Kina
2   735

9.z-elever konkurrerede mod overlegen modstander

Siden DR-programmet »9.z mod Kina« rullede over tv-skærmene, er det blevet diskuteret, hvordan og hvad vi kan lære af det kinesiske skolesystem. Fra flere sider lyder nu en kritik af grundlaget for debatten: Man kan ikke sammenligne to vidt forskellige skoler.

I programmerne møder tv-seere danske 9.z fra Holme Skole og den kinesiske klasse nummer 13 fra Skole nummer 69. I skildringen af 9.z vises elever, der kommer 20 minutter for sent til undervisning, piger, der spiller bold i fysiktimen, og lærere, der ikke kan bryde gennem elevernes småsnak. Der klippes til en 9. klasse i Harbin i Kina, hvor der er ro i klasselokalet, og eleverne arbejder koncentreret selv uden en lærer i lokalet.

Kineserne vinder over danskerne i prøver i læsning, kreativitet og samarbejde samt matematik. Kun i engelsk er danskerne bedre end deres jævnaldrende i Kina. Det har ført til en heftig debat om bristerne i det danske skolesystem, og hvem der bærer skylden for nederlaget.

Artiklen fortsætter under banneret

Grundlaget for programmerne er ifølge Danmarks Radio, at der er tale om to gennemsnitlige klasser, der hver især er blandt byens bedste, men Politikens korrespondent i Beijing afviser, at Skole 69 i Harbin kan beskrives som gennemsnitlig. Dermed sættes et spørgsmålstegn ved hele grundlaget for debat og beskyldninger i kølvandet på programmerne.

»Harbin, der har i alt over ti millioner indbyggere, er provinshovedstad i Heilongjiang. Og skolen er ikke alene en af de bedste i byen og provinsen, men også i hele Kina. Så når Danmarks Radio påstår, at 9.z kæmper mod Kina, så passer det ikke«, skriver korrespondent Kim Rathcke Jensen på sin blog kinablog.dk. Han mener, at skolen er en såkaldt »nøgleskole«, som får særlige privilegier fra staten.

Han siger desuden til Folkeskolen, at Skole 69 skriver på sin egen hjemmeside, at den har som mål at være blandt landets bedste.

Holme Skole: typisk dansk

På den anden side af dysten står 9.z fra Holme Skole ved Aarhus. Skolen har et karaktergennemsnit lige under det samlede gennemsnit for kommunen (2012), mens skolen ifølge en Cepos-måling af den såkaldte »undervisningseffekt«, renset for elevernes socioøkonomiske baggrund, er den tredjebedste i kommunen. Rent fagligt ligger klassen altså ikke i top, men når Danmarks Radio oplyser, at Holme Skole ligesom Skole 69 er blandt byens bedste, er det altså Cepos-målingen, man henviser til.

Skolelederen på Holme Skole beskriver skolen som typisk dansk, men han vil ikke tage stilling til, om 9.z har konkurreret mod en overlegen modstander. Han mener dog ikke, at der er grundlag for en direkte sammenligning mellem de to klasser.

»Jeg er overordnet tilfreds med programmerne, men i nogle tilfælde synes jeg, de er blevet overfortolkede. Jeg mener ikke, der er grundlag for en konkurrencemæssig sammenligning af de to klasser, og jeg så hellere, at programmerne i højere grad var beskrivende og på den måde gav grundlag for en diskussion«, siger skoleleder Allan Hjortshøj.

Danmarks Radio fastholder

På trods af kritikken, der peger på, at Skole 69 ikke er lige så typisk kinesisk, som Holme Skole er typisk dansk, så mener Danmarks Radio ikke, at de havde grund til at tro, at danskerne var oppe imod en eliteklasse.

»Vi stillede krav om, at det skulle være en folkeskole, som havde en repræsentativ 9. klasse. Vi har ikke haft en oplevelse af, at kineserne har forsøgt at prakke os en eliteklasse på«, fortæller den ene af programseriens to tilrettelæggere, Lisbeth Dilling.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ