Skoleledelse
0   258

Lærerværelset er fuldt af primadonnaer

Primadonnaer findes ifølge seniorforsker Helle Hein ikke kun blandt skuespillere. Alle professionelle er det af natur, men manglende fokus kan presse flere til at blive lønmodtagere

Primadonnaer er hysteriske, egocentrerede, højtråbende og kræver særbehandling. Og så har de nykker. Det er den gængse opfattelse. Men den ligger langt fra Helle Hedegaard Heins definition på en primadonna.

Langt de fleste, som tilhører en profession, blandt andre lærere, sygeplejersker, læger og skuespillere, er af natur primadonnaer, men på grund af skuffede forventninger, manglende motivation og politisk pres har en del af dem udviklet sig til pragmatikere eller værst af alt: lønmodtagere, definerer Helle Hein, som er seniorforsker på Handelshøjskolen i København, Copenhagen Business School, og forsker i motivations- og ledelsesteori.

»Værdisættet i de fleste professioner passer til primadonnaer - den gode skuespiller, den gode læge eller den gode lærer lever op til at være primadonnaer. De arbejder for at gøre en forskel og ud fra en sag, som de gerne vil gøre bedre eller tjene, og ikke for egen vindings skyld. De har stærke faglige værdier, som er rettesnor i deres arbejde, og som fortæller dem, hvad der er rigtigt og forkert, hvordan man skal løse forskellige problemer, og som også sætter en standard for kvalitet«, siger Helle Hein.

Hun har udviklet fire arketyper, som findes inden for enhver profession: Mens præstationstripperen arbejder for egen vindings skyld, er primadonnaens drivkraft at handle til bedste for andre og leve op til professionens værdisæt. Lønmodtageren har givet op og er kun optaget af belønningen, og pragmatikeren er oftest en primadonna, der er blevet ramt af frustrations-regression.

Artiklen fortsætter under banneret

Frustrations-regression betyder, at primadonnaen ikke har udsigt til at få dækket sine faglige behov og derfor griber tilbage og søger overdreven dækning på lavereliggende niveauer som løn.

»Der findes mange af den type primadonnaer i den offentlige sektor i det, jeg kalder de kaldsbaserede fag som sundhedsvæsenet og folkeskolen, fordi rammerne ikke er til stede for at gøre det, man synes, man er sat i verden for og uddannet til«.

Helle Hein er ikke i tvivl om, at det har konsekvenser for de professionelle i den offentlige sektor, at de konstant mødes med nye politiske krav og samtidig ikke har resurserne til at agere professionelt.

»Primadonnaerne motiveres primært af den autonomi, der er indbygget i deres fag. De har en specialistuddannelse, og de har lært sig nogle kompetencer, som de kan sætte i spil, og deres opgave er at finde den bedst mulige løsning i den givne situation. Men mange af de systemer, der bliver implementeret fra politisk side, fratager dem jo deres autonomi. Derfor ser de det som tillidsbrud fra politikernes side, når man som fagligt dygtig og professionel besidder nogle kompetencer, så man ikke burde være sat under administration«.

Ledelsen har et stort ansvar

Hun arbejder på at udvikle både en motivationsteori for primadonnaerne og en ny ledelsesteori. Eksisterende teorier beskriver nemlig primadonnaerne som ledelsesfremmede eller -resistente.

»De kan være besværlige at lede, men det er en myte, at de ikke kan eller vil ledes. Sandheden er, at primadonnaer i høj grad har et stort ledelsesbehov og efterspørger ledelse. De vil have en leder, der kan skabe nogle gode arbejdsvilkår for fagets skyld«.

Men hun undrer sig over, hvordan mange ledere udnytter deres råderum.

»Besynderligt mange mener, at god ledelse er at gøre det, som man bliver bedt om. God ledelse kan jo også være at påvirke de rammer, man er underlagt - på alle niveauer. Som skoleledelse må man sige, at 'det kan godt være, at der er noget, vi skal gøre, men det forhindrer os jo ikke i at opstille de faglige mål, som vi selv synes er vigtigst som modvægt til de administrative mål'«.

»Vi står med nogle primadonnaer med nogle stærke faglige værdier og et brændende ønske om at gøre en forskel. De bruger deres arbejde på at skabe mening i livet, så de kan gå ned på ikke at få lov at gøre en forskel. Derfor skal man som leder sørge for, at det er faget og ikke rammerne, der sætter dagsordenen.

Hvis man mødes af en leder, som kun snakker management-sprog, så begynder man som primadonna at tvivle på, om man har deponeret sit hjerteblod i de rette hænder«.

dsw@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen