Lærerne havde fakler med, da de stod parate til at møde forældrene i morges

Roskilde-lærere i aktion i vintermørket

Den elektriske gadebelysning virkede ikke, og det var koldt og vådt, da lærere fra Trekronerskolen ved Roskilde i morges kl. 7 stod og tog imod børn og forældre. Med på vejen fik forældrene en flyer om, at lærerne er bekymrede for kvaliteten af undervisningen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Regeringen er i gang med at lave en reform, vi er bekymret for kvaliteten af dit barns undervisning", lød det igen og igen fra læreren, der delte 200 flyers ud til forældre.

En fantastisk arbejdsplads - med stress

"Dem vi talte med, ved nu, at lærerne på deres barns skole går op i at sikre kvaliteten og vil se et gennemarbejdet reformudspil, hvor lærerne er taget med på råd", fortæller tillidsrepræsentant Anders Ohlsen.

Folderen var en udtalelse forfattet af faglig klub (se link til højre).