Dansk
1   5

Teaterdrama får litteraturen til at leve

Med greb fra scenekunsten viser Aarhus Teater, hvordan lærere kan styrke elevers indlevelse i litterære tekster. Målet er at løfte danskfaget, så eleverne lettere forstår personkarakteristikker og handlinger.

»Nu dør jeg«, stønner en lærer og svømmer lidende hen over en kollega. Hun sidder sammenbøjet på gulvet og forestiller en tønde fuld af gift. Andre lærere agerer feber, tang, en mørk sky og olie, der siver ud af gifttromlen på havets bund.

Gruppen af dansklærere former en karakter ud fra en lille bid tekst i Bent Hallers »Kaskelotternes sang«. Bogen handler om hvalungen Tangøje, som opdager, at havet er fuldt af farer: »Tangøje er blevet forgiftet, hans bevægelser er blevet langsomme, og til sidst går de helt i stå«, lyder oplægget til gruppen.

Artiklen fortsætter under banneret

De deltager i det teaterpædagogiske projekt Ej blot til lyst, hvor teaterpædagoger fra Aarhus Teater underviser lærere fra seks skoler i at arbejde med scenekunst i den litterære undervisning i klasserne. Teaterpædagogerne underviser også klasserne, mens lærerne iagttager deres elever.

Forløbet varer et par måneder og er bygget op om en af teatrets forestillinger. I dag er lærerne nået til sidste kursusdag. Over et par timer præsenterer teaterpædagog Stine Guldborg dem for øvelser og figurarbejde med udgangspunkt i »Kaskelotternes sang«. Lærerne kan bruge øvelserne til at åbne for elevernes forståelse, til at bearbejde teksten og til at perspektivere indholdet til elevernes livsverden.

I en midtvejsevaluering af det treårige projekt siger deltagerne, at de har fået en række værktøjer og metoder til at få eleverne til at gøre teksten. Sådan oplever Tina Andersen det også. Hun spiller den mørke sky og er til daglig dansklærer i 7. klasse på Tranbjergskolen syd for Aarhus.

»Jeg har tidligere lavet drama for dramaets egen skyld. Her laver vi ikke et produkt, men tager små scener ud af en tekst, som vi bearbejder og viser for hinanden. Det giver mig en anden måde at få eleverne til at leve sig ind i en personkarakteristik på«, siger Tina Andersen.

Lise Hvas viser Tangøjes feber med et kvælertag på sig selv.

»Vi får bredt drama ud til at være fortælleredskaber, som vi kan bruge til at få alle børn i gang med at fortolke en tekst, uden at der er forkerte løsninger. De lever sig ind i historien ved at lege med den, og de kropslige billeder giver dem en meget bedre forståelse for både personer og handling«, siger læreren fra mellemtrinet på Vestskolen Odder.

Stille elever kommer på banen

Lærerne står i en rundkreds. Stine Guldborg beder en af dem tage sine sidemænd under armen og lave en brænding. Trekløveret fanger straks ideen og laver en samlet bevægelse frem i lokalet til et højlydt »schhh«. Øvelsen hedder Billie Billie Bob og bruges til at afklare begreber.

»Eleverne kan have meget svært ved at forstå nye begreber. Hvad er en brænding for eksempel? Det er lettere at forstå, når de skal spille det«, siger Tina Andersen, som oplever, at teaterpædagogik får nogle af de elever, som ikke byder så meget ind i den traditionelle klasseundervisning, til at træde frem:

»De er måske ikke gode til det skriftlige, men de kan udtrykke sig med krop og bevægelse, uden at de skal huske 28 replikker«, siger hun.

For Lise Hvas er det guld værd at prøve øvelserne på egen krop.

»Man får feedback med det samme: Fungerer det? Men teaterpædagogik kræver klasseledelse, for jeg skal både skabe tryghed og styre skiftene mellem grupper og øvelser. Når det er på plads, kommer de stille piger på banen. Det er meget konkret, hvad de skal, uden at de kan gøre noget forkert. Når de skal spille en iskold heks, er det trygt, fordi det er en rolle«, siger hun.

Tina Andersen vægter også, at lærerne selv prøver øvelserne: »Fordi jeg selv overskrider nogle grænser, kan jeg bedre se, hvordan eleverne reagerer. Hvis en elev er vant til at have et smart image, tør han så tage det af og springe rundt som en hval? Heldigvis er man aldrig hval alene«.

Teaterpædagogik er med til at skabe ro, tillid og fællesskabsfølelse i klassen, fordi eleverne laver noget sammen.

»Alle har et ansvar for at få en figur til at fungere, så eleverne oplever, at de kan noget sammen. Teaterpædagogik gør en tekst tredimensionel. Det kan sagtens overføres til andre fag. For eksempel til lignelser i kristendom. Eleverne oplever mange krav og forventninger om at præstere. Her bliver de til hele mennesker, så der ligger både et litterært potentiale og et dannelsespotentiale i teaterpædagogik«, siger Lise Hvas.

Så dybt tænker eleverne næppe, mener Tina Andersen.

»Mine elever synes, det er sjovt, fordi det er en anden måde at arbejde på. De har lange skoledage og kan lide at komme op af stolene. Teaterpædagogik får dem til at engagere sig og grine sammen. Men det hjælper dem også til at tolke: 'Hun er nok ked af det, fordi …'«, siger Tina Andersen.

Elever øver sig i at træde frem

Lærerne i teatrets øvelokale går rundt mellem hinanden med hastige skridt. De er på en tømmerflåde og skal hele tiden være jævnt fordelt, så den ikke tipper. Teaterpædagogen har udstyret hver lærer med en replik, som de først mumler for sig selv.

»Husk, at I stadig er på tømmerflåden«, siger Stine Guldborg, da lærerne bliver mere optaget af, hvad de skal sige, end at bevæge sig rundt i lokalet.

Hun beder dem skrue op for lyden, og snart fyldes lokalet af udsagn som »Jeg hedder Tangøje, og jeg kan klare alt«, »Åh nej, livet er mere end blæksprutter« og »Vi har brug for hjælp«.

Den ene øvelse afløser den anden, men hjemme på skolen skal man ikke overdænge eleverne med øvelser, mener Tina Andersen.

»Uret tikker, så vi kan kun lave mindre ting. Derfor tager jeg udgangspunkt i nogle få øvelser, og når eleverne har lært dem at kende, kan jeg bygge nye på. På den måde får jeg eleverne med og undgår, at det bare bliver en leg med Tina«, siger hun.

Teaterpædagogik lykkes allerbedst, når eleverne selv efterlyser det, oplever Lise Hvas.

»Da vi skulle hygge os inden juleferien, ville eleverne lave billed-impro, fordi det giver dem en oplevelse af glæde og fællesskab«, fortæller Lise Hvas.

I billed-impro former en elev en figur ved hjælp af andre elevers kroppe. Derefter skifter eleven rolle til kustode og fortæller sit publikum, hvad figuren illustrerer. Med et tryk på en imaginær knap kan eleven også få figuren til at bevæge sig.

Øvelsen rækker længere end til blot julehygge, understreger Lise Hvas.

»Eleverne øver sig i at træde frem for klassen og fremlægge. Når de tør det i en teaterpædagogisk øvelse, kan det være, at de også får mod på at vise et slideshow«.


Ingen behøver at være skuespiller

FAKTA OM EJ BLOT TIL LYST

• Ej blot til lyst er et treårigt åben skole-projekt, som blev etableret i 2015. Op mod 450 lærere og 2.250 elever fra Samsøegades Skole, Engdalsskolen, Skjoldhøjskolen, Vorrevangskolen og Tranbjergskolen i Aarhus og Vestskolen i Odder deltager i lærerkurser, workshops, rundvisninger og forestillinger på teatret.

• Sammen med de seks partnerskoler udvikler Aarhus Teater lærernes kompetencer i at arbejde med scenekunst i danskundervisningen. Samtidig undersøger projektet, hvordan scenekunst kan bidrage til elevernes dannelsesproces.

• Projektet lægger sig op ad fagmålet for dansk, som lyder: »Eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse«. Desuden er fokusområderne læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation centrale i kursusforløbet.

• Marketingafdelingen på Aarhus Teater har skabt projektet, og teatret lægger ikke skjul på sit motiv, nemlig at sikre teatret et fremtidigt publikum, da antallet af teatergængere på landsplan er faldet med 30 procent over de seneste 30 år.

• Ej blot til lyst har et samlet budget på tre millioner kroner. A.P. Møller Fonden finansierer godt to millioner kroner, resten betaler Aarhus Teater.

Igen og igen griner lærerne, når de skaber nye figurer og indøver små scener i øvelokalet. De følger op med klapsalver, når grupperne præsenterer resultaterne for hinanden.

Der er flere lærere med fra hver skole, og det betyder meget, mener Tina Andersen og Lise Hvas.

»Det øger sandsynligheden for, at vi får implementeret teaterpædagogik i vores undervisning, når vi er flere lærere af sted. Så kan vi også lettere sprede det ud til vores kolleger i fagteamet«, siger Lise Hvas.

Tina Andersen var også med i projektet for to år siden. Forløbet gjorde hende høj af begejstring, men da hun kom hjem til den travle hverdag, gled det ud.

»I år indgår det, at vi skal planlægge, hvordan vi vil bruge teaterpædagogik i vores undervisning. Det skal være med til at holde vores fokus«, fortæller hun og understreger, at man ikke behøver at have en skuespiller gemt i maven for at kunne anvende teaterpædagogik i dansk.

»Der er mange følelser i litteratur, og vi skal kunne vise, hvordan man ser ud, når man er bange eller glad. Men vi behøver ikke at være skuespillere. Det er nok, at vi er rollemodeller«, siger hun og bakkes op af Lise Hvas.

»Det er ikke anderledes, end at idrætslæreren skal kunne vise det rigtige sving med en ketsjer«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.174 andre er allerede tilmeldt