Den årlige feriegodtgørelse bliver først udbetalt, når lærerne igen får løn - altså efter konflikten.
Derfor kommer der ingen feriepenge 1. maj
En lockout bliver betragtet som en feriehindring, forklarer LC. Derfor bliver feriegodtgørelse først udbetalt efter konflikten.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den 1. maj er normalt datoen, hvor den årlige feriegodtgørelse får lov at varme på lærernes konti.
Der er tale om cirka to procent af sidste års lønsum eller omkring 5.000-10.000 kroner. Men i år udebliver pengene, fordi kommunerne på grund af lockouten ikke udbetaler løn til lærerne.
"En lockout bliver betragtet som en feriehindring. Jeg har svært ved at forestille mig, at vi kan vinde en sag om feriegodtgørelsen, når arbejdsgiverne ikke er tvunget til at udbetale løn, pension mm. Så hvorfor skulle de så lige nøjagtig udbetale feriegodtgørelsen", siger Henrik Højrup, der er vicesekretariatschef hos LC.
Han fortæller, at den samme problematik var i spil i konflikten i 2008 - dengang protesterede de berørte fagforeninger, men de førte ikke sag på det.
"Arbejdsgiverne har fortolkningsretten. For at ændre det skal vi føre en sag og vinde den - og det kan vi først gøre efter en lockout", siger Henrik Højrup han fortsætter.
Han understreger, at pengene er lærernes, og at de bliver udbetalt, når lockouten en dag bliver ophævet.
Kommer til at understøtte konflikt
KL fastholder, at feriegodtgørelsen ikke falder, så længe der er konflikt.
"Hvis feriepenge skal bruges rent, så skal de bruges til at holde ferie for. Men lærerne kan jo ikke holde ferie under en lockout, for det må man ikke i forhold til ferieloven. Og når de så ikke bruger pengene på at holde ferie, så kommer pengene til at understøtte en konflikt", har Nanna Kolze, der er chefkonsulent i KL, sagt til Politiken.dk.
