Den Nationale Klageinstans mod Mobning har siden oprettelsen i august sidste år modtaget 15 mobbeklager fra forældre og elever.

Færre klager over mobning end forventet

Den Nationale Klageinstans mod Mobning åbnede i august sidste år. Indtil videre har de modtaget 15 reelle mobbeklager fra elever og forældre, som de vil hjælpe de pågældende skoler til at løse lokalt.

Publiceret

Den Nationale Klageinstans modMobning

er etableret efter, at der er kommeten ny lov omkring mobning i august sidste år. Loven skal hjælpeskoler med både at forebygge mobning, men også vejlede skolerne,når de møder problemer med mobning. Klageinstansen er en hjælp tilde elever og forældre som oplever, at skolen ikke formår athåndtere og forebygge mobning. Nu har de en mulighed for at klagetil klageinstansen, som er en af Dansk Center forUndervisningsmiljø (DCUM).

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

15 klager om mobning. Det er så mange, som Den Nationale Klageindsats mod Mobning har modtaget siden august sidste år, hvor den blev etableret. 

Men flere skoler har modtaget vejledning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvordan de håndterer mobning lokalt, fortæller Direktøren for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Jannie Moon Lindskov. Hun havde dog forventet mere end 15 reelle mobbeklager på nuværende tidspunkt, Men mener, at det kan skyldes et manglende kendskab til klageinstansen:

"Vi havde forventet flere end 15 klager. Men på den anden side kan vi se fra erfaringer i Sverige, at det tager tid, før kendskabet til klageinstansen når ud til målgruppen. Det er noget vi skal arbejde på i 2018", siger hun.

Kendskabet til Klageinstansen mod Mobning skal blandt andet opnås gennem samarbejdspartnere. Klageinstansen har allerede et samarbejde med Danske Skoleelever, som selv er interesserede i at udvide elevernes kendskab til klageinstansen. Men Jannie Moon Lindskov pointerer, at målet er ikke at få mange klager:

"Målet er ikke at få mange klager, målet er at løse mobbesituationer lokalt. Vi har forsøgt at reducere antallet af reelle mobbeklager med henblik på, at skolerne i første omgang selv formår at løse deres udfordringer med mobning, og det er her DCUM's rådgivning spiller en stor rolle", siger direktøren.  

Kun fem mobbeklager: Skolerne søger råd til at håndtere mobning

Udvidet tilsyn

I forlængelse af Den Nationale Klageinstans har DCUM også fået en tilsynsrolle, hvis formål er at sikre et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø. En del af tilsynet kommer til at bestå i at undersøge det psykiske miljø, hvor mobning indgår. Der er lagt op til et administrativt tilsyn, hvilket betyder, at instansen ikke kommer fysisk ud på skolerne, men kun indhenter anti-mobnings-strategier, værdi-og regelsæt samt trivselsmålinger fra de forskellige skoler.     

"Jeg er skeptisk over for et udelukkende administrativt tilsyn. En skole kan have en nok så fin anti-mobnings-strategi, men spørgsmålet er, om den også bliver brugt i praksis, eller om den bare ligger som et skuffedokument. Det mest optimale er derfor også at kunne komme ud og tale med folk og se skolen - i særdeleshed, når det handler om det fysiske miljø, men i høj grad også, når vi taler om mobning", mener Jannie Moon Lindskov.     

Nu kan forældre og elever klage over skoler med mobning

Powered by Labrador CMS