Eleverne er i gang med projektopgave i religion. En præst og en imam skal interviewes, nogle vil beskrive forskelle mellem shia- og sunnimuslimer, og andre vil spørge jøder, kristne og muslimer om Paradis. Line Vig Jensen hører grupperne om deres næste skridt i arbejdet.

Vil være med til at skabe en alternativ fortælling for eleverne


Klassemøde, regler og trivsel er vigtige elementer i skoledagen, for så bliver der plads til læring, mener Line Vig Jensen.

Publiceret

LINE VIG JENSEN

28 år. Uddannet lærer i 2012. Arbejder på Novaskolen i Vejle. Erklasselærer for 6.b og har linjefag i dansk, re­ligion ogspecialpædagogik. Hun underviser i dansk og religion og har desuden16 timer om ugen i skolens pædagogiske læringscenter. Her arbejderhun med AKT-problemer (adfærd, kontakt, trivsel) og vejleder sinekolleger.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bank, bank.

»Undskyld, jeg kommer for sent«, nærmest hvisker en dreng. Døren når knap at blive lukket, så kommer den næste ind på strømpefødder - og den næste. Så resten af ugen skal de møde ti minutter tidligere foran skolens kontor, lyder meldingen fra lærer Line Vig Jensen. En regel, de kører i klassen i en periode, fordi det er svært for mange i 6.b at møde til tiden.

Klassemødet er dagens første punkt. Stole rykkes rundt, der er skubben, flytten omkring, dreng og pige skal sidde hver anden. Det gør de ikke i den ene side. Under protest vælges Jasmin som referent.

Lærer Jensen - før og nu

Yusef holder en tale om, hvor irriterende det er, når nogen tager hans stol uden at spørge om lov.

»Jeg kan ikke lide, at nogen rører ved min stol!«

»Hvordan staver man til irriterende, Line?« spørger Jasmin.

Klassemødet er i gang i 6.b på Novaskolen i Vejle. Klasselærer Line Vig Jensen foreslår, at alle i en tougersperiode afleverer deres mobil, når skoledagen begynder. Den bliver låst forsvarligt inde, men det kunne være interessant at se, om ikke eleverne ville begynde at lave noget andet i frikvartererne. Det skal bare være et eksperiment.

»Okay, god ide, hvis det er én gang. Så vi ikke går i panik«, siger en dreng.

»Men er det ikke et problem, at I måske kunne finde på at gå i panik?« spørger Line Vig Jensen.

Nogle spørger, hvordan deres forældre så skal kunne få fat i dem, hvis de ikke orker at gå over på skolen med en besked.

»Vi skriver det ud til jeres forældre, og vi skriver skolens telefonnummer, som de kan ringe til, hvis der sker noget vigtigt«, foreslår Line.

De taler om moral, etik, om at det, man finder, ikke er ens ejendom, om demokrati og om at hjælpe hinanden. Bandekassen skal i gang igen, der er en del dårligt sprog i klassen.

»Reglen er så, at man kun taler dansk?« spørger en pige.

»Nej, man må gerne tale arabisk eller andet, men ikke bandeord for at spille smart og ikke den dér med at bruge Gud til alt, uanset om man er kristen, muslim eller noget andet. Jeres Gud har intet at gøre med at låne en kammerats viskelæder«, svarer Line Vig Jensen.

Alle skal være her

6.b holder klassemøde en gang om ugen. De har mange regler, der kører stramt i nogle perioder, og de taler en del om, hvordan man trives sammen. Tidligere har der været dårlig trivsel og mobning i klassen. Nu kan eleverne grine sammen - de er vant til at tale sig til rette om måder at være sammen på.

»Vi har arbejdet knaldhårdt med deres trivsel. Vi har talt om at se det positive i hinanden, og de har lært at sige tak og klappe af hinanden. Jeg har skullet være meget tydelig. Vi har talt om, at det er uinteressant, hvem der har skylden. Vi skal alle sammen være her og have det godt sammen. Det er en rigtig dejlig klasse«, siger Line Vig Jensen.

Oprindelig ville hun ikke være lærer. Måske jurist eller journalist. Eller politibetjent. Men hun har altid været meget glad for danskfaget og er optaget af fortællingen. Hun har arbejdet i daginstitution og oplevede at komme meget let til pædagogikken. Så blev det lærer. Og hun elsker at arbejde med de børn, der ikke har det for let - for eksempel her i kvarteret, hvor der er mange sociale problemer.

»Jeg vil gerne være med til at skabe en alternativ fortælling for børnene«.

Hvad er Paradis?

I næste lektion skal 6.b arbejde videre med deres projektopgave i religion. Eleverne diskuterer, om man ikke kunne interviewe den lokale imam og præst. Nogle vil interviewe ældre elever, og en naturfagslærer skal forklare en gruppe, hvordan man kan sige, at noget er videnskabeligt.

Hver gruppe skal fremlægge ti minutter.En gruppe vil gerne beskrive, hvad Paradis er inden for islam, kristendom og jødedom. Line foreslår, at de beskriver deres eget paradis også. Problemformuleringen bliver: Har mennesket brug for troen på et paradis?

De taler om, at det er spændende at høre andres holdninger, fordi det er noget meget individuelt.

Hun taler med en gruppe om deres samarbejde. Gruppen er godt i gang, men det er vist mest to af fire, der har arbejdet. De fordeler nogle roller og arbejder videre.

I en gruppe er emnet at beskrive forskelle på sunnimuslimer og shiamuslimer. Line Vig Jensen fortæller, at de skal forberede deres interview godt. Skrive spørgsmålene ned og præsentere sig ordentligt, når de ringer. Hun skal se spørgsmålene igennem, før de ringer, og høre, hvad de vil sige som indledning.

Fire piger vil undersøge, hvilken rolle Grædemuren spiller for jøder.

De taler med Line om forskellige fremlæggelsesformer. Måske vil det være godt at involvere klassekammeraterne, fordi der bliver mange fremlæggelser på én dag. Så formen må meget gerne være forskellig.

Vigtigt at grine sammen

»Skolen her har haft store problemer med sit ry, men fagligt ligger eleverne ret højt«, forklarer Line Vig Jensen. Tidligere hed den Nørremarkskolen, nu hedder den Novaskolen. Fordi skolen har en innovationsprofil.

»Jeg arbejder som vejleder i inklusion og klasserumsledelse. Når jeg skal vejlede mine kolleger, overtager jeg ofte klassen nogle timer, mens læreren er med som hjælper. I mine klasser må en elev godt få tre minutters taletid, hvis det er vigtigt for ham. Bagefter deltager han. Vi arbejder ud fra cooperative learning, og jeg bruger meget tid på at lave selvværdsøvelser med eleverne. Hvis en elev siger: 'Jeg er perker', så spørger jeg, om han bare er det. Han er vel også noget andet - og så taler vi om det. Bagefter kan han sige: 'Jeg er dansker med tyrkisk baggrund, ikke, Line?'« Og så kan vi grine sammen. Det er også vigtigt«.

Hun arbejder ud fra dansk som andetsprog og gør meget ud af at udvikle elevernes ordforråd. I 6.b er det helt almindeligt at høre en elev sige til en anden: »Hey, jeg gav en konstruktiv og fremadrettet kritik«.

»Jeg har helt bevidst valgt at arbejde på en skole i et socialt belastet miljø. Jeg vil gerne være med til at skabe en tryg skolegang for eleverne, være med til at udvikle dem bedst muligt, møde dem, lære dem at tale ordentligt til hinanden og kunne danne relationer. Jeg har været i praktik på en anden skole, hvor jeg kunne bruge meget mere tid på ren undervisning, men når elever skubber sig frem med albuerne, så kan jeg bedre have sympati for måden hos eleverne her. De gør det ikke, fordi de føler, at de har ret til det, og vil være i centrum, men fordi de gerne vil lyttes til og har brug for det«, siger hun.

Da hun fik eleverne i 4. klasse, brugte hun en del tid på at forklare dem, at det er hende, der er den voksne, og at hun har styr på tingene. De er vant til at være små voksne, fordi der ofte ikke er så stort overskud i deres familier. Når der er skole-hjem-samtaler, er det ikke ualmindeligt, at der kommer en storebror i stedet for forældrene.

Lærer Jensen 2015: Vigtigt, at eleverne tør stå frem 

Pauser er der brug for

Et par elever tager en løbetur udenfor. Line stiller eleverne op på række. »Sæt jeres penalhus mellem knæene. Hænderne på hovedet. Hænderne på maven«. Hun skifter og taler hurtigere og hurtigere. Det ender i grin, og de er klar til at arbejde videre.

»Vi må holde nogle pauser, lige rejse os eller se en sjov video på YouTube. Det er vigtigt med en pause indimellem. Skoledagen er blevet meget lang for en del elever«, siger hun.

Nogle af skolens elever har et pauseskema.

»Bare dét lige at komme op at stå i undervisningen. Det har jeg altid brugt, for det betyder noget for ens evne til at huske. De behøver ikke altid at skulle udenfor«.

Novaskolen har lektiecafe, og det er lærere, der hjælper eleverne i cafeen. Som lærer kan Line Vig Jensen ofte mærke på sine elever, at der har været en lærer inde over i lektiecafeen. Den fungerer godt her på skolen, synes hun.

Skolen har også en socialfaglig rådgiver, som lærerne samarbejder med, når det gælder skole-hjem-samarbejdet, eller hvis der opstår problemer omkring en elev.

»Jeg kan godt savne, at vi har nogle faglige debatter kollegerne imellem. I udskolingen er vi to lærere, der holder debatcafe med eleverne. Det er et valgfag her. Vi har prøvet at sætte en retssag op og diskutere straf, og hvorvidt der var tale om en forsætlig handling eller ej. Vi har talt om, hvad frihed er, og vi diskuterer selvfølgelig politik og folketingsvalg«.

6.b har også været på mange ture rundt i Vejle med deres lærer.

»Vi har besøgt museerne. Det giver rigtig meget, og samtidig er det vigtigt at lære at være ude i en gruppe for at være sammen og så at opføre sig godt, når man tager rundt«.