Kun syv procent af de børn, der har ret til supplerende undervisning som følge af langtidssygdom, får det. (Rettet d. 10.3. kl. 08:15) Det viser en rundpørge lavet af Danske Patienter, som nu lancerer anbefalinger for at stoppe problemet.

Nye anbefalinger: Sådan bør skolerne håndtere syge børns skolegang

Mange børn kommer bagud i skolen efter et langvarigt sygdomsforløb, selvom de har ret til særlig tilrettelagt undervisning. Derfor lancerer Danske Patienter sammen med flere organisationer anbefalinger til, hvordan vi kommer problemet til livs.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elever, der sammenlagt er syge i mere end 15 dage på et skoleår, har ret til supplerende undervisning. En rundspørge blandt forældre til langtidssyge børn foretaget af Danske Patienter viser dog, at kun få af de børn, som har lovmæssig ret til sygeundervisning, får det.

40 procent af de adspurgte forældres børn har været syge i mere end 15 dage, men kun syv procent af børnene har rent faktisk fået det. Det vil altså sige, at de resterende 33 procent mangler undervisning, og det går ud over læring, trivsel og den sociale udvikling.

Det mener Danske Patienter, Skole og Forældre, Danske Skoleelever og Danske Handicaporganisationer, der nu gået sammen om at lave om på det. De har præsenteret syv anbefalinger til en national indsats for børn med sygefravær.

"Børnene kan ikke udleve deres fulde læringspotentiale, og de får sjældnere en ungdomsuddannelse. Det påvirker deres muligheder resten af deres liv, og det er en helt urimelig konsekvens af, at skolerne ikke overholder lovgivningen", siger formand Camilla Hersom fra Danske Patienter i en pressemeddelse og fortsætter:

"Derfor er der behov for en national indsats, og vi håber, at undervisningsministeren tager godt imod vores anbefalinger".

Lærere skal vide, hvor hjælpen hentes

Målet med anbefalingerne er, at skolerne og lærerne overhovedet bliver klar over loven på området. Samtidig skal de klædes bedre på til at identificere børn, der har brug for speciel sygeundervisning.

Skolelederforeningen vil skabe opmærksomhed om syge børns skolegang

Anbefalingerne går blandt andet på, at skolerne skal være forpligtede til at identificere elever med langvarig sygdom eller handicap og vide, hvad de har behov for. Skolerne skal sikre, at både lærere og forældre ved, hvilke hjælpemuligheder der er til rådighed for et barn med langtidsfravær, så det ikke går ud over trivsel og læring.

Derudover skal der være tilsyn og klagemuligheder eller anden form for opfølgende undersøgelse, som sikrer, at skolerne giver de sygdomsramte børn den undervisning, de har ret til.

Skolelederens ansvar

Senest efter 15 skoledages fravær har skolens leder pligt til at gå i dialog med forældrene for at vurdere behovet for sygeundervisning. Også selvom de 15 dage ikke er sammenhængende. Og det er der mange ledere, der ikke ved. Det sagde skolelederforeningens formand Claus Hjortdal til folkeskolen.dk til en artikel om Danske Patienters undersøgelse.

Leder kendte ikke reglerne for kronisk syge elever

"Tallene er ikke supergode. Det er ikke tilfredsstillende. Det er noget, hvor det kan være vanskeligt at ramme det, vi skal i forhold til loven. Sygdom rammer forskelligt. Det er ikke altid sådan, at man ikke kommer i skole og er syg i langt tid. Typisk vil eleven komme i skole og være hjemme og nogle gange være indlagt længe", sagde Claus Hjortdal.

"Der skal være en større bevidsthed om, hvornår det er skolens område, og hvornår er det sygehusets forpligtelse. Og så skal der være en ordentlig overdragelse til sygehuset", siger han og konkluderer:

"Der er god grund til at ruske op i det her system".