Robotten Saya skal til at undervise skoleelever i Japan. Her ses robotten på sit gamle job som receptionist

Robot underviser på japansk skole

Fagre ny verden er lige om hjørnet. På en folkeskole i Tokyo vil eleverne snart blive undervist af robotten Saya. Ligesom en rigtig menneskelærer kan robotten vise følelser, tale flere sprog, blive vred på eleverne og give dem opgaver for.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter 15 års forskning og forbedringer er robotten Saya nu klar til at indtage pladsen bag katederet, det skriver news.com.au. Robotten har tidligere arbejdet som receptionist på Tokyos Universitet og var oprindeligt tænkt som billig arbejdskraft til store virksomheder.

Professor Hirohi Kobayashi fra Tokyos Universitet, der har lavet robotten, har sagt, at det ikke er svært at lave en robot, som ligner et menneske. Det svære er at lave en robot, hvis mimik afspejler det menneskelige sind.

Professor Hirohi Kobayashi mener, at forskerne i løbet af et par år kan lave en robot, som har en hjernekapacitet, der svarer til en toårigs.

Se robotten Saya ved at klikke på linket til højre.