Folkeskolereform
6   538

Da elevernes oplevelse af skoledagens længde blev mørklagt

I videnssamfundet er viden magt – men hvordan bliver den viden styret? Læs her, hvordan elevernes oplevelse af skoledagens længde var forsvundet helt fra den officielle rapport – og hvordan svaret nu kommer for en dag.

»Hvad synes du om skoledagens længde?« Det spørgsmål har været helt centralt og er sikkert blevet stillet de fleste af folkeskolens elever i sociale sammenhænge, efter at folkeskolereformen er blevet virkelighed.

Over 16.000 elever var også blevet stillet spørgsmålet i en videnskabelig sammenhæng, samtidig med at de svarede på en række andre spørgsmål om skolen. Men svaret var skrevet ud, da de øvrige svar blev fremlagt i en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Fagbladet Folkeskolen har efter en længere proces nu fået lovning på svaret, der ellers var blevet mørklagt. Forløbet, der førte frem til offentliggørelsen, er i sig selv interessant, hvis man vil have en fornemmelse for, hvordan viden bliver styret.

Artiklen fortsætter under banneret

17. november 2015: Fire store rapporter offentliggøres samtidig

I fire forskningsrapporter, der blev offentliggjort den 17. november, gives elevers, pædagogers, læreres og skolelederes oplevelse af den nye skoledag.

»Vi er i gang med en omfattende reform, og vi skylder elever, forældre, medarbejdere og ledere i folkeskolen, at vi står på den bedst mulige viden, når vi diskuterer, hvordan det går med at gennemføre reformen«, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (Venstre), i forbindelse med at de 435 rapportsider, som udgør de fire rapporter, blev offentliggjort.

Elevernes perspektiv stod at finde i rapporten: »Folkeskolereformen 2. dataindsamling blandt elever«. Den blev skrevet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Under pressemeddelelsen »Skolens lektiehjælp kan mindske sociale forskelle« blev konteksten givet:

»SFI udgiver i dag den første måling af folkeskoleelevernes oplevelse af skoledagen, som den så ud et lille års tid efter folkeskolereformen. Rapporten er en del af et større evalueringsprojekt om reformen igangsat af Undervisningsministeriet«. Cirka 16.300 elever havde svaret, og »undersøgelsesgruppen (kan) i praksis betragtes som værende repræsentativ for alle elever i folkeskolen«.

20. november: Kronik: »Skolereformen er bedre end sit rygte«

Det politisk udpegede formandskab i Rådet for Børns Læring, hvor SFI-direktør Agi Csonka er formand, havde den 20. november en kronik i Berlingske. Under overskriften »Skolereformen er bedre end sit rygte« blev det slået fast, at »Det går godt med skolereformen«, og generelt malede kronikørerne et optimistisk billede oven på de fire rapporter.

Dog var hverken »understøttende undervisning, mere bevægelse og en skole, der åbner sig« blevet virkelighed for skolens elever.

»Alt for ofte er understøttende undervisning bare en ekstratime torsdag eftermiddag, mere bevægelse bliver omsat til 'gå en tur, og vær tilbage klokken 8.45' og den åbne skole bare ord på et stykke papir«.

Derudover anførte formandskabet, at »lærerne i høj grad oplever, at de mangler tid. Tid til forberedelse, tid til at give feedback til eleverne, tid til at tale med forældrene og så videre«. Og det blev skrevet, at lærere og pædagoger ikke har mulighed for samarbejde, fordi de er på over for eleverne på skift.

En yderligere pointe, som der ikke var plads til i kronikken, angår ledelse af skolen: Skolelederne havde i 2015 - stik mod intentionerne - mindre ledelsesrum, end de havde i 2011.

Det går altså godt med skolereformen - bare ikke med understøttende undervisning, den daglige bevægelse eller åben skole. Lærerne har ikke tid til at forberede sig ordentligt eller mødes med pædagogerne. Og skolelederne har fået mindre ledelsesrum.

30. november:
 »Danske skoleelever er generelt glade for både deres skole og deres klasse«

På uvm.dk lægges der en pressemeddelelse op, der fokuserede på elevernes oplevelse af den nye skoledag. Overskriften gik på elevernes generelle tilfredshed. Og ministeren fortalte, hvorfor det var vigtigt, at elevernes stemme blev hørt.

»Eleverne tilbringer størstedelen af deres dag i skolen, og derfor er det også helt afgørende, at de er glade for deres klasse og føler, at de hører til på skolen«, udtalte minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby i den sammenhæng.

2. december: 
Har man ikke spurgt om skoledagens længde?


Vi undrede os på Folkeskolen. »Har man ikke spurgt eleverne, hvad de mener om skoledagens længde?«

Det spørgsmål er ellers blevet helt centralt, efter at Danmark med folkeskolereformen er kommet op på en global OECD-førsteplads i antallet af timer til eleverne.

Vi fandt ud af, at eleverne var blevet spurgt. Det var bare ikke blevet nævnt i hverken rapporten eller i noget af pressematerialet, at de 16.300 elevbesvarelser, der dannede grundlaget for SFI-rapporten, også indeholder svaret på elevernes oplevelse af den nye længere skoledag.

9. december: Aktindsigt

Mundtligt tilkendegav SFI over for Folkeskolen, at man gerne ville udlevere elevernes svar på spørgsmål 31 i undersøgelsen: »Hvad synes du om skoledagens længde?« Elever i 5., 7. og 9. klasse var blevet stillet spørgsmålet, og de havde fået svarmulighederne:

Alt for kort

Lidt for kort

Hverken for kort eller for lang

Lidt for lang

Alt for lang

Ved ikke

SFI ville sende svarene fordelt på klassetrin, men skulle dog lige »cleare« med ministeriet, at de måtte udlevere svarene. Det afslog ministeriet, og Folkeskolen endte med at søge aktindsigt i både spørgeskema og elevernes besvarelser.

18. december: Afslag på aktindsigt

Mens der blev givet aktindsigt i spørgeskemaerne, fik Folkeskolen afslag på svarene:

»Vi har ikke givet dig aktindsigt i elevernes besvarelser. Årsagen er, at der er tale om personoplysninger omfattet af paragraf 10 i lov om behandling af personoplysninger, der alene indsamles og behandles med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Sådanne personoplysninger er ikke omfattet af retten til sammenstilling af oplysninger i databaser, jævnfør offentlighedslovens paragraf 11, stykke 2«, lød afslaget.

Offentlighedsrådgiver og mediejurist Oluf Jørgensen vurderede senere over for Folkeskolen, at afslaget var givet på forkert grundlag:

»Den undtagelse, der henvises til, er en undtagelse, der betyder, at man ikke kan trække oplysninger ud om de enkelte elever. Ligesom man ikke kan trække oplysninger ud om patienter og klienter. Men det er ikke en undtagelse, der forhindrer dataudtræk i statistisk form«, sagde Oluf Jørgensen. Han forklarede, at undtagelsen kom med i offentlighedsloven, fordi der også gives mulighed for dataudtræk fra personregistre, og i den sammenhæng er det vigtigt, at man ikke skal kunne identificere personer.

6. januar 2016 klokken 7.00: »Elevernes oplevelse af skoledagens længde mørklægges«

På folkeskolen.dk kan offentligheden nu få indblik i forløbet. Seniorforsker Chantal Pohl Nielsen fra SFI forklarede, at elevernes oplevelse af skoledagens længde ikke var med i rapporten (rettet. 1.2.16. red) af rapporten, fordi andre temaer var blevet valgt i stedet.

Hun understregede desuden, at selvom det er en præmis for rapporten, at den »beskriver, hvordan danske folkeskoleelever oplevede deres skoledag i foråret 2015«, og at alle oplysninger i rapporten er øjebliksbilleder, så gælder det for elevernes svar på skoledagens længde:

»For netop sådan en enkeltstående variabel som for eksempel elevernes syn på skoledagens længde giver det efter min faglige vurdering ikke meget mening at se på isoleret set. Den er først interessant, hvis man enten sammenligner over tid, som så først meningsfyldt kan gøres i 2016, eller sammenholder den med andre variable for at se på eventuelle mønstre eller sammenhænge i data«, sagde Chantal Pohl Nielsen.

6. januar klokken 13.17: »Partier råber i kor: Ministeren må forklare sig«

Ordførere fra Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, De Konservative og Enhedslisten kritiserer, at informationerne er tilbageholdt.

»Vi kalder ministeren til samråd. Det er voldsomt overraskende, at vi ikke har hørt noget om det. Så sent som i går var der samlet en hel del elever til demonstration, og jeg synes, at det bliver tydeligere og tydeligere, at eleverne selv giver udtryk for, at de er utilfredse med skoledagens længde. Så det er meget ejendommeligt, at der åbenbart ligger data fra en større undersøgelse«, lød reaktionen fra Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Ud over at skabe røre i politiske vande spredte historien sig på sociale og traditionelle medier.

7. januar: Svaret skal ud


I en længere skriftlig kommentar til Folkeskolen forklarede Ellen Trane Nørby, at tallene nu skal offentliggøres.

»Det har fra starten været planlagt, at tallene fra første og anden spørgerunde sammen med elevernes svar fra tredje spørgerunde skulle indgå i de SFI-rapporter, der offentliggøres senere i 2016, så der er ikke, som bladet Folkeskolen mener, tale om nogen form for 'mørklægning'«, skrev Ellen Trane Nørby, der dog fastholdt, at afslaget på aktindsigt var korrekt:

»Hverken ministeriet eller jeg har interesse i, at elevers holdning til skoledagens længde ikke kommer frem, men det er klart, at lovgivningen skal overholdes. Og der har styrelsens jurister vurderet, at hensynet til beskyttelse af personfølsomme oplysninger har talt imod at imødekomme den anmodning om aktindsigt i elevernes besvarelser, som bladet Folkeskolen har bedt styrelsen om. Den vurdering er ministeriets jurister enige i«. Ministeren forklarede, at det var en politisk beslutning, at svarene skulle offentliggøres:

»I lyset af den efterfølgende diskussion har jeg vurderet, at der er interesse for at fremskynde offentliggørelsen af de statistiske data om elevernes syn på skoledagens længde, der ellers først skulle være offentliggjort efter den tredje spørgerunde. Derfor vil ministeriet nu bede SFI validere og analysere disse oplysninger, hvorefter de vil blive offentliggjort. Det vil ske i løbet af to til tre uger«.

Folkeskolen har efterfølgende klaget til Folketingets Ombudsmand over afslaget på aktindsigt.

Når forskning bliver brugt politisk

Da folkeskolereformen blev præsenteret, var løftet af elevernes timetal det helt afgørende element. Derfor var det problematisk for politikerne bag reformen, at de store Timss- og Pirls-undersøgelser havde vist, at flere timer ikke havde en effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Den information var så problematisk, at det på Undervisningsministeriets hjemmeside blev vendt på hovedet: »Fejlfortolkning af Timss og Pirls: Flere timer giver alt andet lige bedre resultater«, hed overskriften på en pressemeddelelse. Forskerne fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse oplevede, at deres troværdighed blev beklikket af ministeriet, og endte med at fortælle Folkeskolen om misbruget.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ