Didaktiker: Kristendomskundskab er forkyndende i kraft af sin favorisering af protestantismen

Muligvis vil det aldrig kunne undgås at religionsundervisningen i Danmark kommer til at favorisere den lutheranske kristendom. Men vi kan skrue faget sammen, så vi modarbejder tendensen bedre end i dag, siger medforfatter til ny bog.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvis en musiklærer er meget glad for Beethoven, spiller det meget og taler begejstret om det med sine elever, vil det næsten uundgåeligt smitte i hvert fald nogle af hans elever. På samme måde med kristendomsundervisningen, hvor det næsten er umuligt som lærer ikke at give det, men kender fra sig selv en mere positiv behandling end det, der er en fremmed", siger Hans Krab Koed, lektor på UC Syd og medforfatter til afsnittet om kristendomskundskab i den nyligt udkomne bog 'Kulturfagenes didaktik'."Og i Danmark vil det, læreren kender fra sig selv i 99 procent af tilfældene være luthersk protestantisme. Det er ligesom mindsættet her i vores kultur, hvad enten man er kristen eller ej", siger han og påpeger, at her er en forskel fra musikundervisningen:

Folkekirkens skoletjeneste: Vi missionerer ikke

"Og alle andre fag - at selve fagets bestemmelser gør, at luthersk kristendom kommer til at dominere undervisningen, uanset hvad læreren gør. Det skal simpelthen fylde mere."

Lærermidler med bias Det er ikke kun den enkelte lærer, der ubevidst favoriserer lutheranismen. Det gør fagets læremidler også i høj grad, fortæller lektoren. 'Der er en udbredt tendens til at lutheransk protestantisme præsenteres som 'det normale' i fagets lærermidler og andre religioner som 'det afvigende'. Det er ikke fordi læremiddelforfatterne bevidst er forkyndende eller imod andre religioner, men der sker altså en forskydning, så det lutherske ikke bare fylder mere, men også bliver præsenteret som noget med særstatus'. Det problem forstærkes af, at kristendomskundskab er det fag, der er dårligst linjefagsdækket. Lærere uden undervisningskompetence i det pågældende fag støtter sig mere til lærebøgerne og er mindre kritiske over for dem. I kristendomskundskab varetages knap 50 procent af timerne af lærere uden undervisningskompetence i faget.

Anmeldelse: Kulturfagenes didaktik

Mere religionsvidenskab er vejen frem Løsningen er, Ifølge Hans Krab Koed, ikke at erstatte kristendomskundskabsfaget med et 'neutralt' fag om for eksempel filosofi eller etik, for "et religionsfag er afgørende for at børn og unge kan navigere i en multikulturel verden", mener han. Løsningen er at erstatte kristendomskundskabfaget med et religionsfag. Det er nødvendigt, at man har et religionsfag for, at børn og unge kan navigere i en multikulturel verden, mener han; men ændringen kommer ikke over night. Det tager tid at ændre sædvane.

Blog: Kristen mission er forhåbentlig helt ude af folkeskolen

"En ny bekendtgørelse med mere fokus på det religionsvidenskabelige frem for livsfilosofien ville være en start. Og så bør lærerne bestræbe til på at arbejde ens med alle religioner - så vidt det er muligt.  Det vil for eksempel indebære at analysere kildetekster fra koranen, når man arbejder med isla", mener han. Og der kunne blive mere plads til at læse i bibelen stedet for at fokusere så meget på det gode liv. "Jeg er klar over, at det vil blive en lang proces at arbejde mod en ligestilling af religionerne i undervisningen, og måske kommer vi aldrig helt i mål - men vi kan lige så godt starte forsøget nu".