Billedkunst
0   586

Form

Farver og striber: Faget tegning blev i 1958 erstattet af formning som en konsekvens af et nyt barnesyn og nye opfattelser af, hvad barnet egentlig skulle få ud af skolens undervisning: »Den, der former, formes«, lød slagordet.

Tegning blev et obligatorisk fag i købstadsskolernes ældste klasser i 1899. Børnene skulle lære at gengive former og perspektiv og der-igennem opdrages til orden og skønhedssans. Ligesom i anskuelsesundervisning for de yngste elever var der vægt på at træne sanserne og den selvstændige iagttagelse. Og hvis de unge mænd senere skulle være ingeniører, grafikere eller skiltemalere, kunne de bruge en øvelse i at tegne sikkert, ligesom pigerne kunne bruge evnerne i broderier og indretning i hjemmet.

De følgende mange årtier bestod tegneundervisningen oftest af, at børnene skulle kopiere et motiv, læreren tegnede på tavlen, eller tegne en modelgenstand; ofte en cigarkasse, en mælkejunge eller en vase. Holdningen var, at tegning var noget, børn skulle lære - ikke et spontant udtryk for kreativitet.

I løbet af 1950'erne blev tegneundervisningen udfordret af ideer om barnets selvstændige udfoldelse, som havde været i centrum for reformpædagogikken i 1920'erne. Her havde de såkaldte Vanløse-forsøg blandt andet givet eleverne fri adgang til farver, papir og andre materialer. Internationale kunstpædagogiske og psykologiske vinde blæste også over skolen efter anden verdenskrig, og i de små klasser dyrkede man faget småsløjd, der for eksempel bestod af papirklip, keramik og diverse fletteværk.

I Den Blå Betænkning, der beskrev fagenes indhold efter skoleloven i 1958, blev tegning og småsløjd kombineret til faget formning. Op gennem 1960'erne udvikledes en frodig pædagogisk tilgang til børns kreativitet, der blev betragtet som en naturlig del af barnets udvikling: »Den, der former, formes«, som slagordet lød. Faget var dog genstand for ivrig debat: Skulle børnene lære at lave »rigtig« kunst? Skulle læreren rette børnene? Eller skulle læreren blot være »materialforvalter«, der stillede linoleum, fedtfarver, papmache og gips til rådighed for de formningslystne børn?

Artiklen fortsætter under banneret

{Old}

Tegnebog og billedkunst

Både ordene formning og tegning er såkaldte verbalsubstantiver, det vil sige navneord, der er afledt af et udsagnsord. Verbalsubstantiver kan somme tider angive både en proces og et resultat: »Bygningen af Storebæltsbroen tog mange år, men nu står bygningen færdig«. På samme måde kan tegning betyde både det at tegne og resultatet af det. »Tegning er hans kæreste beskæftigelse, og væggene er fulde af tegninger«.

Denne dobbelthed er ganske nyttig for et fag, der både vil lære børnene selv at udfolde sig visuelt og prøve at gøre dem gode til at betragte visuelle udtryk, herunder kunstneriske frembringelser. Det er mit indtryk, at man på de fleste grundskoler har dette dobbeltformål, medens man på mange gymnasier lægger hovedvægten på det analytiske og i øvrigt også inddrager arkitektur i undervisningen. Fagets betegnelse i grundskolen er nu billedkunst.

I gamle dage kunne man udlevere en tegnebog til eleverne; den kunne de bruge til tegninger og skitser. Men ordet er gledet over til som oftest at betegne, som ordbogen skriver, en »boglignende mappe (i lommeformat) til opbevaring af pengesedler og lignende«. Men endnu i 1907 kunne forfatteren Jakob Knudsen skrive: »Han sad med Blyant og Vidskelæder og arbejdede i sin Tegnebog. I Aften brugte han ikke Fortegning. Det var saakaldet 'Fantasi', han lavede«.

Ordet tegne kan følges langt tilbage i sprogets historie; formning er et tidligt låneord med latinske rødder, billedkunst er en sammensætning, hvis første element er gammelt i sproget og muligvis betegner, at det er lig med eller ligner noget andet. Kunst et låneord fra tysk, afledt af verbet at kunne. Det gamle nordiske ord for fænomenet er list, og et kunstmuseum hedder på islandsk »en samling af list«, listasafn. Fællesnævneren for list og kunst er vel, at der er noget på spil, som man ikke umiddelbart forstår.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.487 andre er allerede tilmeldt