Skolepolitik
11   8

Rektor: Lærerne skal erobre skoledata tilbage

Man kan se data og statistik som en provokation. Eller som en hjælp. Lærere bør vælge det sidste og bruge data om skolen til at gøre deres undervisning bedre. Ellers får politikerne fortsat held med at pålægge skolerne nye krav, advarer rektor Stefan Hermann.

Skoler bliver hængt ud for dårlige Pisa-resultater, og de bliver rangordnet indbyrdes efter blandt andet karakterer, sygefravær og elevernes trivsel.

Styringen af det offentlige har i flere år taget udgangspunkt i data, men der er brug for, at fagprofessionernes faglighed og kald kommer tilbage i en ny form, mener Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU på Aarhus Universitet, Rambøll Management Consulting A/S og Professionshøjskolen Metropol, som har indledt 2017 med to konferencer om klogerere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed. Efter flere år med New Public Management og målforhippelse er der blandt andet behov for dokumentation, som giver mening ved at understøtte det professionelle arbejde, mener de tre arrangører.

Artiklen fortsætter under banneret

Den sidste af de to konferencer foregik i Aarhus i sidste uge og havde rektor Stefan Hermann fra Professionshøjskolen Metropol blandt oplægsholderne.

"New Public Management havde i forskeren Christopher Hoods legendariske sammenfatning en række punkter, men i dag er det ikke længere et begreb, men et ord der vækker ubehag ved topstyring og djøficering. Altså noget, vi ikke selv har besluttet. Samtidig gør stærkere teknologi det ikke kun let at indsamle data om skolen. Man kan også let bearbejde og sammenligne data med hinanden", sagde Stefan Hermann.

(Citatet er præciseret den 7. marts kl. 13.08).


Data ophæves til en værdi i sig selv

Med udgangspunkt i data pålægger styringskædens øverste led skolerne krav og opgaver, som bringer lærere i tvivl om, hvorvidt politikerne kender folkeskolens formål.

"Pisa fylder ingenting i formålsparagraffen, så når politikere udtaler sig om skolens performance på baggrund af Pisa, sker der et brud i både værdi- og meningskæden. Parterne har glemt at aftale, hvad data kan og ikke kan, og derfor kommer man til at ophøje data som en værdi i sig selv", sagde Stefan Hermann.

 

Konferencens udgangspunkt

"Den offentlige sektor har brug for en fornyet styringsmodel. Den nuværende har ført til for meget målforhippelse, dokumentation uden mening og procesregulering. Professionerne, deres faglighed og kald skal tilbage i en ny form. Det kalder dels på en ny styring, dels på dokumentation, der giver mening ved at understøtte det professionelle arbejde. Og det betyder, at professionerne skal udfordre sig selv for at komme styrket ind i ny styring med borgeren i centrum. Vi søger mulighederne i en ny faglighed med evidens- og datainformeret refleksionskultur og læringspraksis".

Sådan lød oplægget til konferencerne i København og Aarhus om klogere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed. Konferencerne var arrangeret af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU på Aarhus Universitet, Rambøll Management Consulting A/S og Professionshøjskolen Metropol.

Samtidig føler lærerne afmagt, fordi data bruges til at udsætte dem for konkurrence.

"Mange politikere og djøf'ere bruger data som et mål i sig selv. Men data bliver først til det middel, de var tænkt som, når de bruges til at styrke den professionelle dømmekraft. Derfor bør lærerne erobre data og bruge dem til at forberede og justere undervisningen, når dataene viser en tilstrækkelig indikation på, at der er grund til det. Men det er ikke nok, at enkeltpersoner bemægtiger sig data. Det er hele professionen, der skal gøre det, og konkret er det fællesskabet af pædagogisk professionelle i skolen".

(Citatet er præciseret den 7. marts kl. 13.08).

 

Lærere elsker data om deres knappe forberedelsestid

Data er altid en tjener, aldrig en herre, understregede Stefan Hermann.

"Både politikere, kommuner og faglige repræsentanter bør gøre sig den umage at skabe mening med dataene. Hvis ikke lærere og pædagoger bruger data om skolen kritisk og konstruktivt, kan man frygte, at de får endnu flere redskaber og data lagt ned oppe fra", sagde Stefan Hermann.

En deltager mente, at rektoren talte som om, at lærere og andre fagprofessionelle skal ud at erobre land.

"Fra hvem skal landet erobres", lød spørgsmålet.

Stefan Herman svarede, at man ofte fagpolitisk kommer til at elskedata, hvis de handler om, hvor mange minutter de har til forberedelse, eller om at begrunde den finske model. Og man kommer til at hade data, når de handler om skolens kerneydelse. Spillet om data er rykket fra skolens inputside til output og undervisningsmetoder.

(Ovenstående svar og nedenstående citat er præciseret den 7. marts kl. 13.08). 

"Fagprofessionerne kan bidrage stærkt til soberhed med en strategi for, hvordan man kan bruge data konstruktivt til at gøre undervisningen bedre. Det forudsætter først en professionel kritik og brug af data, dernæst en eventuel politisk kritik. Ellers sker der en politiseret frembringelse af data, som bruges til at rangordne og fælde dom over skolerne og til at udsætte dem for konkurrence".

 

Ingen må gå ud af lokalet uden af have lært noget

Lærerne skal spørge sig selv, hvad en stærk undervisning skal kunne for at opfylde det formål, at ingen skal gå ud af klasselokalet uden at have lært noget, mente rektoren, der tilføjede, at e stærk profession over tid etablerer 'standarder' for, hvad der er godt og skidt.

(Ovenstående udsagn er præciseret den 7. marts kl. 13.08).

"DLF og BUPL har en opgave med at gå imod den tendens, der er til, at man ophæver data til Gud frem for at bruge dem konstruktivt", sagde Stefan Hermann.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ