Skoleledelse
16   6

Analyse: Derfor vil politikerne have stærk skoleledelse

Politikerne har sendt driftsledere ud på slagmarken som deres repræsentanter, siger professor Ove Kaj Pedersen som forklaring på politikernes ønske om stærkere skoleledere. De skal udføre opgaver, som politikerne formulerer, og det tjekker man så med målstyring.

Det gjorde professoren i et oplæg, som han holdt på en konference i København for nylig.

Politikerne har på de seneste trukket pistolen flere gange.  De har givet skolelederne mere magt, de  nedlagde lærerseminarierne og oprettede i stedet professionshøjskoler, som DLF kun har begrænset indflydelse på  og så  fratog man jo i 2013 DLF indflydelse på lærernes arbejdstid.

Artiklen fortsætter under banneret

Ove Kaj Pedersen

Født 1948. Professor i komparativ politisk økonomi ved CBS, Copenhagen Business School. Bøgerne 'Konkurrencestaten' og 'Markedsstaten' har givet ham titlen dr.phil. Uddannet i Paris, Philadelphia og Aarhus, journalist 1970 og cand.scient.pol. i 1979. I 2009 modtog han Videnskabsministeriets forskningskommunikationspris. Især 'Konkurrencestaten' har skabt heftig debat - ikke mindst afsnittet om skolen.

En brandvarm konflikt

Konflikten mellem politikere og lærere er brandvarm lige nu, men den er ikke ny - faktisk er den 200 år gammel, fastslog Ove Kaj Pedersen. Han er i øjeblikket i gang med at skrive en bog, der blandt andet analyserer konflikten mellem de faglige professioner og staten, og satte i sit oplæg den aktuelle konflikt i et historisk perspektiv.

"Det er den længste og mest tornede demokratiseringsproces, vi har været igennem", sagde Ove Kaj Pedersen.  

En arv fra enevælden

Striden er en arv fra enevælden, forklarede professoren. Autonomi for lærerstanden - og i øvrigt også for præstestanden - var dengang et standsprivilegium, og det er dette privilegium, som folkevalgte politikere prøver at aflive, nu som før, og som lærerne på deres side prøve at holde fast i.

Set med de folkevalgtes øjne er der tale om en demokratiseringsproces, sagde Ove Kaj Pedersen. Politikerne ser nedbrydning af lærernes autonomi som en modernisering.

"Processen startede faktisk allerede i 1803 med introduktionen af de såkaldte sognekommissioner, og den fortsatte i 1813 med introduktionen af skolekommissionen, hvor præsten blev hevet ud af skolekommissionen, og et folkeligt element blev sat ind", fortalte Ove Kaj Pedersen.

"Den fortsætter i 1867 ved introduktionen af de landsdækkede sognekommuner, hvor den politiske styring af sognekommunerne introduceres, og den fortsættes i 1860'erne med den første folkeskolelovgivning".

"Og den fortsætter i 1960'erne og -70'erne med kommunalreformer, og den fortsætter med strukturreformen i 2007".

"Det er én langstrakt proces for at underlægge de gamle stænder - det vil sige præstestanden og degnestanden eller lærerstanden - under en politiske ledelse". 

Konflikter har der været nok af undervejs i 'moderniseringsprocessen', sagde Ove Kaj Pedersen. Og konflikten er jo ikke landet endnu, langt fra. "Den er uafsluttet".

"Men pointen er, at det ikke er noget nyt; det er faktisk en af de helt grundlæggende bestræbelser i at gennemføre en moderne stat og i at gennemføre en demokratisering af Danmark", opsummerede professoren.

"Den faglige autonomi under enevælden hed 'stændernes privilegier', og privilegiet var en autonomi i forhold til kongen".

"Dette privilegium hører vi stadig væk om, når lærerne kalder sig lærerstanden, når præsterne kalder sig præstestanden, og når de stadigvæk referer til deres autonomi og til deres privilegium i forståelsen af, at de har særlige kvaliteter, som det politiske ikke bør - ikke kan - tilsidesætte uden mærkværdige konsekvenser".

"Denne pointe om den lange historie missede jeg i bogen om konkurrencestaten (udkom 2011, red.), simpelthen fordi på det tidspunkt, da jeg skrev den - og det tog ret mange år - da var konflikten mellem fagprofessionerne og driftsledelsen knapt introduceret, fordi ledelse knapt var introduceret på det tidspunkt. Efterfølgende er dét blevet den centrale dagsorden".

Førstemand blandt ligemænd

Førhen opfattede skolelederen sig som en førstemand blandt ligemænd, men nu vil politikerne have 'ledelseskraft' ud på skolerne. Ad den vej prøver politikerne nu at få implementeret deres uddannelsespolitik på skolerne.

Skolelederen skal så at sige nedbryde lærernes autonomi på vegne af politikerne, forklarede Ove Kaj Pedersen. Det er planen.

"Det, der er påfaldende, er, at fagprofessionerne i deres forståelse af deres selvstændighed og deres autonomi ikke grundlæggende har ændret deres opfattelse, selv om det nu er 150 eller flere år siden at selve konflikten startede", sagde professoren. "Det er vel et udtryk for organisatorisk stabilitet"

DLF kontrollerede læreruddannelsen

Når professionerne har så stor magt, skyldes det også, at deres fagforeninger har - og især har haft - kontrol over de uddannelser, som uddanner professionens medarbejdere, anførte Ove Kaj Pedersen.

 "Pointen er, at i dag står vi i en tilspidset konflikt mellem driftsledelse (skoleledelse, red.)   og de faglige professioner", sagde han.

"Og med de faglige professioner, mener jeg, de, der er højere uddannede - det kan være fra professionshøjskolerne, det kan være fra universiteterne, men det er på ingen måde sosu-medarbejderne, hk'erne, eller de ikke-faglærte".

"På den måde vil jeg gerne understrege, at det her er et spørgsmål om uddannelse - og et spørgsmål om, hvem har egentlig monopol på at uddanne dem, der bliver de faglige medarbejdere? Og her kommer den lange historie igen, 150-160 års historie: Det har fagprofessionerne selv".

"Det er først med reformerne omkring professionshøjskolerne, at der sker et indbrud i sygeplejerskernes monopol på uddannelse af sygeplejersker, lærernes monopol på uddannelse af lærere og så videre".

"Dette monopol er et ganske omfattende monopol, fordi det indebærer: hvem kan blive uddannet; hvem skal eksamineres til at have standstilknytning? Derefter: hvem kan blive medlem af Sygeplejerådet eller Danmarks Lærerforening som forudsætning for at kunne blive ansat i en offentlig institution som lærer eller sygeplejeske; som forudsætning for overhovedet at blive inddraget i en overenskomst; som forudsætning for overhovedet at få en løn og pension".

"Monopol fra vugge til grav, så at sige, og det er det monopol, der gradvis over mange år er forvitret, men som stadig væk er i centrum for vores konflikter. Der er tale om en interessekamp".

"Og i den interessekamp - det ved vi jo fra alle andre interessekampe - dér forsvinder sandheden".

"Der bliver en modsætning mellem: hvornår taler man på vegne af en fælles interesse - altså på vegne af borgernes interesse - og hvornår taler man på vegne af standens interesser". 

Ledelseskraft på skolens kontor

Afskaffelsen af seminarierne, som de faglige organisationer i udstrakt grad havde kontrol over, var således ét træk fra politikernes side for at demontere Lærerforeningens magt; forsøget på at indføre stærk ledelse på skolerne et andet.

"Det nye i forhold til den lange historie er, at vi har fået introduceret lederen", fastslog Ove Kaj Pedersen.

"Politikerne har opgivet… eller de har ønsket at trække sig ud af den direkte og meget kropsnære konfrontation med de faglige professioner og har sendt driftsledere ud på slagmarken, som deres repræsentanter, der sidder på et såkaldt delegationsprincip - driftslederne ansættes til at udføre opgaver, som politikerne formulerer, og politikerne kontrollere, om de gør det via målstyring og evalueringer i det hele taget". 

Multiplicering af konflikterne

Det nye træk - øget ledelseskraft på kontoret på skolerne - har ganget de gamle konflikter op, påpegede professoren.

"Det, at der er kommet driftsledere ind, har forøget kompleksiteten i det klassiske slagsmål. Vi har fået politikere, som selvfølgelig er politisk tænkende; så har vi fået driftsledere, som selvfølgelig er driftsorienterede; og så har vi fået meget faglige medarbejdere, der lige så selvfølgeligt er fagligt orienterede. I denne stigende kompleksitet er der opstået et krydspres", sagde han.

Den øgede ledelseskraft har altså ikke løst konflikten mellem lærere og politikere, men tværtimod ganget den op, lød konklusionen på Ove Kaj Pedersens analyse.Og den konflikt vil ikke sande til, sagde han.

Konsulenthuset Rambøll og professionshøjskolen Metropol stod for konferencen, der havde overskriften "Efter New Public Management - konference om klogere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ