At være forælder til et barn, der ikke trives er bare det værste.

Min søn, der nu er 10 år gammel, har gået på en folkeskole fra 0. – 3. Klasse.

I denne klasse fik vi i forældregruppen at vide at der var problemer i drengegruppen i 0. Klasse.

I 1. Klasse fik af de nye lærere vide at det var en larmende drengegruppe. 

Det samme fik vi at vide i 2.klasse og i 3. Klasse var min dreng et stort problem.

Jeg fandt aldrig helt ud af hvorfor han var så stort et problem. Jeg efterlyste et møde hvor vi sammen kunne finde frem til hvordan vi kunne forbedre hans adfærd. Det så lærerne ikke nogen grund til. Jeg skulle bare tale med ham om det.

Jeg kunne se at han ikke lærte noget. Han kom hjem fra skole og var sur og tvær og nægtede at fortælle om sin skoledag. Han ville ikke læse og havde ofte ”ondt i maven”.

Dråben ramte mig da jeg i 3. Klasse til en skole/hjem samtale igen fik at vide at han var et STORT problem. Da jeg spurgte lærerene om de ikke havde noget positivt at sige om ham, fik jeg ikke et svar.

Jeg besluttede derfor at han skulle skifte skole.

Efter kort tid i en ny klasse på en anden skole kom han glad hjem med bøger, ville selv læse og lave lektier. Han fortæller nu gladelig om skoledagen og trives i den grad. Han har fået mange nye venner både fra klassen og parallelklassen.

De lærere der er på hans nye skole har ikke holdt ham fast i en historie om ”problemdrengen” og det er simpelthen en lettelse at vide han er i professionelle hænder.

For år tilbage begyndte jeg at interessere mig meget for den narrative tilgang til livet. Jeg dykkede ned i litteraturen og fandt så meget der i min verden gav mening i arbejdet med børn og unge.

Hvis et barn af den ene eller anden årsag ikke trives og dermed ikke kan lære – så er det nødvendigt som forælder eller lærere at tage ansvar.

Hvis vi ønsker varige ændringer, transformative processer hos et barn, ja så er det nødvendigt at arbejde med alle omkring barnet og alle de arenaer barnet befinder sig i. Det være sig skole, fritid og familien. Jeg oplevede på den første skole ikke at dette blev prioriteret.

Jeg tror det er så vigtigt at tænke i alle de relationer, som børn indgår i, at ”problemer” ikke er noget forkert eller fejludviklet inde i barnet - men noget der opstår i relationer.

Jeg har den overbevisning om at hvis man ”blot” fokuserer på barnet og fortæller barnet at det er ham/hende der har PROBLEMET og der er hos barnet at lorten lugter, ja så efterlever barnet det meget fint gennem hele sin skolegang og livet.

Børn i trivsel vil gerne lære - det vil alle mennesker i trivsel!

Jeg oplever nu at trivslen i skolen er i orden, at min søn er nu omringet af empatiske, omsorgsfulde, opmærksomme, autentiske og menneskelige professionelle.

Helt automatisk er fagligheden også kommet på plads. Han har nu plads i hjernen til dansk og matematik, fordi han ikke får fortalt hvor fræk og problemfyldt han er.

At være forælder til et barn, der trives er bare det bedste!

Tina Aalling,

Mor og indehaver af FuresøTerapi.