Bachelorprojekt Underretningspligt
0   266

Flere lærere skal underrette om børn i udsatte positioner

Mange lærere indberetter ikke udsatte elever, selv om de har skærpet underretningspligt. De er bange for, at deres bekymringer ikke er grund nok. Det bør der gøres noget ved, for problemerne vokser, siger Ina Stentoft i sit bachelorprojekt.

Op mod 15 procent af eleverne i folkeskolen er i udsatte positioner, men kun 2,5 procent modtager særlig støtte eller er anbragt udenfor hjemmet. Dertil kommer, at gruppen udsatte børn bliver større, fordi der kommer flere børn med anden etnisk baggrund end dansk, flere med diagnoser og fattigdommen er stigende, fortæller Ina Stentoft i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syddanmark. 

Fra fagbladet Folkeskolens undersøgelser ved vi, at op mod halvdelen af det pædagogiske personale har undladt at indberette et barn til kommunen, selv om de er bekymrede for barnets mistrivsel. "Hvis vi skal opnå chancelighed for flere elever, skal skolerne være dygtigere til at bruge underretningen i en tidlig indsats for børn i udsatte positioner, da al forskning peger på, at de tidlige indsatser har størst effekt i forhold til at mindske skolens reproduktion af social ulighed", skriver hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er derfor nødvendigt at se kritisk på, hvorfor underretninger udebliver, hvordan skolens personale, forældre og politikere ser på underretninger, og hvilken betydning tidlige underretninger har, siger Ina Stentoft. Lærere angiver manglende tiltro til deres egen vurdering af bekymringens berettigelse som en af hovedårsagerne til at lade være med at underrette. Kan det eventuelt afhjælpes med en tjekliste, der viser, hvilke grunde, der kan berettige en underretning om mistrivsel?  Og hvilke konsekvenser vil en sådan tjekliste have for lærernes professionalitet, spørger hun i sin problemformulering.

Ina Stentoft ser på 'børn i udsatte positioner', som børn der har udfordringer, der ikke kan løsrives fra de sammenhænge, de færdes i. Hun refererer til Undervisningsministeriets definition som "børn, der er i risiko for ikke at opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende". Derfra tager hun afsæt til at "beskrive børn i mistrivsel, som kræver særlig støtte for at modvirke mistrivslen og sikre børnenes udvikling og fremtidsmuligheder".

Lærere har skærpet underretningspligt

Reelt udsatte børn er børn, hvor der ingen tvivl er om, at risikofaktorerne har så stor en negativ indflydelse på barnets situation, at det er nødvendigt at gribe ind og underrette kommunen om situationen for at sikre barnets mulighed, siger Ina Stentoft. Lærerprofessionens skærpede underretningspligt har hjemmel i servicelovens paragraf 153. Når læreren oplever en bekymring om en elevs trivsel eller får kendskab til forhold, der kræver særlig støtte, har læreren qua professionen en skærpet, personlig underretningspligt, slår hun fast.

"En underretning udarbejdes i den gode praksis i samarbejde med skolelederen, og forældrene inddrages, med mindre særlige forhold gør sig gældende. En underretning udarbejdes med så objektive observationer og udtalelser som muligt og bør indeholde grundige beskrivelser af, hvad der skaber bekymring, forholdenes varighed og betydningen af dem for barnets trivsel og udvikling", siger Ina Stentoft.

Herefter bør barnet beskrives ud fra resurser, udvikling, adfærd og sindsstemninger. Familieforhold og forældrenes indstilling til problemløsningen bør inddrages, ligesom elevens skole-, fritids- og sundhedsforhold bør beskrives. Underretningen skal sendes til elevens hjemkommune, og Børns Vilkår anbefaler at tage kontakt til sagsbehandleren både før og efter, at man sender underretningen.

"Potentielt udsatte børn beskrives som 'grænsetilfælde' og er de børn, hvor lærere oplever tvivl om, hvorvidt en underretning er nødvendig. Disse børn udviser kun enkelte eller svage tegn på mistrivsel eller indikatorer på belastninger i livssituationen, og her er de forebyggende og foregribende indsatser i spil, hvis læreren vælger at underrette på en spirende bekymring", skriver hun.

Negativ social arv

Negativ social arv opstår, når uhensigtsmæssige mønstre i tænkning, handling og følelser nedarves gennem generationer, skriver Ina Stentoft og refererer et nyere og bredere perspektiv på den sociale arv, hvor Morten Ejrnæs inkluderer klassemæssige sammenhænge til begrebet, og hvor strukturelle forklaringsrammer spiller en betydelig rolle. Børn i udsatte positioner oplever en overvægt af strukturelle problemer som fattigdom, arbejdsløshed og manglende uddannelse. "Medregner man disse risikofaktorer i børns liv i samspil med børnenes individuelle forklaringsrammer, hvori begreber som resiliens, intellekt og personlighed ligger, får man et resultat, der kan kategorisere et barn i en udsat position, hvis risikofaktorerne i barnets liv vejer tungere end beskyttelsesfaktorerne".

Børn, der vokser op i hjem med socioøkonomiske problemer eller i misbrugsmiljøer, vil ofte få lignende problemer, da mennesker vælger partnere og venner ud fra de samme risikofaktorer, som optræder i eget liv. Det betyder, at lærerne kan være de eneste voksne i et barns liv, som har indsigten i og muligheden for at reagere på et barns mistrivsel. En underretning kan derfor være en beskyttende faktor i et barns liv, siger Ina Stentoft.

Læreres subjektive vurderinger

Men lærerens tolkning, af hvordan et barn har det, vil altid være subjektiv, "og den subjektive vurdering af risiko-, belastnings- og vurderingsfaktorer i et barns liv betyder, at en bekymring vil være større eller mindre alt efter, hvilken lærer der oplever bekymringen. Lærerens egen sociale baggrund og opvækstvilkår vil derfor agere målestok for, hvad en lærer oplever som bekymrende jævnfør Bourdieus 'habitus begreb', der argumenterer for, at lærerens egen livspraksis vil være toneangivende i lærerens vurdering til trods for en ensartet læreruddannelse og teoretisk baggrund, der ikke kan konkurrere med lærerens egne værdier og normer", skriver Ina Stentoft.

Læreres menneskesyn afspejler sig i deres forståelser af børn, og dette menneskesyn er individuelt, men folkeskolelovens formålsparagraf og Danmarks Lærerforenings professionsideal fordrer, at lærere indarbejder en etik i deres profession, når idealer og værdier skal omsættes i praksis.  "I praksis betyder det, at læreren trods en egen subjektiv oplevelse af bekymring bygget på personlige normer og værdier, må være professionel og etisk bevidst i sin refleksion over, hvorvidt bekymringen skal medføre handling. I det aspekt er det vigtigt, at læreren indtager et relationelt syn på barnet og dets udfordringer i en kontekstuel forståelse, for at se hele barnets situation og afdække en eventuel faglig, social eller fysisk udsathed", skriver hun.  

Men det kan være en prøvelse at inddrage et udefra-indefra-perspektiv for den enkelte lærer, som jo selv er aktør i barnets arenaer. Derfor er det vigtigt, at læreren sparrer både i skolen og tværprofessionelt, da dette vil højne kvaliteten af lærerens vurdering, siger Ina Stentoft.

Tjekliste med kendetegn

Lærere angiver, at deres subjektive oplevelse af bekymring kan være en hindring for at underrette kommunen om et truet barn. En liste over hvilke kendetegn, der bør føre til underretning, og som er udarbejdet af professionelle med indsigt i børns udvikling og trivsel, kunne måske være en hjælp. En sådan tjekliste vil nemlig kunne fritage lærerne for spekulationer over, om deres bekymringer for et barn er reelle. I forhold til forældresamarbejdet om en underretning vil en tjekliste også kunne forsvare lærerens valg om at underrette myndighederne, hvis forældrene ikke mener, at en underretningen nødvendig. Ydermere vil en tjeklisten måske kunne fjerne muligheden for uoverensstemmelser mellem lærerens og skolelederens vurderinger, siger Ina Stentoft. 

Men så enkelt er det ikke, for der er også ulemper ved en sådan fremgangsmåde, mener hun. Trods en grundig udarbejdelse af professionelle, ville en liste formentlig aldrig kunne indeholde alle tegn på mistrivsel og grunde til bekymring, da børn reagerer forskelligt på belastninger. Det vil betyde, at lærere kan komme til at stå i en situation, hvor de oplever bekymring på grund af tegn på mistrivsel, der ikke er 'blåstemplet' ved at være opført på listen. Vil det i så fald være berettiget at underrette, hvis tegnene ikke fremgår af listen, spørger hun.

Lovtekster formuleres normalt bredt for at give rum for tolkning, så der ikke opstår den slags situationer. Der er "ydermere er en fare ved tjeklisten, at børn, der fx oplever dødsfald i nærmeste familie og gennemgår en sorgreaktion, der håndteres hensigtsmæssigt af familien, stadig viser tegn på mistrivsel", siger hun. Konsekvensen vil være, at læreren ser et tegn på mistrivsel fra tjeklisten og føler det nødvendigt at underrette til trods for, at situationen ikke kan være anderledes, da sorg er et menneskevilkår og naturligvis afstedkommer reaktioner. Det vil problematisere samarbejdet med familie, der i forvejen er i en sårbar situation. 

Tidlig indsats virker

Hvis en tjekliste blev en realitet, ville det også "fjerne en stor del af lærerens professionalitet og forringe værdien af lærerens relationskompetencer udspillende sig i en situeret professionalisme, da det mellemmenneskelige aspekt, hvor læreren reagerer på et barns adfærd og ændringer i relationen, ville blive reduceret til en testlignende situation, der fratager læreren ansvaret for den dannelse og menneskelighed, som bør være bærende i lærerprofessionen jævnfør både formålsparagraffen og professionsidealet", skriver Ina Stentoft

Omsorgsdimensionen kan ikke løsrives fra lærerprofessionen, men spørgsmålet er, om læreren i højere grad får en fagrepræsentation overfor blandt andet forældre, der har karakter af socialarbejder eller terapeut. Og hvilke konsekvenser har det for lærerprofessionen, hvor barnet, dets læring, trivsel og udvikling burde være hovedfokus, spørger hun.

"Det er empirisk klarlagt, at tidlige indsatser har en gavnlig effekt, og at lærerne besidder en omfangsrig tavs viden om børn og familier i udsatte positioner. Derfor kan det undre, at lærernes betydelige rolle i tidlige indsatser og arbejdet med underretninger i folkeskoleregi ikke har fået større forskningsmæssig opmærksomhed", skriver Ina Stentoft Christiansen.

Se hele professionsbachelorprojekter øverst til højre under EKSTRA: Kvalificering af folkeskolens underretninger om børn i udsatte positioner


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.154 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.949 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
326 andre er allerede tilmeldt