Annette Lind finder det særligt påkrævet, at ministeren forholder sig til frie grundskolers forhold til inklusion i lyset af, at regeringen har hævet bidraget til friskoler på seneste finanslov.

Ellen Trane skal forklare frie skolers ansvar for inklusion

Socialdemokratiets Annette Lind har kaldt undervisningsministeren i samråd om frie skolers forpligtelse i forhold til inklusion. Her skal ministeren blandt andet forklare, hvorfor regeringen har valgt at hæve skolernes tilskud.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstituttet kortlægger frie skolers arbejde med inklusion. Den viser blandt andet, at to ud af tre skoler har afvist elever med særlige behov inden for de seneste to år, og at næsten halvdelen af skolerne har opsagt samarbejdet med en inkluderet elev.

To ud af tre friskoler har sagt nej til inklusionselever

Danmarks Lærerforening pegede på, at det koster folkeskolen dyre penge, at de må tage en større del af eleverne med særlige behov, fordi friskolerne har mulighed for at sige nej.

"Man burde se på økonomien i det, for de koster jo væsentligt mere for skolerne end andre elever", lød det fra formand for skolepolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.

DLF: Friskolers afvisning af inklusionselever koster i folkeskolen

Nu har socialdemokraternes Annette Lind bragt emnet op over for undervisningsminister Ellen Trane Nørby med henvisning til rapporten.

"Hvad er ministerens holdning til de frie grundskolers manglende deltagelse i arbejdet med at løse inklusionsopgaven", spørger hun. "Og hvad vil ministeren gøre for, at de fri grundskoler indfrier deres forpligtigelser over for børn med særlige behov, som de har et lige så stort ansvar over for som folkeskolerne?"

Annette Lind mener, at spørgsmålet er særligt vigtigt med tanke på, at regeringen på seneste finanslov har valgt at hæve frie grundskolers statstilskud fra 71 procent af udgiften til en gennemsnitselev i folkeskolen til 73 procent. 

Ministeren skal besvare spørgsmålene på et samråd.

Læs mere

Rapporten "Inklusion på de friegrundskoler"