"Eksamenstiden er kort for de studerende, der går op individuelt. Det tager tid at formulere komplekse fagdidaktiske refleksioner på et fremmedsprog, også voteringstiden er knapt beregnet". Sådan lyder det fra en af censorerne i tysk i årsberetningen fra censorformandsskabet på læreruddannelsen. Og censorens franskkolleger følger trop med en anbefaling af, at der gives mere end en halv time til den individuelle prøve. Og endnu en tyskcensor skriver:

"Jeg mangler tid til at skulle give feedback til de studerende. Det er meget presset på tid. De når næsten ikke i gang, før eksaminationen er færdig".

Censorerne peger på, at den korte eksamination afspejler den korte tid, der er til faget. Rammerne for uddannelsen er strammet sådan til i forhold til formålene, at det er rigtig svært for de studerende at opnå tilfredsstillende sprogkundskaber.

Lektor: Vi har forfærdeligt lidt tid til tysk

"Formålene i sig selv er der ikke noget at udsætte på, men rammerne inden for hvilke de skal opfyldes er snævre til det urealistiske. Den korte prøve, som skal indeholde alt, afspejler disse rammer", skriver en.

Og en anden supplerer:

"I forhold til rammerne må man acceptere den faglige kvalitet - der er virkelig gjort, hvad der var overhovedet muligt i undervisningen for at de studerende kunne opfylde formålene for uddannelsen. Forslag til forbedringer skulle være mere tid til uddannelsen".

Hvor fransklærerne udklækkes

Lavere karakterer uden praktik

Karaktererne på tyskholdene er faldet en anelse fra 7,81 sidste år til 7,56 i år. Men der er fortsat 35 procent, der får 10 eller 12, så tyskcensorerne er ikke meget nervøse for faldet. I fransk derimod er karaktergennemsnittet faldet fra 8,9 til 8,03. Det er særligt januarholdet, der har præsteret lavere med et gennemsnit helt nede på 6,8.

Lektor Annette Søndergaard Gregersen, som har sammenfattet indberetningerne til rapporten peger på det problematiske i, at de studerende ikke have været ude i praktik i fransk inden eksamen.

"Censor noterede januar 2016-holdets usikkerhed på det didaktiske område og forholdt sig kritisk til, at holdet gik til kompetencemålsprøven uden at have været i praktik i faget. Så en mulig konklusion på det markant lavere gennemsnit i januar 2016 kan være, at det har stor betydning for karaktergennemsnittet, om de studerende har været i praktik i faget eller ej inden kompetencemålsprøven", skriver hun.

Studerende får eksamen i fag, de ikke har undervist i

Tyskcensorerne understreger ligeledes vigtigheden af praksiserfaringer inden prøven.

Og endelig peger begge sæt censorer på, at det fortsat er et problem i sprogfagene, at der skal gives en samlet mundtlig og skriftlig karakter.

"Det er ikke til den studerendes fordel, at en god mundtlig præstation kan blive trukket ned af en dårligere skriftlig præstation - og omvendt", skriver en franskcensor. Og fra lektor Karen Wobeser, som har sammenfattet for tysk, lyder det:

"Den samlede karaktergivning opleves som et konkret problem i en presset prøvesituation, men kan også være et problem for kommende arbejdsgivere, der få et mere unuanceret billede af den studerendes kompetencer".

Læreruddannelsen: Censorer bedømmer opgaver uden for deres fag