Undervisningsministeriet offentliggjorde i går en undersøgelse blandt lederne på udvalgte ungdomsuddannelser, hvor de svarer på, om deres elever har udemokratiske værdier. Her er konklusionen, at over en femtedel af de adspurgte ledere har oplevet elever, der prioriterer religiøse værdier højere end den enkeltes rettigheder og frie valg, og lederne oplever også eksklusion som følge af social kontrol. 

"Der lader til at være et dybere problem blandt ikkevestlige indvandrere, hvor der mangler en grundlæggende accept af de demokratiske værdier", sagde undervisningsmnister i Merete Riisager til Kristeligt Dagblad.

Formændene for Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Handelsskoleeleverne kritiserede i Jyllands-Posten i går undersøgelsen for, at Undervisningsministeriet har været på jagt efter en bestemt konklusion og haft et ensidigt fokus på en minoritet ude på skolerne.

Selvom Undervisningsministeriet afviser, at der er en sammenhæng, så er en lignende undersøgelse i gang på folkeskoleområdet. I uge 2 og 3 er cirka 30 tilfældigt udtrukne folke- og privatskoler blevet bedt om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om elevers oplevelse af 'grænser og frihed' med henholdsvis en 6., 7. og 8. klasse. Men ifølge en lærer, der ønsker at være anonym, handlede spørgsmålene i høj grad om, hvorvidt eleverne oplever social kontrol. Han er bekymret for, hvad undersøgelsen skal bruges til.

Skoler skal hjælpe børn underlagt ekstrem social kontrol

Lignende undersøgelse i gang i grundskolen

Folkeskolen.dk har talt med en lærer på en af de folkeskoler, der er blevet udtrukket til at deltage i undersøgelsen om eleverne i 6.-8. klasse og deres oplevelse af grænser og frihed. Læreren ønsker at være anonym, da han ikke ønsker, at det skal handle om hans skole, men han er bekymret for, hvad undersøgelsen skal bruges til.

Hans oplevelse var, at undersøgelsen meget klart sigtede på at afdække social kontrol og knytte det til en særlig gruppe elever, da der i løbet af undersøgelsen blev spurgt ind til religion, og hvor eleven og forældrene var født.

"Spørgsmålene handlede om, hvor meget social kontrol, eleven var underlagt. Der blev blandt andet spurgt ind til, om du selv må bestemme, om du skal gå med tørklæde eller anden hovedbeklædning, om du bliver slået derhjemme, om dine forældre bestemmer hvilke venner, du må være sammen med, om du bliver du kontrolleret af din familie eller andre i nær relation, og om du er blevet bedt om at kontrollere andre", fortæller læreren.

Han så selv de 25-30 spørgsmål, som eleverne blev stillet, da han skulle hjælpe en elev igennem undersøgelsen.

Er grænser og frihed det samme som social kontrol?

Læreren understreger, at det er et område, der er godt at blive klogere på, men han synes, at formen med et spørgeskema til eleverne var meget upassende. Derudover finder han det problematisk, at forældre og lærere har fået hver sin beskrivelse af formålet. Ordet "social kontrol" er slet ikke nævnt i forældrebrevet.

I informationsbrevet til forældrene forklarer analysefirmaerne Epinion og Als Research, at de på vegne af Undervisningsministeriet gennemfører en undersøgelse af, "i hvilket omfang elever i 6. - 8. klasse på folkeskoler og privatskoler oplever grænser og frihed i relation til deltagelse i forskellige aktiviteter i skolen, sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter, valg af venner mv.. Dette er emner, som jævnligt diskuteres, og ministeriet er nu interesseret i at få undersøgt elevernes oplevelse af dette. Undersøgelsen er den første af sin art og skal give (….) et vidensgrundlag for ministeriets videre arbejde.".

Den information, som lærerne fik om undersøgelsen, lød imidlertid på, at undersøgelsen handler om "elevernes oplevelse af social kontrol, fysisk og mental trivsel mm. Undersøgelsen er den første af sin art og er motiveret af regeringens handlingsplan mod negativ social kontrol. Undersøgelsen skal give Undervisningsministeriet viden om omfanget og karakteren af emnet og give et vidensgrundlag for ministeriets videre arbejde".

Undervisningspakke om æres-problemer og social kontrol

"Der var et par spørgsmål om fritidsaktiviteter i spørgeskemaet, men det var slet ikke det, der var hovedsigtet med undersøgelsen. Det var simpelthen, hvordan den sociale kontrol er. Det ser jeg som et problem, for det er ikke det, der bliver lagt op til i forældrebrevet", fortæller læreren.

Han frygter derfor, hvordan resultaterne bliver brugt, og om de i værste fald bliver brugt til at konkludere noget større omkring tosprogede.

"Jeg føler, at det er bestilt arbejde. Undersøgelsen virkede meget låst i sin form, og den gik helt tydeligt kun på én gruppe. Der kunne man lige så godt være ærlig".

Forældrene bør se spørgsmålene

Hos organisationen Skole og Forældre er formand Mette With Hagensen ikke begejstret for, at undersøgelsen bliver fremlagt til forældre og lærere på hver sin måde. Hun mener, at formålet skal meldes klart ud. Ikke mindst efter sagen om trivselsmålingerne, hvor elevernes svar bliver gemt med blandt andet testresultater og karakterer, på trods af at trivselsmålingen hævdede at være anonym.

"Det er desværre blevet sådan, at vi som forældre ikke har den helt store tillid til undersøgelser, der bliver sendt ud, fordi vi har fået præsenteret flere tilfælde af, at undersøgelser alligevel ikke er helt anonyme, og at data bliver delt med andre, end vi lige forestiller os", siger Mette With Hagensen.

Trivselsmålinger samkøres med andre test via cpr-nummer

Som situationen er, mener hun derfor, at den, der står for en undersøgelse til børn, skal gøre meget ud af at informere forældrene om, hvorfor man laver en undersøgelse, hvem der har adgang til data, og hvad har man tænkt sig at bruge dem til. Og ikke mindst vise, hvad det er for spørgsmål, der bliver stillet.

"Jeg vil gerne som forælder se, hvad det er, de har tænkt sig at spørge mit barn om. Ikke fordi jeg skal fortælle, hvad barnet skal svare, men for at vi på et oplyst grundlag kan sige, om vores børn skal deltage eller ej, eller for at vi kan stille spørgsmål til, hvad undersøgelsen skal bruges til", siger hun.

Problematisk hvis man føler, der er skjult dagsorden

Mette With Hagensen mener, at det er et stort problem, hvis en lærer bliver i tvivl, om der ligger en anden dagsorden bag, end det der er oplyst.

"Hvis man som lærer eller forældre sidder og tænker, om er der en skjult dagsorden, så får vi en usikkerhed og manglende tillid til, at de, der laver undersøgelsen, vil vores børn det godt".

Mette With Hagensen ser indimellem, at to undersøgelser bliver lagt sammen og giver svar på noget tredje, som ikke var intentionen med de gennemførte undersøgelser. Det er ikke i orden, hvis det bliver brugt til en anden dagsorden end den oprindelige, mener hun.

"Så har man i god tro svaret på nogle spørgsmål, som man troede handlede om én ting, og så bliver de pludselig brugt i sammenhæng med et helt tredje spørgsmål. Vi har ikke lyst til, at vores børns data bliver brugt på den måde", siger hun.

Uvm: Ingen sammenhæng med ungdomsuddannelser

Undervisningsministeriet oplyser over for folkeskolen.dk, at de har igangsat en undersøgelse af negativ social kontrol i grundskolens 6.-8. klasse efter ønske fra Venstre og Dansk Folkeparti. Formålet er at undersøge omfanget af negativ social kontrol og karakteren af det, herunder hvordan social kontrol kommer til udtryk, og hvem der udøver social kontrol.

Blandt kravene til Als Research, der står for undersøgelsen, er, at det skal være muligt at sammenligne svar mellem forskellige elevgrupper, "herunder for eksempel elever med anden etnisk baggrund og etnisk danske elever, elever med forskellige socioøkonomiske baggrunde, elever af forskelligt køn med videre. Den brede repræsentation i elevgrupperne skal være med til at sikre sammenlignelighed på tværs af elevgrupper. Såfremt der alene fokuseres på udvalgte grupper, vil det ikke være muligt at vurdere, hvorvidt der er systematiske forskelle på tværs af grupper, for eksempel om niveauet og karakteren af den negative sociale kontrol adskiller sig på tværs af grupper", skriver Undervisningsministeriet til folkeskolen.dk.

Ministeriet understreger, at det er Als Research, der har stået for kommunikationen til lærere og forældre.

Undervisningsministeriet afviser desuden, at undersøgelsen i folkeskolen hænger sammen med den netop offentliggjorte undersøgelse om social kontrol og demokratiske værdier på ungdomsuddannelserne.

Det forventes, at resultaterne ligger klar i april.