Debat

Er Hellerup Skole en succeshistorie?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folk med en god hukommelse vil erindre, at et utal af eksperter, anført af professor Niels Egelund, i sin tid faldt helt i svime over et af nutidens mest bekostelige udviklingsprojekter inden for skoleområdet, det såkaldte Skub-projekt med Hellerup Skole som flagskibet. Eksperimentet handlede blandt andet om at bryde med den mere traditionelle rumstruktur, og elitens lovprisning ville ingen ende tage.

På den baggrund er det tankevækkende at læse cand.pæd. Kasper Kjeldgaard Stoltz' synspunkter i Politikens Kronik 18. februar, hvor han blandt andet skriver: »Strukturen er dog yderst tvivlsom fra et læringsteoretisk og pædagogisk perspektiv, og Hellerup Skole har da også døjet med massive støjproblemer som følge af lang resonanstid i de store rum såvel som distraktionsproblemer hos eleverne, der føler, at de sidder på en hovedbanegård«.

Nu er man så begyndt at bruge nye millioner på at opsætte vægge og forbedre akustikken. Måske Niels Egelund vil forklare, om det er fornuftig anvendelse af borgernes skattekroner. Og er der ikke også nogle elever og lærere, der har betalt dyre lærepenge som »forsøgskaniner«?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler