Folkeskolereform
1   372

Fra offentlig hemmelighed til etableret sandhed:
 Ingen reform uden ny arbejdstidsaftale

Der skal findes ti millioner ekstra lektioner via en »normalisering« af arbejdstiden, hvis skolereformen skal gennemføres. Antorini erkender, at regeringens reformudspil baserer sig på forhandlingerne om lærernes arbejdstid.

Mærkeligt nok kan det være overraskende, når en politiker pludselig siger tingene, som de er. Når en gaffel bliver kaldt en gaffel, og sløret af kommunikation og taktiske hensyn for en kort bemærkning bliver trukket væk, og intentionerne og konklusionerne fra lukkede møder står nøgne tilbage.

Et sådant øjeblik opstod til samråd i børne- og undervisningsudvalget, da Venstres uddannelsesordfører, Karen Ellemann, fandt gaflen frem og stak den i børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Artiklen fortsætter under banneret

Samrådet var indkaldt af Enhedslisten, og en række af skolereformens delelementer var til debat, blandt andet finansieringen. Det foregik den 26. februar - dagen, hvor KL og Lærernes Centralorganisations forhandlinger om lærernes arbejdstid endte med at bryde sammen.

Karen Ellemann indledte med at fortælle, at hun var glad for, at der med reformen blev bygget et fundament. Men så slog den tidligere minister en tone an, der fik det til at gibbe i udvalgets medlemmer:

»Hele præmissen for, at det her kan lade sig gøre - altså det faglige løft - foregår et helt andet sted ved et helt andet bord, hvor vi politisk ikke har noget at gøre. Mens vi sidder i det her samråd, er der overenskomstforhandlinger mellem DLF og KL. Alt andet lige er det resultatet af den overenskomst, der giver os fundamentet til en omfattende reform af folkeskolen«, sagde Karen Ellemann, før hun stillede spørgsmålet:

»Hvad nu hvis der ikke kommer et opbrud med den eksisterende arbejdstidsaftale, hvordan kommer det så til at se ud?«

Antorini: Alle brikker i spil

Christine Antorini svarede:

»Det er forskellige processer, der kører parallelt. Vi ved ikke, hvordan den fremtidige folkeskole kommer til at se ud. De her processer må køre, så vi må se, hvordan det lander. Alle brikkerne er i spil, før vi kan se, hvad der kan lade sig gøre«.

I et skriftligt svar til Folketinget har Antorini ellers forklaret, at opgaven er klar: Med regeringens skolereform skal der på landsplan dækkes to millioner undervisningslektioner af landets lærere. Og yderligere otte millioner lektioner til den såkaldte aktivitetstid - aktivitetstiden skal dækkes af skolens samlede pædagogiske personale.

I det samme svar til Folketinget skrev Christine Antorini:

»En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme«.

Fagbladet Folkeskolen fangede børne- og undervisningsministeren efter samrådet og bad hende uddybe sine svar:

Hvis du ikke får de ekstra timer dækket via overenskomstforhandlingerne, så har du jo ingen reform?

»Det var også derfor, jeg sagde, at der kører nogle forskellige spor parallelt lige nu. Vi ved ikke, hvad det er for en reform, der ender med at lande. For det skal vi være seks forligspartier, der skal være helt enige om. Der er overenskomstforhandlinger, vi heller ikke ved hvordan lander, og der kommer kommuneøkonomiforhandlinger til juni. Så der kører en række parallelle processer. Det, vi har fremlagt, det er det, vi synes, der skal til for at gøre en god skole bedre. Så må vi jo se, hvor det ender«.

Men den ambition, I har, er afhængig af, hvad der sker i forhandlingerne mellem KL og DLF?

»Vi har sagt fra starten, at vi har noteret os, hvad KL har sagt i forhold til begrænsningerne for, at man lokalt kan tilrettelægge arbejdstiden. Og det kører i overenskomstforhandlinger, vi kan hverken gøre fra eller til, for det er overenskomstforhandlinger, men vi har dog hørt, hvad der er ønsket for, at man når i mål med i forhold til mere lokal tilrettelæggelse«.

KL: Reform i 2014

Selvom Antorini fortæller, at det er uvist, hvordan reformen kommer til at se ud, er KL i gang med at implementere den. Foreningen kalder reformen for »et regulært paradigmeskifte i dansk skolehistorie«. Foreningen vil via seks arbejdsgrupper bestående af chefer og konsulenter fra forskellige niveauer og med forskelligt geografisk udgangspunkt sikre, at reformen kan indfases hurtigt. KL slår i beskrivelserne af arbejdsgrupperne flere gange fast, at kommunalbestyrelserne allerede nu skal i gang med at sætte visioner for folkeskolen efter reformen - ellers har de ikke tid til at blive klar til august 2014, som er det tidspunkt, reformen er sat til at træde i kraft.

Forhandlingerne i folkeskoleforligskredsen er programsat til at blive færdige i april eller maj måned.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen