"Der ligger en matematiske algoritme bag de resultater, hver enkelt googlebruger får, som betyder, at vi får en filtreret adgang til verden", sagde leder af videncentret læremiddel.dk Thomas Illum i en debat i dag mellem læremiddelforskeren og læremiddelproducenten repræsenteret ved direktør for forlaget Alinea Ebbe Dam Nielsen. Debatten var arrangeret af fagbladet Folkeskolen på Skolemessen i Roskilde i dag.

Thomas Illum køber ikke påstanden om, at digitalisering af skolen gør undervisning bedre - sådan bare.

"Det er ikke nok at tage facebook ind i undervisningen. At bruge facebook i undervisningen risikerer fx at ekskludere visse elever, som oplever, at de mangler venner på facebook. Så møder de ikke den faglighed, der frisætter demn fra deres hverdagsliv".

Over for brugen af almindelige it-værktøjer, gratis-programmer og sociale medier i undervisningen står forlagenes didaktiserede læremidler, som overvejende formidler viden. Thomas Illum efterlyser mere af det midt i mellem: skolerettede læremidler, som ikke bare formidler viden, men som styrker kreativitet, innovation og aktivitet, og hvor lærere og elever kan skifte frem og tilbage mellem forskellige platforme og få deres produkter med sig.

Udfordringen er, at hverken lærere eller forskere pt. har et sprog til at vurdere, om aktiviteten i sådanne læremidler er fagligt relevant eller bare doing for the sake of doing.

Kun 13 af de 50 millioner it-kroner er blevet udbetalt

Forlagsdirektør Ebbe Dam Nielsen burde være i digi-paradis lige nu, hvor regering og kommuner sprøjter millioner ud til digitale læremidler: "Men faktisk har vi aldrig solgt så mange ganske almindelige analoge læremidler, som vi gjorde i 2012 - simpelthen fordi støttekriterierne og de første 50 millioner kr. kom ud  så sent, at lærerne ikke kunne nå at købe dem til skoleårets start", sagde Ebbe Dam Nielsen og påpegede, at de første it-millioner også i høj grad er bleget brugt at centrale kommunale indkøbere, fordi kriterier og muligheder endnu ikke er formidlet ud til lærerne. Det betyder også, at pengene ikke i så høj grad er blevet brugt til konkrete læremidler til bestemte fag og faglige discipliner, men mere til store portallignende løsninger - en vej Alinea har valgt ikke at gå i sin produktion.

"Nu er udfordringen så, om lærerne vil bruge portalerne, når de ikke selv har haft indflydelse på indkøbet", sagde han. "For os er det afgørende ikke, hvilke læremidler, man køber, om det er notebooks eller tablets - vi kunne godt tænke os, at man fik fokus på indholdet. I de første støttekriterier var det ikke en gang et krav, at læremidlerne skulle leve op til Fælles mål", sagde han og er spændt på det næste hold kriterier, som skulle komme 1. april. "Det handler om at flytte fokus fra teknologi til læring. Målet er jo ikke teknologien, men at give eleverne et fagligt kompetenceløft.

Det handler om læring og Pisa-resultater

Med de beløb, der bruges på at drive folkeskole i Danmark, kan det efter Ebbe Dam Nielsens mening ikke være rigtigt, at folkeskolen stadig ligger på en 15.-16.-17.-plads i Pisa-undersøgelserne. Det er dér, man bør have sit fokus efter forlagsdirektørens mening.

Ordstyrer Thorkild Thejsen, tidligere chefredaktør for Folkeskolen, pegede på, at et helt simpelt digitalt læremiddel som danske-dyr.dk bruges af næsten alle danske folkeskoler, mens de 11 kæmpestore digitale læremidler, som blev udviklet for skattekroner i den sidste store regerings-it-satsning har vist sig meget vanskelige at sælge.

Digital fuser

"Det er en anden tid nu", sagde Ebbe Dam Nielsen. "De er ved at være klar ude på skolerne nu med netværk og så videre - vi er nået stykke siden midt-nullerne"

"Nu er der store penge til rådighed til og med 2015. Det er en fantastisk chance for at være innovativ og finde ud af, hvordan vi bedst bærer læring frem. Derfor håber jeg ikke, man snævrer kriterierne alt for meget ind, men at de bliver brede, så vi kan prøve os frem i forskellige retninger, så vi i 2016 er blevet meget klogere på, hvad det er, der skal til for at flytte noget. For børnenes skyld!"

Skolemessedebat: Inklusionen kradser