PD-projekt Sosu-underviser
0   893

PD: Livsduelighed handler om at have evnen til at få succes på trods af modgang

Livsduelige børn formår, ligesom legetøjet tumlingen, at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab’. Det skal elever på Social- og Sundhedsskolerne også lære, skriver Lars Chouhan i sit diplomprojekt.

Det er et større samfundsmæssigt mål at skabe et bæredygtigt samfund, som kan imødekomme de velfærdsudfordringer, vi står over for i den nære fremtid, og samtidigt sikre livskvaliteten hos den enkelte, siger Lars Chouhan i sit pædagogiske diplomprojekt fra Via University College.

På uddannelsesområdet er der derfor iværksat flere tiltag. Folkeskolereformen, som trådte i kraft august 2014, og reformen på ungdoms- og erhvervsskolerne, som trådte i kraft august 2015, er to af de mest markante, skriver han og citerer målene i den politiske aftaletekst om erhvervsskolereformen:

1.  Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

2.  Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

3.  Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

4.  Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

"Som underviser på Social- og Sundhedsskolens grundforløb er min udfordring at realisere disse mål. Men de kan være svære at nå, når man ser på den gruppe, vi til daglig arbejder med på ungdoms - og erhvervsuddannelserne", siger han og refererer en undersøgelse fra Psykiatrifonden, der konkluderede, at "lavt selvværd, trivselsproblemer, familieanliggender og psykiske lidelser i dag er den største barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse".

Af de frafaldstruede unge angiver 58 procent, at personlige og psykiske problemer er hovedårsagen, og Sundhedsstyrelsen har i en rapport vist, at 23 procent af pigerne og 17 af drengene - blandt de 11-15-årige - har tre eller flere tegn på dårlig trivsel dagligt".

Hvilke udfordringer?

"Disse unge mennesker med - og uden psykologiske diagnoser eller faglige udredninger, og med synlige vanskeligheder i forhold til læring, selvværd og selvtillid og med problemer med at magte hverdagslivets krav og udfordringer i forhold til social kontakt og trivsel - skal nu vælge og fuldføre en ungdomsuddannelse, der skal gøre dem duelige i og til livet. Hjerneforsker Peter Thybo udtrykker det således: 'Det betyder, at der i dag er mange mennesker med særlige behov på grund af neuropsykologiske vanskeligheder, der færdes i almene miljøer, hvor de skal fungere og trives med de krav og forventninger, der nu engang er i disse kontekster', refererer Lars Chouhan. "Det er den målgruppe, jeg som underviser i forbindelse med indførelse af den nye reform vil møde", siger han.

"Hvad ligger der i livsduelighedsbegrebet, hvordan kan det understøttes og udvikles, og hvilke udfordringer er der i at anvende det", spørger Lars Chouhan i diplomprojektets problemformulering.

"Jeg er bevidst om, at mine 20 års erfaring i arbejdet med børn og unge spiller ind i forhold til min forforståelse. Siden 2002, hvor grundforløbet blev indført på Social-  og Sundhedsskolerne, har jeg været med, og jeg er opmærksom på, at mine 13 års erfaring med netop denne målgruppe, og min opfattelse af, hvad der virker og ikke virker, selvfølgelig har betydning for min forforståelse og kan medføre bekræftelsesbias", skriver han.

Hvad er livsduelighed?

Først og fremmest handler livsduelighed om at du i livet. At være klædt på til at kunne håndtere de udfordringer, livet byder på, og at være rustet til at kunne tackle de nedture, som livets karrusel også giver. At kunne lykkes i sin handlen og at kunne vælge ud fra en etisk optik om, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for både mig og mit omgivende samfund. Livsduelighed handler om at have evnen til at få succes på trods af modgang, siger Lars Chouhan og nævner, at det danske begreb 'modstandsdygtig' eller 'robust' beskriver nogle af de samme elementer. "Men de mangler begge det positive og udviklingsmæssige twist, som livsduelighedsbegrebet rummer".

"Ud over det positive og udviklingsmæssige twist er begrebet også en videreudvikling af K.E. Løgstrups 'tilværelsesoplysning', fordi, livsduelighed ikke kun handler om at oplyse om tilværelsen men også at kunne reflektere og handle. Det handler om at kunne håndtere de udfordringer, man møder i livet. At håndtere dækker både over det at kunne forholde sig til og at kunne handle hensigtsmæssigt. At du har altså både en kognitiv og en kropslig dimension - eller en refleksiv og en handlende dimension. Man skal kunne handle på baggrund af etiske overvejelser. At kunne gøre det godt er derfor væsentligt i forhold til at være livsduelig. Dette gælder både i arbejdslivet og i fritidslivet. Der er altså ikke kun tale om arbejdsduelig eller fritidsduelig, men duelig i hele det menneskelige liv med alle dets facetter".

Som legetøjet tumlingen

Psykolog og forfatter Anne Linder sammenligner begrebet livsduelighed med legetøjet tumlingen, fortæller Lars Chouhan.

'Tumlingen er en metafor og model for livsduelighed. Den er et billede på, at selvet kan genvinde balancen i livets storme. Men det kræver et stort selvværd', skriver Linder. 'Livsduelige børn formår, ligesom Tumlingen, at rejse sig op og møde verden igen - selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab'.

Sammenfattende for metaforen kan man sige, at Tumlingen - selv om den for en kort stund mister fodfæste - kan finde tilbage til sit ståsted og genvinde balancen, fordi den har en stærk forankring i troen på sig selv. Selvværd og selvtillid bliver derfor afgørende for oplevelsen af at være livsduelig. At være livsduelig rummer også en dimension af at være tilfreds. At have fokus på det, der gør livet værd at leve. At være tilfreds med at man rent faktisk dur til livet og ikke lader sig slå ud af livets mange udfordringer, og det er denne vitale livskraft, der udspringer af tilfredsheden, der giver overskud til at kunne bidrage til både det nære miljø men også til sammenhænge, man umiddelbart ikke selv er en del af. At bidrage og føle sig værdifuld fremmer tilfredsheden, som så igen giver overskud til at bidrage og denne positive udviklingsspiral er det, der søges gennem livsduelighedsidealet".

Det ønskelige for mig

Projektet empiri henter Lars Chouhan i en række lokale, nationale og internationale undersøgelser. Og under overskriften 'Det ønskelige for mig' har han bedt sine egne elever tage stilling til, hvad de ønsker sig mest af deres uddannelse og liv. "Spørgsmålene blev lagt ud til det hold, jeg er kontaktlærer for; 34 elever i alderen 16- 25 år fra grundforløbet, der startede januar 2015. Der kom 31 besvarelser tilbage, og besvarelserne er blevet fulgt op af seks uddybende elevinterviews med tre elever af hvert køn", fortæller han.

Undersøgelsen viser, at der er tre væsentlige og gennemgående ønsker i elevernes besvarelser

1.  At opleve tryghed og støtte,

2.  At kunne klare udfordringer (både skolens og livets),

3.  At være en bidragende del af fællesskabet,

"Sammenfattende er jeg nået frem til, at dét eleverne selv ønsker eller vil er: At føle sig værdifuld, værdsat, at lykkes og at kunne involvere sig i og bidrage til fællesskabet. Det stemmer fint overens med definitionen af livsduelighed; at have det godt og at gøre det godt - anerkendt af omgivelserne med værdsættelse og af én selv med selvværd og selvtillid. Oplevelsen af tryghed er afgørende for at turde udleve sine ønsker og intentioner. Som underviser er det væsentligt at få skabt den tryghed, der er forudsætning for elevernes fortsatte udvikling med en selvværds- og selvtillidsunderstøttende tilgang", skriver Lars Chouhan.

At have det godt og gøre det godt

I projektets del 1 konkluder han, "at livsduelighedsbegrebet udspringer af resiliensforskningen og har et mere positivt og udviklingsoptimistisk twist, idet det består af at have det godt og at gøre det godt - trods modgang. Tilfredshedsfølelsen ved at kunne du, åbner døre og giver mod på livet. Mange af eleverne på grundforløbet har ikke dette mod, men ønsker det, og med en mere selvværds- og selvtillidsunderstøttende tilgang vil dette livsmod kunne skabes".

I del 2 argumenterer han for, "at balance i de homøostatiske behov er afgørende for, om eleverne har det godt og dermed kan fungere eller du. Jeg har også understreget underviserens essentielle rolle som trygheds- og tillidsskabende relation med høje forventninger og ukuelig optimisme. Sammen med et growth mindset vil dette kunne skabe den livsstilsændring og det ændrede livssyn, eleverne efterspørger, og som kan gøre dem livsduelige. At være livsduelig har både en kropslig og en kognitiv dimension, og med tiltag i forhold til de homøostatiske behov vil den kropslige dimension kunne tilgodeses, og med det ændrede mindset vil den kognitive dimension kunne tilgodeses. Med tiltagene arbejdes der mod en bedre fysisk form og et sundere og mere positivt sind, og det er netop denne livsstilsændring, der kan skabe livsdueligheden".

I projektets del 3 problematiserer Lars Chouhan nogle af udfordringerne ved at anvende livsduelighed som mål. "I opgaven har jeg fokuseret på forudsætningerne for, at eleverne vil kunne modtage fagundervisning med størst udbytte, men at kunne sit fag er også en del af dét, at være livsduelig. Derfor er det for mig at se ikke et enten eller, men et både og". 

Holde oplæg og inspirere

"Med mine fokuspunkter og konklusioner er det også min hensigt at inspirere andre, der arbejder med børn og unge, så gennemslagskraften bliver større. Som bestyrelsesformand for Midtbyinstitutionerne og medlem af Forældrenævn Silkeborg er det min intention at holde oplæg, der kan inspirere til at tage del i projektet om udvikling af livsduelige børn og unge", skriver han.

"I samarbejde med skolens ledelse og mine kolleger vil jeg lægge vægt på at implementere de føromtalte faktorer både i min undervisning og på skolen som helhed. Forhåbentligt vil de kunne medvirke til, at eleverne udvikler livsduelighed, og at reformens fire mål om tillid og trivsel, udfordring og gennemførelse nås, og at vi på den måde kan skabe grobund for et bæredygtigt velfærdssamfund, der kan sikre livskvaliteten for den enkelte og for fællesskabet.

Se hele diplomprojektet til højre under EKSTRA: Livsduelighed


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.200 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
666 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.072 andre er allerede tilmeldt

Netværket Sosu-undervisere er for alle, som underviser på social- og sundhedsskoler eller har interesse for området. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
50 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
283 andre er allerede tilmeldt