Forskning

Det går bedre med trivsel, men de tilbageførte elever deltagere ikke så aktivt fagligt i diskussioner og gruppearbejde. Det er et opmærksomhedspunkt, siger Chantal Polh Nielsen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for velfærd.

Inklusion: Tilbageførte elever mindre fagligt aktive

Trivslen går i den rigtige retning for de inkluderede elever, der tidligere har modtaget undervisning i et specialtilbud, men de tilbageførte elever er mindre fagligt aktive i gruppearbejde og diskussioner end klassekammeraterne.

Publiceret Senest opdateret

Om undersøgelsen

Undersøgelsen omhandler cirka 9.000 elever fordelt på mere end400 skoleklasser i hele Danmark.

Eleverne er blevet fulgt af forskerne i tre år - fra de gik ihenholdsvis 5. og 7. klasse i 2014, til de går i henholdsvis 7. og9. klasse i 2016.

 I 2014 lå eleverne i gennemsnit på 3,6 på en skala fra1-5, i 2015 på 3,9 og i maj 2016 på 4,0. til sammenligning liggerde øvrige elever i gennemsnit på 4,1.

Dataindsamlingen er gennemført i januar 2014, i november 2014, imaj 2015, november 2015 og maj 2016.

Undersøgelsen er lavet af SFI for Undervisningsministeriet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en af konklusionerne fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velværd i den  seneste status-afrapportering om elevers trivsel fra Inklusionspanelet.

Generelt går det bedre med trivslen under inklusion, men den faglige deltagelse blandt de tilbageførte elever er stadig et opmærksomhedspunkt.

Det forklarer Chantal Pohl Nielsen, Cand. polit, ph.d fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hun har været med til at lave analysarbejdet for Undervisningsministeriet med inklusionspanelet. 

Panelet har været nedsat siden 2013 med det formål at følge elever på mellemtrinnet og i udskolingen i almene klasser. Fokus er både på de elever, der er blevet tilbageført til folkeskolen fra en specialskoler eller specialklasser og deres klassekammerater.

Ikke så ofte med i diskussioner

Chantal Pohl Nielsen forklarer, at de tidligere afrapporteringer viste, at de tilbageførte elever trivedes en lille smule dårligere end deres klassekammerater. Ved den seneste undersøgelse, der er lavet i 2016, viser det sig, at der næsten ikke er nogen forskel mellem den individuelle trivsel blandt de tilbageførte elever og  trivslen blandt deres klassekammerater. Men på trods af tegn på bedre trivsel blandt de tilbageførte elever, er deres faglige deltagelse et opmærksomhedspunkt.

"De tilbageførte elever deltager lidt mindre i det faglige - sådan forstået, at de ikke så ofte er med i klassediskussioner, og de deltager i mindre grad i gruppearbejde, så her der stadig et gab mellem de tilbageførte elever og deres klassekammerater, siger Chantal Pohl Nielsen til folkeskolen.dk. 

SFI-rapport: Inkluderede elever trives

Turbulens og øget omstilling til inklusion

"Nogle af de tilbageførte elever vil have nogle særlige behov,der skal tages hensyn til. Måske bliver de taget ud af klassen for at få særligt tilrettelagt  undervisning i mindre grupper for eksempel, så de dermed deltager mindre i klassens i fællesskab. Det kan være en mulig forklaring, siger Chantal Pohl Nielsen.

Som et bud på en forklaring på at det generelt går bedre med inklusionen siger hun:

"Det er nogle foreløbige analyser,  vi afrapporterer i dette notat, men skolerne har generelt  haft enorm fokus på inklusion de senere år. Der er er sat mange ting i gang for at de tilbageførte elever kommer ind i klasser, der kan rumme dem, ligesom man forsøger at gøre så meget man kan for at de får den støtte, de har brug for, forklarer Chantal Pohl Nielsen.

Hun siger dog, at man ikke med denne afrapportering kan sige mere præcist, hvad de små tegn på fremgang, skyldes. Derudover fremhæver hun, at der har været en turbulent periode i folkeskolen med implementeringen af folkeskolereformen samtidig med omstillingen til øget inklusion, og at der fortsat er udfordringer.

En tidligere undersøgelse fra Inklusionspanelet viste for eksempel, at der op til otte procent af eleverne i de almene klasser, som får særlig støtte i forbindelse med undervisningen, mens lærerne vurderer, at der er behov for at støtte yderligere seks procent. Så selvom der er tegn på en positiv udvikling i de tilbageførte elevers trivsel, så er der fortsat behov for at sikre, at alle elever får den støtte, de har behov for, siger hun. 

 

Nyt inklusionspanel

Inklusionspanelet består af elever, der ved undersøgelsens start i 2013 gik i 5. og 7. klasse, disse eleverne går nu ved den seneste rapport i 7. og 9. klasse.

Der kommer en større rapport om inklusionspanelet i starten af november, som måske giver svar på nogle af spørgsmålene. I den rapport præsenteres resultaterne af flere intervews med elever, både indivduelt og i grupper.  gennemføres flere interview med eleverne både individuelt og i grupper. Spørgsmålene kredser om, hvordan eleverne opfatter det at gå i en god klasse, hvor man generelt tager hensyn til hinandens behov og hvad det vil sige at være en god kammerat i den sammenhæng. 

"Vi håber og regner med, at man stadig vil have fokus på inklusion i skolen, og et af indsatsområderne kunne være at følge eleverne i indskolingen, så man kan følge udviklingen hos de elever, man måske i gamle dage ville have indstillet til en specialklasse", siger Chantal Pohl Nielsen.