Spaghetti

Af: Martin Dreyer Pedersen

Med rødder i slapstick og Marx-brothers, Chaplin og den succesfulde, opadgående nycirkustradition byder Teatergruppen Batida på en helt usædvanlig fantasifuld og humoristisk forestilling i "Spaghetti".

To spaghetti-kokke, August og Benjamin, af den meget konservative slags overraskes af et farverigt input, kvinden Put. Hun roder op i den bureaukratiske struktur mellem de to kokke. Kokkene, som er brødre, hænger sig i regler og opskriften på spaghetti fra "Den gode gamle spaghettibog", og hierarkiet mellem dem er strengt opdelt. Denne orden får Put gjort op med.

"Spaghetti" er en herlig blanding af gennemført koreografi, god fornemmelse for scenerummet og det tætsiddende publikum og trylleri, klovnerier, musik og sang - det hele bundet op omkring en godt fortalt historie, som med sin fremdrift og sine gentagelser egner sig yderst vel for børn fra tre til op til ni år.

Det bliver magisk levende, når de tre skuespillere folder dans og sang ud med harmonika, trompet og tromme. Ikke mindst sangteksterne, som er fyldt med geniale ordlege, fyger omkring som gnister. Instrumenterne bliver suppleret mesterligt med rytme fra fødder og sko, mund, sjippetove, bolde samt andet scenografi og spaghetti i hobetal, som har været en tur i luften og ned overalt på køkkengulvet.

Jeg kan varmt anbefale denne forestilling til skolebrug til de mindste klasser i folkeskolen. Børnene får grinet og levet sig ind i forestillingens univers og tager også inspiration til en mere farverig hverdag og ikke mindst opskriften på at koge spaghetti med sig. Hold i det hele taget øje med Teatergruppen Batida. De kan andet end spaghetti-kogeri.