Dannelse?

Hvorfor kaldte tanken på Lærermødet i Ryslinge det helt brede smil frem hos Bondo? Det gjorde den, fordi han blev mindet om mødet med en masse dejlige lærere og lærerstuderende, der – som han sagde – havde ofret ”en uge af deres sommerferie for at tage på højskole”. Særlig imponeret var han af de unge lærere, der pressede arbejdsvilkår til trods mødte frem for at møde andre lærere og blive klogere på, hvad det vil sige at være lærer. Lærerkaldet findes endnu. Bondo blev mindet om, hvad det vil sige at være lærer og lærerstuderende og tage del i en åben samtale om, hvad skolen er til for, og hvad undervisning er. Bondo havde det brede smil på en hel uge, og han tog det med sig til Sorø i starten af august. Det var vi også andre, der gjorde. Sommeren blev indrammet af de to møder, der hver på deres måde var en bekræftelse af, hvad dannelse og dansk skoletradition er i sin allerfineste form.

Fra kostume til kasket

Men hvad er ”ånden fra Ryslinge”, og hvad gør den ved mennesker? Ånden gør det muligt for mennesker at mødes uafhængigt af professionelle roller og magtpositioneringer. Der er ikke forskel på høj og lav i Ryslinge. Ånden gør os fri i forhold til hinanden. Jeg havde ikke lyst til at tage af sted, fordi jeg trængte til fred og ret beset burde have brugt tiden på at skrive på en eller anden afhandling. Det mente min chef vist også. Over for min kone trøstede jeg mig med, at jeg tog afsted som Keld, ikke som Skovmand. Jeg lod mit lektorkostume blive hjemme og tog min Stetson-kasket på.

Stetson

Måske var det derfor, Stefan Hermann og jeg faldt i samtale. Han havde også sin Stetson på. Så var vi to. En mødedeltager gjorde sig en observation undervejs: ”Nu står verden ikke længere. Keld Skovmand og Stefan Hermann sidder derinde og drikker rødvin – og er enige.” Ja, den velkendte verden med interessemodsætninger, positioneringer og rollemæssige trivialiseringer stod ikke længere, men en anden verden med engagerede udvekslinger af holdninger og tanker opstod. Det var ikke lektor Skovmand og rektor Hermann, der sad derinde, men Keld og Stefan. Var vi enige, Stefan og jeg, eller holdt vi blot hinanden under en fælles tankekasket for en stund? Vi var enige om at ville samtalen. Begge ville vi undersøge, hvad den anden tænkte – både for at gøre sig selv og den anden klogere. Målet var ikke enighed, men dialog – og i den viste det sig, at vi var overraskende enige (om nogle ting).  

Læringsglemsel

Ånden i Ryslinge gør det muligt for en gruppe mennesker at lave et provisorisk band og opkalde det efter et Lene Tanggaard-begreb: Læringsglemsel (Læringsmålstyret undervisning kandiderede ikke). Vi hengav os til læringsglemsel og øvede tre gange. Kun i en meget kort sekvens (ca. et minut) torsdag eftermiddag lød det som musik. Torsdag aften til den afsluttende fest spillede vi fem numre, der alle var musik. Vi havde glemt, at vi ikke kunne spille. Det var aldrig gået uden ånden fra Ryslinge. En dejligt beruset aarhusiansk lærer mente bagefter, at jeg var en fremragende trommeslager. Det tror jeg ikke på, men jeg tror, at ånden i Ryslinge gjorde mig til en bedre trommeslager den aften, fordi ånden gjorde det muligt for os alle seks at lytte til hinanden og finde hinanden i musikken. Jeg tror også, at selvsamme ånd gjorde det muligt for tilhørerne at høre kvaliteter i musikken, som de ikke havde kunnet høre andre steder end i Ryslinge. Miraklernes tid er ikke forbi. I det mindste ikke i Ryslinge.

Ånd vs. identitet

Ånden udgår både fra alle de gode ting i programmet, i fællessangen og i de mange mærkelige mellemrum, der opstår af sig selv. Ånden løfter os – og løfter os andre steder hen. Den bringer os i samtale og sammen og minder os om, hvem vi er, når vi forlader de billeder af os selv, vi tungt bærer med os og kalder ”identitet”. Ånden muliggør en friere og fyldigere samtale om, hvad vi holder skole for, og hvad vi, der arbejder i, med og for skolen, er sat i verden for.

Læringsværksted

Samtalen fortsætter denne sommer, hvor der er kaldt til lærermøde i Ryslinge fra d. 4.-8. juli. Jeg kommer både som Keld og som Skovmand. Jeg har min Stetson på og medbringer min skarpeste lilletromme (Panther Limited Edition) og egen bækkenbestykning (inkl. et Zildjian-bækken med en fortid på Skaarup Statsseminarium og en passende patineret klang). Måske vil Stefan tale med mig under den fælles kasket, og måske kan vi gendanne Læringsglemsel? Begge dele er helt uden for program.

Inden for program har Lene Tanggaard og jeg et læringsværksted. Vi vil lave en bog om læring sammen. Vi vil gerne have idéer til, hvordan vi skal gribe det arbejde an. Både bogen og læringsværkstedet er en del af ånden fra Ryslinge. Det var i Ryslinge i sommers, at vi grundlagde den samtale, som vi har videreført lige siden, og som vi ønsker at gøre andre til en levende del af. Inden for program er vi både Keld og Lene og Skovmand & Tanggaard. Det er det skønne ved ånden i Ryslinge.

Mød frit frem

Så kom og ånd frit i Ryslinge. Vi har brug for ånden i Ryslinge alle mulige andre steder end blot i Ryslinge. I kan kun være med til at sprede den, hvis I kommer.

Læs og hør mere om program, vindblæst højskolefims mv. her:

www.ffd.dk/lærermødet

https://www.facebook.com/events/730150357195879/ 

Forventningsfulde hilsener

Keld & Skovmand, kasketkarl og janitshar