Debat

Politik og pædagogik

Professionshøjskolerne er da politiske. Pædagogisk forskning er aldrig neutral! For så ville den ikke være en pædagogisk forskning, men noget helt andet. Pædagogisk forskning peger altid også på den politiske dimension. I egentlig pædagogisk forskning er praksis altid primær.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der var gang i en god diskussion på Folkeskolen.dk. Det er det, de her sider er gode til. Alle kan skrive og nogen gange bliver vi meget engagerede og bølgerne går højt. Det er jo lige det et demokratisk samfund kendetegnes ved: Det bøvl (jf Koch) og den holmgang (jf Grundtvig) vi kan og skal have med hinanden om samfundets vigtige emner.

Men alligevel er jeg på kommentar-tråden under https://www.folkeskolen.dk/605083/prorektor-forkert-at-goere-uddannelsen-til-en-spejling-af-folkeskolen blevet opfordret til at tage mine tanker om de politiske dimensioner og konsekvenser (i forholdet mellem professionshøjskolen og Folkeskolen) et andet sted hen, fordi den politiske debat ikke høre under indlægget?

Jeg kunne forstå på opfordringen, at politiske diskussioner om folkeskolelærernes arbejdsvilkår ikke har med didaktisk og pædagogisk forskning at gøre, eller eksempelvis læreruddannelsens undervisning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men den pædagogiske professor Erling Lars Dale kæmpede faktisk for at hans 3 kompetenceniveauer skulle tildeles lige meget af lærernes arbejdstid. Det må siges at være politisk...

Jeg bliver nødt til at spørge om:

- hvordan i al verden man kan pege på lærerens ansvar for at have didaktiske rationelle refleksioner, og så ikke give ham/hende en arbejdstid, der gør det muligt at reflektere og samtale ?????

- Og hvordan kan man bede lærerne være didaktisk ansvarlige og så samtidig introducere ”viden-der-virker” og ”metoder-der-skal-bruges”?

Det skriger da til himlen af bare dobbeltmoral!!! Vi vil have kvalitet – gennemtænkt undervisning – men tænke kan folkeskolelærere så gøre i deres fritid, for det er der ikke sat tid til i arbejdstidsaftalen.

Burde alle kunne forstå, at denne problemstilling om arbejdstid fra folkeskolereformens implementering så også bør være en del af samtaleemnet i undervisningen på professionshøjskolen? Ja det kan man da !

For læreruddannelsen er netop en professionsuddannelse, ikke en klassisk universitetsuddannelse? Professionshøjskolen skal forholde sig til det praktiske og pædagogiske, ikke kun lege forskere, der er såkaldt neutrale. Den pædagogiske praksis og forskning står altid på to ben: teori og praksis. Det forhold er da altid politisk!

Ikke at ville tage politiske emner op på professionshøjskolen er at gøre grin med de studerende....

Dale har selv formuleret det således i ”Pædagogik og professionalitet”, Klim, 1998:

1)

”Rationalitet i at gennemføre undervisning betyder ikke altid, at der er konsistens mellem ønsket tilstand og aktiviteterne. Men didaktisk rationel undervisning kræver, at vi tager den aktuelle modsigelse op til bearbejdning” (side 51)

  • Altså vi kan ikke bare overføre metoder i undervisningen, vi skal hele tiden vurdere forholdet mellem det vi ville og det der skete konstant: DET KRÆVER TID!

2)

En kritisk diskussion er afhængig af det, vi forstå ved kompetence i første person. Gyldighed kan kun begrundes gennem samtaler, hvor man må svare for sig selv – og ikke for andre, ikke på andres vegne. I en kritisk diskussion, f. eks.  om præmisserne for vores standpunkter, må vi optræde med begrundelser, hvor vi selv står med ansvar for det, der bliver sagt og gjort.” (side 72)

  • Altså vi kan ikke bare bruge nationale test og metoder bevidstløst og så være tvunget til at forklare forældrene, at det var ikke mig, der ville det, det var altså nogle andre. ET PERSONLIGT ANSVAR KRÆVER TID TIL AT TÆNKE OG TILLID TIL SELV AT KUNNE VURDERE.

3)

Som lærer underviser man ud fra vedtagne tjenesteforskrifter. Som didaktiker står man i et reflekteret forhold til forskrifterne, blandt andet for at kunne udøve offentlig kritik af dem. Professionalitet i skolen som organisation kræver, at lærerne bliver tilkendt retten til at være didaktiker" (side 73)

  • Altså det er ikke professionelt at få besked på, hvordan man skal undervise. Læreren skal tolke bekendtgørelse ind i egen lokale praksis. DET KRÆVER FAGLIG FRIHED OG TID!

Hvorfor er det, at jeg som lektor hele tiden får at vide af fagfæller, at jeg falder dybt, når jeg forholder mig politisk til folkeskolereformen? Som om jeg så var uprofessionel og u-faglig. Hvorfor må jeg som fagperson ikke være politisk? Hvordan kan jeg undgå at være politisk, når jeg er en fagperson?

Faglighed er ansvar, og det kræver da tid og tillid til at tænke. For alle lektorer, folkeskolelærere, pædagoger etc. Det er kun i diktaturer, at folk ikke skal have tid til at tænke!!! Vi må da have fælles kamp her, uanset om vi underviser i en børnehaveklasse eller på professionshøjskolen: Vi skal have faglig frihed, tillid og tid til at tænke!!!

Jeg har ikke kræfter til FB længere, men her på Folkeskolen.dk må det være muligt at diskutere forholdet mellem pædagogik, etik og politik: 3 sider af samme sag i et moderne samfund.

Ellers findes jeg på www.ibenbenedikte.dk.