Elever og deres forældre kommer med de fundne smådyr og planter til ekspertisen - lærere, naturvejleder, lærerstuderende, pædagoger, der sidder med alle opslagsværkerne og hjælper med at bestemme fundet

Naturtjek: Biodiversitet på skolens grund

En gammel cigaretpakke danner bo for en flok gule engmyrer, og tusindben er der mange af på Bramdrup Skoles ude-arealer. Der er naturtjek, eleverne tæller ben på de fundne smådyr og bliver klogere på, hvordan bænkebidere ånder.

Publiceret

Naturtjek og citizen science

Elever kan deltage i naturtjek, myrejagt, masseeksperimentet ogmeget andet. For at opdage biodiversiteten på deres skoles grundeller indsamle resultater, som de kan sende til forskere, der såkan registrere og bruge resultaterne i deres forskning.

Registrering af sommerfugle, fisk, små mårdyr, guldsmede, svampeog meget mere kan du læse om hos DanmarksNaturfredningsforening  www.dn.dk

Statens Naturhistoriske Museum har projektet myrejagten, hvorelever kan sende både myrer og oplysninger ind til registrering.Søg på snm.ku.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Freja har fundet en gammel cigaretpakke, der er omdannet til myrebo for gul engmyre. Nu ligger det i hendes hvide plasticbakke sammen med resten af de mange fund fra lyslilla syrener til regnorme. På farmors jakke sad et flyvende insekt, som Freja fik fanget i et lupglas. Nu er ekspertisen i form af naturfagslærere, naturvejleder og lærerstuderende ved at bladre i opslagsbøger for at finde frem til, hvilken flyvende sag, der er tale om.

 

Den er mørk, spinkel og har ingen gule striber, men de når frem til en mulig kandidat - en bi - før den slippes ud igen.

Eleverne fra specialcentret på Bramdrup Skole i Kolding er i gang med at undersøge nærområdet og tælle op. For hvert dyr med to ben kaster de en plasticmønt i en kasse, fire ben er en anden farve plasticmønt i en anden kasse, seks ben og plus-otte ben har også kasser. Der er klart flest tusindben på grunden.

 

Bonnie og den lille

Flere af eleverne har en forælder med, og de ældste elever fungerer som hjælpere for de yngste. En dreng står ved bladdugen, der er hængt op ved siden af et skema, hvor de tæller forskellige træer og buske. Han passer optællingen.

To elever kommer hen til naturvejleder Hanne Sofie Schmidt.

"Hils på Bonnie", siger de og viser plasticbakken med blomster og resterne af en kartoffelfælde, som sneglen Bonnie kan leve af.

Naturen kan hjælpe med at skabe gode relationer

Hanne Sofie Schmidt fortæller, at sneglen lige er vågnet op af sit vinterhi og spørger eleverne, om de kan huske, om det er muligt at se om Bonnie er en dreng eller en pige?

"Kan I huske, at snegle faktisk er begge dele", spørger hun og kigger nærmere i bakken.

"Hvad er det for en lille en, der løber dér", spørger hun. Eleverne er mest interesserede i Bonnie, men naturvejlederen sender dem lige hen forbi ekspertisen med opslagsbøgerne.

"Det kunne være sjovt at få et navn på den lille dér". Eleverne løber afsted med plasticbakken.

 

Gode spørgsmål fra eleverne

Ved et bord sidder lærere, pædagoger og en studerende fra læreruddannelsen i Esbjerg for at finde arterne, være med til at tælle og afgøre usikkerheder. Opslagsbøgerne bruges flittigt.

"Det er sjovt og lærerigt at blive kastet ud i at skulle aflevere viden til eleverne. Jeg har slået meget op i bøgerne i dag og oplevet meget interesserede elever. De læste med og stillede relevante spørgsmål", fortæller lærerstuderende Mark Glargard.

Han har natur/teknologi og vil også tage geografi og fysik/kemi som linjefag.

Et af de relevante spørgsmål handlede om hvordan bænkebidere ånder. Bænkebidere er krebsdyr men har forladt det helt våde element og lever steder med høj luftfugtighed. De ånder ved en slags gæller og har meget brug for fugt. Det talte han med nogle elever om. Fordi de fandt utroligt mange bænkebidere i terrænet.

"Der var også nogle, der prøvede at komme med det samme dyr eller en plante igen for sjov, for at se om jeg opdagede det", griner han.

Frejas farmor fortæller, at hun har set på træers frugter og diskuteret med flere, hvad manna egentlig er. Hun er med i dag, fordi hun holder meget af at være ude i naturen. Når de fem børnebørn er på besøg i sommerhuset, cykler de afsted på rad og række ude i naturen.

"Det er skønt, når børn har fået frisk luft og bare spiser det, der er i madpakken og nyder naturen", siger hun.

 

Netværk for naturfagslærerne

Naturvejleder Hanne Sofie Schmidt viser en vorterod frem til Mads, der leder efter smådyr sammen med sin mor. Vorteroden er let at kende.

"Hvem vil have en regnorm eller en lille tusindben-sag"? Nogle deler villigt ud af de opsamlede dyr, hvis andre skulle mangle.

"Se den her der ruller sig sammen. Hvis du lægger den i bakken, vil den strække sig ud", fortæller naturvejlederen.

Hun forklarer en dreng, at det med tusindben jo mest er, fordi man ikke kan tælle alle de ben, som de dyr har.

"Så er det lettere at sige et tusindben end en 794-ben", griner hun.

Hanne Sofie Schmidt har samlet naturfagslærerne i et netværk, hvor de for eksempel kan finde inspiration til aktiviteter. Mange har små turkasser på skolen, så det er let at tage en kasse med sig med de rette remedier i, når man skal ud i naturen for at undersøge noget i undervisningen. På nettet har de en platform, hvor for eksempel resultaterne fra optælling rundt på skolerne i dag bliver lagt.

"Børnene kender også mange af de aktiviteter, vi har i Perlen, der er en del af naturskolen. Den er tæt på eng, strand, skov og bæk og bruges meget af skolerne", fortæller Hanne Sofie Schmidt, der også arrangerer fritidstilbud til eleverne så som cross fitness for unge.

 

Aktiviteter for ensomme unge

I uge 26 er der friluftscamp, hvor børn og unge kan deltage en dag eller to og prøve bueskydning, fiskeri, arbejde med uld og spejderaktiviteter som at bygge bivuak.

Hun prøver også at få aktiviteter i gang med forskellige handicapgrupper og har lige haft en gruppe blinde og svagtseende børn med ude på lavt vand i waders.

"Det var en stor oplevelse for dem at have mulighed for at røre ved nogle dyr. En pige stod med en krabbe helt oppe i øjnene og følte på den - og jeg håbede bare, at den ikke bed"!

Også flygtningebørn skal med ud i naturen i fremtiden, ligesom naturvejlederen vil arrangere aktiviteter for ensomme unge.

"Jeg skal snart have en gruppe piger fra 6. klasse og opefter, hvor vi skal arbejde med uld og garve muldvarpeskind. Så kommer der måske gang i en snak og nogle gode sociale relationer ad den vej".

Hendes erfaring er, at naturen kan sætte gang i meget. Når hun arrangerer mad over bål eller med naturens råvarer, så plejer de fleste at deltage efterhånden.

"Jeg stiller ingen krav til børnene og de unge. Jeg går i gang med at tilberede noget, og så kommer de og er med i arbejdet. Først et par stykker og efter et stykke tid deltager alle. Det fungerer godt at få en snak og nogle fælles aktiviteter i gang, når man er i naturen".

 

Gåsebille lader sig registrere

"Jeg har fundet en opvaskebørste", råber en dreng og vifter med en jordslået børste. En anden opdager forbavset at en lille bille er landet på hans ærme. Forsigtigt går han hen mod bordet for at få den klassificeret. Hanne Sofie Schmidt har fortalt, at hun tror, det er en gåsebille, men han må hen for at få det tjekket.

En gul blødvinge og en svamp er også nogle af dagens fund.

"Hvor mange insekter kan du lide", råber en dreng til en anden. "Ingen", lyder svaret.

"Jeg kan lide dem alle sammen".

Charlotte er med sønnen Mike i skole i dag og mener, at det er godt, ungerne kommer ud og prøver at finde dyr.

"Ja, jeg rører ikke ved nogle af dem", griner hun. "Jeg har gået med plasticbakken, men Mike vil gerne tage dyrene op. Jeg tror da, at vi alle bliver lidt mere dus med dyrene sådan en dag. Jeg kender dem jo ikke, så jeg lærer også noget".