, ledere og andre ude på skolerne, at elevplanen er for detaljeret. Der skal fyldes for mange informationer i planen, i forhold til hvad den kan bruges til, og hvad der kommer ud af den. Derudover er der også en uddannelsesplan for eleverne i udskolingen, som indeholder en række af de samme elementer som elevplanen. Derfor glæder det mig meget, at regeringen nu tager fat på at forenkle og sammenlægge planerne«, siger Anni Matthiesen.

Hun håber derfor, at undervisningsministeren vælger repræsentanter til gruppen, som kender til hverdagen i folkeskolen.

Undervisningsministeriet oplyser, at de endnu ikke kan sige noget om, hvordan arbejdsgruppen bliver sammensat.

»FOR MIG VIRKER EN ELEVPLAN EFTER EN MASSE LÆRINGSMÅL MEGET INTETSIGENDE«

René Rygaard Jensen, lærer og tillidsrepræsentant på Landsbyordning Sydfalster:

»Vi har forholdsvis frie hænder fra kommunen til, hvordan vi udfylder elevplanerne. Men vores elevplaner fungerer som afkrydsningsskemaer grundet tidsmangel. Det ville være fint, hvis vi havde tid til en god, gennemarbejdet elevplan. Hvordan den skal se ud, ved jeg ikke. Men det er vigtigt at have ordentlig tid til at lave et godt stykke arbejde som lærer. Så forældrene modtager en seriøs elevplan og oplever, at det, de får hjem, er noget, de kan bruge og se deres barn i.

Det er essentielt, at elevplanerne følges op af en skole-hjem-samtale, fordi det skrevne ord kan misforstås. Man skal veje sine ord på en guldvægt. Derfor tager det lang tid at udarbejde elevplanerne, der skal være anvendelige for forældrene, der i bund og grund er interesserede i at høre, hvordan deres barn klarer sig fagligt og agerer socialt. Alt det andet i elevplanerne er overkill. Men det er også vigtigt, at elevplanerne er brugbare for læreren i det daglige arbejde. Det kan være en fin ide for arbejdsgruppen at kigge på positive og negative tilkendegivelser for, hvordan elevplanerne udarbejdes. Så må gruppen derfra vurdere, om der er elementer, der ikke giver mening.

For mig virker en elevplan efter en masse læringsmål meget intetsigende og ikke særlig brugbar i forhold til eleverne. Det skal være enkelt, men brugbart. Så forældrene får den tilbagemelding om deres barn, som de har ret til, samtidig med at lærerne får et redskab, de kan anvende i deres arbejde. Jeg tror ikke på, at der skal være en statsstyret model for elevplanerne. Det tror jeg sagtens, man kan finde ud af på de enkelte skoler. Men lærerne skal kunne se sig selv i det«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ