Fra Haver til maver på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk holder inspirationskonference for at få flere til at kaste sig i skolehaveprojekter.

Konference skal inspirere til flere skolehaver

Skolehaveprojektet Haver til maver på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk holder i morgen inspirationskonference for lærere, pædagoger, skoleledere og kommunalpolitikere. Målet er at sætte gang i udbredelsen af skolehaver i Danmark.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Meningen er, at folk skal komme og netværke, finde ligesindede og blive inspireret. Vi håber, at folk går herfra og får lyst til at gå i gang", siger lærer og leder af Haver til maver Camilla Roed Otte. Der findes skolehaver over hele landet, men der er ingen konkret optælling af, hvor mange der er. Haver til Maver arbejder med forskellige projekter i Vejle-, Gribskov-, Ringsted- og Fredensborg Kommune. I Gribskov fokuserer de mest på madlavning, mens det i Ringsted primært handler om naturen i haverne og naturen rundt om. I Vejle foregår skolehaveundervisning i dagplejen, hvor børnene dyrker afgrøder, de bruger til frokosten.

Anmeldelse: Skolehaver

Hjælp til opstart af skolehave På konferencen bliver der lejlighed til at møde nogle af de kræfter, der står bag projekterne, og lære mere om deres forskellige tilgang til haver, mad og natur. Konferencens mål, udover helt konkret at vise hvordan man kommer i gang, er, at få lærere, pædagoger, skoleledere og politikere til at mødes, udveksle erfaringer og skabe skolehave-netværk. "Mange lærere har lyst til det, men ved ikke, hvordan man sætter det i gang. Og vi får også henvendelser fra kommuner, der gerne vil i gang, men mangler inspiration til, hvordan de kommer i gang. Vi håber, alle vil gå hjem med en fornemmelse af, at det ikke er sværere end som så", siger Camilla Roed Otte.

Skolehaver blomstrer på ny

Minister åbner konference Børne- og undervisningsminister Christine Antorini åbner konferencen, og der vil være oplæg fra lektor ved DPU Karen Wistoft og medstifter af Haver til maver Søren Ejlersen. Der vil være praktiske og erfaringsdelende workshops. Læs mere om konferencen via link til højre for denne artikel.

Læs mere