Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling har før vist sig som væsentlig spiller på det faglitterære marked med udgivelser for folkeskolens ældste klasser, og centrets hjemmeside indeholder indtil flere færdige forløb til historieundervisningen. Mange af disse fungerer som glimrende supplement til den daglige historieundervisning, om end de sjældent kan stå helt alene.

Med udgivelsen af ”Da Danmark var en slavenation” får historielærerne i udskolingen et uhyre interessant kort på hånden i fortællingen om slaveriet og De Veststindiske Øer fra 1600-tallet til nu. En udgivelse, der ovenikøbet kan rekvireres i et gratis klassesæt a 30 eksemplarer. Det er rigtig fornuftigt.

Der lægges op til, at materialet kan bruges alene eller knyttes sammen med en kildebank på nettet. Denne tilgang synes plausibel og giver et godt afsæt til kildearbejde i undervisningen. Samtidig gør det selve temaet "slaveri" let tilgængeligt som et eventuelt hovedtema ved en historieprøve i 9. klasse. Det er ikke kilder, man mangler. På nettet findes tilmed såkaldte ”triggere”, der kan bruges i undervisningen.

Bogen har en grundlæggende styrke ved første øjekast: Man får lyst til at læse den. Indholdsfortegnelsen giver et hurtigt indblik i en nuanceret gennemgang af slaveriets historie og Danmarks rolle i trekantshandlen mellem Europa, Afrika og Caribien. Læseren kommer tæt på livet på De Vestindiske Øer og får et til tider afskyvækkende kendskab til det menneskesyn, der prægede kolonitiden. Et menneskesyn, der bør diskuteres i mentalitetshistorisk perspektiv, hvilket bogen også lægger op til. For nutidens børn og unge kan dette menneskesyn synes horribel og uforståeligt, men bogen forholder sig nøgternt til, at slavehold, slavehandel og kolonisering er en del af danmarkshistorien, som vi bør forholde os til. Dette kommer særligt til udtryk i bogens sidste del, hvor kolonitiden skal ses med nutidens øjne, og eleverne blandt andet skal diskutere, om Danmark bør undskylde for sin slavehandel, hvor over 100.000 slaver blev sejlet over Atlanten i danske skibe under forhold så umenneskelige, at vi skal til nazismens koncentrationslejre for at finde noget tilsvarende.

De enkelte kapitler er på klassisk vis delt op i korte baggrundstekster og efterfølgende udvalgte kilder. Bogens forfattere har til fulde lykkedes med at finde relevante og oftest meget interessante kilder. Vi stifter bekendtskab med en del af tidens store politiske personligheder, og vi veksler mellem livet på øerne og synet på slaveriet i det fjerntliggende Danmark, der i perioder tjente godt på øerne, men også mistede både penge og indflydelse hen imod det endelige salg af øerne til USA i 1917. Kortvarigt ses også på, hvordan man stadig kan finde spor fra kolonitiden i nutidens Danmark.

Jeg havde lejlighed til at arbejde med ”Da Danmark var en slavenation" i min 8. klasse, og der var positive tilbagemeldinger på både sværhedsgrad og længde på fagteksterne. Som en elev udtrykte det: ”Man drukner ikke i tekst. Det er til at komme igennem, uden at man på forhånd tænker: Åh nej. Fedt med mange billeder”.

Min interesse som underviser bliver særligt vakt, når jeg får mulighed for at perspektivere de forskellige historienedslag ind i idehistorisk og periodisk sammenhæng. I materialet ser man på, hvordan oplysningstidens øgede fokus på menneskerettigheder og ligestilling får direkte betydning for synet på slavehandlen, men samtidig skaber et moralsk dilemma i samtiden, fordi en afskaffelse af slaveriet og rettigheder til slaverne vil betyde store økonomiske tab for de enkelte slaveejere og Danmark som nation. Her bringes historieundervisningen op på højt fagligt niveau, og særligt i 8. og 9. klasse kan dette bidrage til gode, fordybende diskussioner i klassen.

Det er dog ikke kun tematisk, at bogen havner i et dilemma. Det gør den også fagligt. For netop det høje faglige niveau og særligt flere af kildernes indholdsmæssige sværhedsgrad vil medføre vanskeligheder for visse elever i udskolingen - på trods af pædagogisk bearbejdning. Jeg har som lærer svært ved at differentiere kilderne, fordi de selvsagt er forudsætningerne for at svare på spørgsmålene sidst i kapitlet. Her bliver bogen for statisk i forhold til flere digitale sites, der i højere grad giver mulighed for direkte differentiering i kildearbejdet. Dette vil medføre, at jeg vil være nødsaget til at fravælge kilder, med fare for at en del af bogens grundighed går tabt. Derudover vil jeg af tidsmæssige årsager også være nødt til at plukke i bogen. Historiefaget har desværre ret få timer, og en gennemgang fra a til z vil være for tidskrævende. Bogens omfang tillader mig dog at vælge kvalificeret.

Jeg savner, at HistorieLab i højere grad indtænker de digitale værktøjer fra SkoleTube, som mange skole har gratis adgang til. Det vil være oplagt at trække på for eksempel TikiToki, Easelly eller Thinglink eller måske skrive en fagartikel på skoleblog.dk. Det står selvfølgelig mig frit for som lærer at inddrage disse værktøjer, men når nu materialet på alle andre områder søger at favne vidt og tilmed lykkes med det, så bør man måske næste gang tænke andre digitale flader ind end bare HistorieLabs egen hjemmeside. Der er ingen fare for, at den taber terræn i samspil med andre. Tværtimod.