For nylig offentliggjorde Folketingets økonomiske sekretariat en udregning, der viste, at det i visse tilfælde kan betale sig for kommunerne at spekulere i at lukke små folkeskoler og håbe på, at en friskole opstår i stedet. Støtten til små friskoler er højere end til store, mens små folkeskoler typisk er dyrere for kommunerne at drive per elev.

Nye tal: Kommuner kan spare penge, når en friskole afløser en folkeskole

Udregningen var bestilt af Folketingets Undervisningsudvalg, og det socialdemokratiske medlem af udvalget Annette Lind har efterfølgende foreslået at nedsætte privatskolestøtten fra 76 til 71 procent for at undgå, at kommunerne spekulerer i økonomi, når der lukkes folkeskoler.

Formanden i KL's Børne- og Undervisningsudvalg, socialdemokraten Thomas Gyldal Petersen, kalder sådan en tankegang "konspiratorisk".

"Man skal vist være medlem af Folketinget for at tro, at kommuner kan finde på at lukke folkeskoler alene med det formål at spare penge. Det er kernen af den kommunale virksomhed, at man gerne vil levere gode velfærdsydelser som et velfungerende skolevæsen til borgerne", siger han.

Lukninger bunder også i faglighed og trivsel

Når særligt kommuner med tyndt befolkede områder oplever faldende børnetal, kan det være nødvendigt at lukke små folkeskoler, medgiver Thomas Gyldal Petersen.

"Nogle kommuner beslutter at lukke skoler ud fra faglige, sociale og økonomiske betragtninger for samlet set at gøre noget godt for skolevæsnet, og de børn, der går i det. Men jeg har aldrig oplevet en kommunalpolitiker, der synes, at det har været en hverken behagelig eller god oplevelse", siger Herlev-borgmesteren, der blandt andet peger på øgede krav til linjefagsdækning som faktorer, der er med til at gøre små skoler dyrere at drive.

"Klasserne skal være store nok til, at man både fagligt og socialt har nogle at spejle sig i og kan trives og udvikles. Det er meget vigtigt. Alt for små klasser er både en økonomisk og en social udfordring", siger han.

Koblingsprocent løser det ikke alene

Når Socialdemokraterne på Christiansborg foreslår at nedsætte den såkaldte koblingsprocent, der er den andel af den gennemsnittelige pris per elev i folkeskolen, som friskolerne får, møder det opbakning i KL.

"I Danmark har vi en solid friskoletradition, og det er rigtig fint, når forældre vælger de frie grundskoler til. Men det er beklageligt, hvis forældrene vælger folkeskolen fra. Der har kommunerne en kæmpe opgave som skoleejere til i samarbejde med vores medarbejdere og i dialog med forældrene at sikre en folkeskole, forældrene vælger til", siger Thomas Gyldal Petersen og tilføjer:

Hver sjette elev starter i fri- eller privatskole

"Det er en udfordring, når økonomien bevæger sig til ugunst for folkeskolen. Så det er klart, at koblingsprocenten har betydning. At sænke den vil ikke i sig selv ændre fundamentalt på det forhold, at nogle vælger folkeskolen fra og friskolerne til, men økonomi har en rolle at spille".

"Når man hæver koblingsprocenten er man fra Christiansborgs side med til at skubbe på en udvikling, så folkeskolen i endnu mindre grad bliver det naturlige førstevalg for folk. Det mener vi fra KL's side, man er nødt til at tage ansvar for".

Større klassestørrelse ikke regnet med

Udregningen fra Folketingets økonomer medtager ikke den faktor, at hvis eleverne på en lille skole flytter til en større skole i kommunen, så kan man sikre bedre økonomi per elev ved at hæve klassestørrelsen. Det mener Thomas Gyldal Petersen er en fejl.

"Når man ikke regner med i ligningen, at man kan få bedre økonomi og bedre faglig og social trivsel ved at lukke skoler, hvis man sikrer fornuftige klassestørrelser, så er der da en skævhed i regnestykket".

Men det kræver, at eleverne flytter med til en ny folkeskole i stedet for at der opstår en friskole mere?

"Det er klart. I den proces er det vigtigt, at man gør sig rigtig stor umage for at være ordentligt forberedt. Man skal kommunikere baggrunden, men også formålet og missionen med en skolesammenlægning eller -lukning, så det ikke bare ligner, at det er for at spare penge. Og det siger jeg ikke er nemt", siger formanden for KL's politiske skoeludvalg og slutter:

'Som at stjæle slik fra børn at hente forældre og børn fra folke- til friskole'

"Man skal tage sig tiden til dialog og kommunikation, og så skal man også være villig til at justere på nogle af de ting, man har besluttet, hvis man kan se, at det giver større tryghed for både børn og forældre i forhold til at lade deres børn følge med".

"Langt de fleste forældre der har deres barn i folkeskolen er godt tilfredse, men vi skal blive endnu bedre til at kommunikere, hvad vores folkeskoler kan, så de bliver det naturlige førstevalg. Den opgave tager vi meget alvorligt".