Mange lærere, som arbejder på skolerne i dag, deltog ikke i konflikten i 2013.

Foråret 18: Hver tredje lærer har ikke oplevet lockouten

Hver tredje af de aktive lærere i DLF er kommet til efter lockouten i 2013. Rigtig mange lærere har derfor aldrig prøvet at have en fælles, central arbejdstidsaftale. Men det svækker ikke medlemmernes opbakning til kampen for en aftale, oplever DLF.

Publiceret
"Hvis vi kommer i en konflikt, så skal vi være klar over, at der er dels ¾ af vores medlemmer, der har lockouten fra 2013 baghovedet – og så er der ¼ af medlemmerne, der måske slet ikke har erfaring med at være i konflikt", siger formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

Bag om tallet

Folkeskolen har bedt DLF om et statistikudtræk fraDLF's medlemsregister. Udtrækket optæller nyindmeldtelærere/overlærere på en kommunal folkeskole siden 1/8 2013.Dertil kommer de medlemmer, som i perioden er gået fra at væremedlem af Lærerstuderende Landskreds til at være aktive medlemmeren lærerstilling i folkeskolen. I alt er det 13.836 lærere. Ifølgemedlemsregistret er der i dag 40.011 af DLF's medlemmer, som eraktive som lærere. Tallene rummer en vis usikkerhed. DLF har i alt85.250 medlemmer inklusive studerende, pensionister, skoleledere ogen række andre grupper. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tal fra DLF's medlemsregister siger, at 13.836 folkeskolelærere er blevet medlemmer af DLF efter 1. august 2013. Dermed har mange af dem højst sandsynligt aldrig prøvet at arbejde under andre vilkår end dem, som er dikteret af arbejdstidsloven L409.

"Jeg har ikke prøvet andet. Jeg blev kastet ind i den nye reform og arbejdstidslov. Det var den aftale, man indgik. Når man er ny, er man bare topmotiveret for at give den en skalle. Og jeg tror, at det på nogle måder er nemmere ikke at have noget at sammenligne med", siger Cæcilie Christiansen, der blev lærer på Amager i 2014.

Lærer uden konfliktminder: "Nu er der færre, der siger, at sådan var det ikke før"

 

Det er noget, DLF skal være opmærksom på, men det er ikke et problem, siger formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

"Den måde, man opfatter sin arbejdssituation og undervisning og den opgave, man har i skolen har med alt andet at gøre, end om man har været i konflikt", siger Gordon Ørskov.

Kommunikation er vigtig i tilfælde af konflikt

Han understreger, at DLF gør alt, hvad man kan for at få et aftaleresultat, som giver de bedste vilkår for god undervisning for alle lærere. Men han siger også, at DLF er klar over, at de forskellige udgangspunkter betyder noget for kommunikationen til medlemmerne.  

"Det stiller nogle særlige krav til, at vi skal være dygtige til at forklare, hvad det er for en situation, vi er i. Og at hvis vi kommer i en konflikt, så skal vi være klar over, at der er dels et flertal af vores medlemmer, der har lockouten fra 2013 i baghovedet - og så er der mindre del, der måske slet ikke har erfaring med at være i konflikt. Det skærper behovet for, at vi bestræber os rigtig meget på at forklare, hvad det er for en form for konflikt, vi kommer i, hvis den altså kommer", siger Gordon Ørskov.  

Lærer med konfliktminder: "Min undervisning er blevet ringere" 

DLF står sammen

Men de forskellige erfaringer i medlemsgruppen vil ikke splitte DLF, mener han.

"Det er ikke sådan, at nystartede lærere synes, at deres arbejdssituation er fantastisk. Der er mindst lige så mange af dem, som siger, at det her er ikke særlig gode arbejdsvilkår. Det er faktisk ekstraordinært svært at holde på de unge lærere".

Han synes dog at en udskiftning af så mange lærere i folkeskolen på blot fire år er voldsom.

"Det er mange. Og så skal du ovenikøbet lægge oveni, at antallet af lærerstillinger i folkeskolen er faldet fra 2008 til i dag med 9000 lærere eller 15 procent. Det siger noget om, at folkeskolen har rekrutteringsproblemer blandt andet, fordi mange søger væk fra folkeskolen over på friskoler eller andre skoler.  Og det er bekymrende".

Powered by Labrador CMS