Hvad er religion - og hvad er det guddommelige? Disse spørgsmål tog Jakob Wolf fat på i sit oplæg til Religionernes dag. Han fortalte:

"Religioner er udtryk for erfaringer af det guddommelige. Herefter udfoldes der dogmatikker og begrebssystemer ovenpå erfaringerne, men det er sekundært. På den måde udtrykker religionerne grundlæggende det samme. Men på det næste niveau, hvor der opbygges begrebssystemer og dogmatik, der er religioner forskellige", sagde Jakob Wolf, der er lektor ved det teologiske fakultet i København. Han var tirsdag den 13. september første oplægsholder til "Religionernes dag, der blev afholdt af Religionslærerforeningen på netop teologisk fakultet i København.

Anledningen til dagens tema var Jakob Wolfs bog "Det guddommelige", som beskriver den religiøse dimension, som også er en del af religionsundervisningen i folkeskolens fag "kristendomskundskab".

Fokus på den religiøse dimension til religionernes dag

U-begribeligt

Jakob Wolf fortalte, at han tog udgangspunkt i Rudolf Ottos "Det hellige", som for 100 år siden, forholdt sig til samme emne. I oplægget gengav Wolf om, hvad han mener med det guddommelige:

"Det er ikke langt væk, som for eksempel i en himmel - det er tættere på os selv, end vi selv er. Det guddommelige er allestedsnærværende. Og dermed ubegrænset. Det er ikke en ting blandt andre ting, men en ting i alle ting. Så det er ubegrænset og kan ikke indfanges i begreber. Begreber begrænser noget - stole er f.eks. mange ting, men det er ikke alle ting. Det guddommelige er ubegrænset og dermed ikke til at putte begreber på", sagde Jakob Wolf og fortalte at man i teologisk tradition gør begreberne store for uden held at forsøge at rumme det guddommelige: Gud er for eksempel al-mægtig og al-vis.

Sans for det guddommelige

Hvordan kan det være, at det guddommelige - der måske ligger på grænsen af den menneskellige erkendelse - kan erfares og fattes af børn og voksne? Jakob Wolf pegede på, at det guddommelige kan forstås via følelserne.

"Det er et sprængfarligt emne, men pointen er, at følelserne ikke er definerede. Det guddommelige er svært at indfange i rationelle begreber, men følelser har en åbenhed imod det uendelige. Derfor kan de være kanaler til at erkende det guddommelige", sagde Jakob Wolf og brugte komponisten Carl Nielsens beskrivelse af levende musik som analogi:

"Ingen kan gribe mig, alle kan fatte mig."

Følelser overskrider subjektet

Når det guddommelige kan fattes via følelserne, er det på sin plads, at finde ud af, hvad man forstår med følelser. Om det forklarede Jakob Wolf:

"Følelser er ikke blot subjektive, men en adgang til at forstå noget, der ligger udenfor subjektet. Frygt er en tilstand inde i mig, men det er også en adgang til at forstå, hvad der er frygteligt. Når man ved det gennem følelsen, kan man begynde at bygge begreber op omkring følelsen. Det giver adgang til noget udenfor subjektet", sagde Jakob Wolf. Han henviste til begrebet "Senus numinis", der kan oversættes til "Sans for det guddommelige".

"Og det er netop sans for det guddommelige, der menes med følelser", sagde Jakob Wolf og viste en række billeder, hvor sansen for det guddommelige var i spil. Blandt andet et billede af Tysklands tidligere kansler, Willy Brandt, der skulle lægge en krans for mindesmærket for Warszawa ghettoen - kansleren gik på knæ, selvom det ikke var planen. Efterfølgende fortalte Brandt:

"Jeg havde pludselig følelsen af, at det at stå op ikke var tilstrækkeligt".

"Det kan ramme os, udover hvad vi mener, tror og tænker. Det rammer, uanset hvad vi tænker", sagde Jakob Wolf.

Religionernes dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, der arrangeres af Religionslærerforeningen. Formand John Rydahl afslørede, at næste års version af religionernes dag, i anledning 500-års jubilæet for begyndelsen til reformationen, kommer til at handle om reformationen.