Sløjd
0   495

Sløjd

Praktisk: At samle hoved og hænder om en krævende og kreativ opgave var det nyeste pædagogiske bud i 1880’erne. Sløjd blev faget, der forenede sjæl og legeme – men kun for drengene.

En sund sjæl i et sundt legeme har været pædagogikkens og skolens dobbelte mål lige siden de gamle romere. Skolen skulle opdrage både forstanden og kroppen ved at lære barnet sunde vaner og gymnastiske øvelser, og i løbet af 1800-tallet var der da også pædagoger, der mente, at fysisk aktive børn lettere tilegnede sig den boglige viden. Det gjaldt ikke kun den forfriskende virkning ved et frikvarter med leg og frisk luft, men også det samarbejde mellem krop og sjæl, som praktiske fag krævede. Det var dog ikke det obligatoriske fag håndarbejde, der kun var forbeholdt piger, pædagogerne her tænkte på, men det nye og pædagogisk lovende fag sløjd.

Sløjd var udbredt i Finland og i Sverige, hvor mange danske lærere fik inspiration og tog fagets metoder til sig. I Danmark var initiativtageren til udbredelsen af sløjd først og fremmest skoleforstander Aksel Mikkelsen. Hans ideer om sløjdens positive pædagogiske virkninger blev begejstret modtaget af pædagogisk progressive lærere, og i midten af 1880'erne grundlagde de Dansk Sløjdforening, og Mikkelsen åbnede en sløjdlærerskole på Frederiksberg.

Artiklen fortsætter under banneret

Mikkelsen udviklede systemet Dansk Skolesløjd, der hvilede på bestemte principper. Værktøjet skulle bruges korrekt og tilpasses børn i størrelse og udformning. Alle elever skulle lave de samme genstande og i samme rækkefølge - man startede helt simpelt med at skære en blomsterpind og endte med at bygge en knivkasse. Selve produktet var i princippet ligegyldigt. Det var processen, der havde den pædagogiske effekt.

Især private skoler og byskoler tog sløjden ind som et frisk pædagogisk pust, og eleverne satte også pris på faget, der gav afveksling fra den stillesiddende undervisning. Privatskolebestyreren Emil Slomann havde sløjd på skemaet med op til 14 ugentlige timer i sin skole på Frederiksberg, og han mente, at sløjd gav børnenes virketrang et naturligt afløb: »Det er sløjdens særlige evne, at den tilfredsstiller børnenes naturlige frembringelseslyst, som ellers er hjemløs i skolen«.

Sløjd og frikadellesløjd

Der er sikkert mange elever, der ikke ved, hvad ordet sløjd dækker. Det er ligesom undervisningen i sløjd i fare for at blive historisk. Vi har lånt ordet fra svensk, hvad der ikke kan undre, i betragtning af at fagets indførelse var inspireret af erfaringer fra Sverige og Finland.

Selv lærte jeg meget af årene med sløjd på skemaet, selv om jeg ikke blev ret dygtig til det. Jeg lærte blandt andet, at nogle af de kammerater, som ikke var ret gode til de boglige fag, kunne have særlige talenter i de praktiske fag. Gert fra min klasse hørte ikke til de dygtige, men han var fænomenal til sløjd, og jeg beundrede ham vildt. Mine egne sømkasser og fuglebure var ret mislykkede.

Vi skulle i begyndelsen save i takt, og mens man i gymnastik talte ét-to-(tre-fire), talte man, når savene skulle i sving, i rækkefølgen to-ét: et forsigtigt skub fremad med saven under to, og så en kraftig savebevægelse under ét. Det stod jeg så og funderede over. Pigerne i klassen havde i stedet hjemkundskab, som i datidens slang oftest blev kaldt frikadellesløjd; det ord er vist også blevet pensioneret slang.

I artiklen til venstre for denne kan man læse skolebestyrer Emil Slomanns opfattelse af sløjdundervisningen: »Det er Sløjdens særlige Evne, at den tilfredsstiller Børnenes naturlige Frembringelses­lyst ...«. Det sidste ord bruges ikke mere i skolesammenhæng. Man taler om kreative og praktiske fag, og før ordet frembringelseslyst kunne man bruge ordet vindskibelighed, som betegnede virketrang, initiativrigdom og lignende. Den første læsebog i faget dansk i latinskolen havde et helt afsnit med historier om vindskibelighed. Bogen hed »Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere« (1777), og der var i hvert fald ikke tænkt på sløjdundervisning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.169 andre er allerede tilmeldt