Anmeldelse
På Bornholm må man græde overalt
Lille og meget smuk roman
Martha Flyvholm Todes lille fine debutroman er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Maria går i gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, at miste et nærtstående og højt elsket familiemedlem, stedfaderen Tore, der havde en usædvanlig høj stjerne hos Maria – og omvendt.
Fakta:
Titel: På Bornholm må man græde overalt
Forfatter: Martha Flyvholm Tode
Pris: 150
Sider: 93
Forlag: Høst og Søn
En dyne lægger sig over Marias hoved, og hun kan ikke længere tænke nogen som helst klar tanke.
”… Så jeg aflyste ikke Elliot (Marias engelske kæreste, redaktionen), men tog ud i lufthavnen og hentede ham. Og jeg aflyser heller ikke Elliot nu, hvor alt ruller og ligger stille på samme tid og kun lige akkurat er o.k.”.
Jeg tillader mig lige at gentage: ”… hvor alt ruller og ligger stille på samme tid og kun lige akkurat er o.k.”. Utrolig præcist udtrykt!
Maria forsøger på forskellige måder at få styr på det hele, og klassekammeraten Sylle er en helle for hende. Han hjælper hende på sin ligefremme måde til at komme på højkant igen og få dynen løftet væk.
"På Bornholm må man græde overalt" er en lille og meget smuk roman, der arbejder længe, længe i ens øverste etage efter endt læsning.
